Vær med til at skabe nye idræts- og friluftsskove


Sammen med DIF og Klimaskovfonden kan I nu være med til at sikre nye idræts- og friluftsskove i Danmark
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv. Og nu kan I som forening, organisation eller virksomhed være med til at få skovene rejst.
Udover at skovene placeres bynært i kommuner der har lav andel af offentlig tilgængelig skov, og designes med stort fokus på rekreative faciliteter, bidrager skovene også med en klimaeffekt, renere drikkevand, reducering af kvælstof i vores fjorde samt styrkelse af biodiversitet.
Hver gang I bidrager med 250 kr. planter vi 29 m2 idræts- og friluftsskov, der optager 1 ton CO2 over maksimalt 100 år. Vi udsteder de flotte DIF klimabidragsbeviser ved bidrag på minimum 1 ton CO2.
Sådan kan I være med
Vi har gjort det let for jeres forening eller organisation at bidrage til nye idræts- og friluftskove. Bliv inspireret nedenfor, hvor I også har mulighed for at give jeres bidrag direkte.
Alle kan give et bidrag til skovene, og er I en virksomhed, der ønsker et større samarbejde om nye idræts- og friluftsskove, så kontakt os nederst på siden.

Er I en større organisation og/eller afholder I store sportsevents?
- Beregn jeres CO2-aftryk og giv et tilsvarende klimabidrag, der over tid reducerer samme mængde CO2 som jeres udledning. Det kan f.eks. være på årsbasis for forbundets aktiviteter, per event eller på en delmængde, f.eks. eliteudøvernes transport.
- I kan også tage ansvar for jeres CO2-udledninger forbundet med flyrejser.
Er I en mindre organisation, forening eller klub?
- Plant et træ per medlem eller per deltager til en event. Et sådan bidrag koster 25 kr. per træ, og planter I f.eks. 345 træer, har I bidraget med 1.000 m2 ny idræts- og friluftsskov i Danmark, der over maksimalt 100 år reducerer 34,5 ton CO2.
- I kan også arbejde med mikrodonationer, og f.eks. lægge 5 kr. til per medlemskab eller lægge det til på deltagergebyret ved en event.

Skovholmene i Køge - den første idræts- og friluftsskov
Den første af de nye idræts- og friluftsskove er Skovholmene, der ligger lige udenfor Herfølge by i Køge Kommune. Her er der planlagt stier og aktivitetsplads og på sigt kommer der endnu flere faciliteter, der opmuntrer til bevægelse og aktivitet.

Kontakt og hør mere om mulighederne
