Interview: Unik mulighed for at rejse mere skov og forbedre biodiversiteten i Danmark

Selvom han har rundet de 70 år, så spiller Jørgen Bo Larsen stadig en nøglerolle i nationale og internationale skovrejsningsprojekter – og det har han gjort længe.

”Jeg har for eksempel tilbage i 1982 udviklet en plan for den kenyanske forsyning med skovtræfrø, som er en grundlæggende forudsætning for skovrejsning,” fortæller han.

Jørgen Bo Larsen har også sat skub på skovrejsning i Danmark. Fx var han en af initiativtagerne til ’ReForest – Den Danske Klimafond’, som var grundstenen for at etablere Den Danske Klimaskovfond. I dag er han medlem af fondens bestyrelse, hvor hans enorme viden om skovrejsning er uundværlig for fondens arbejde med skovrejsning som klimaløsning.

Danmark har en unik mulighed for at rejse ny skove og forbedre biodiversiteten

Nye skove kan ud over CO2-lagring over tid akkumulere store biologiske værdier og være en beskyttelseszone for truede arter.

”Danmark har en unik mulighed for at skabe nye nationale skovrejsningsprojekter der reducerer CO2-udeledningen og samtidig giver natur og biodiversiteten bedre kår. Ved både skovrejsning og udtagning af lavbundsjord vil Klimaskovfonden altid tage udgangspunkt i det omkringliggende landskab, geografi, områdets naturlige flora og fauna. Det overordnede princip i projekter er at skabe ny natur, men også beskytte og bevare den natur, der allerede findes på arealerne og udvikle den nye natur med afsæt i denne,” siger Jørgen Bo Larsen.

Biodiversitet tilgodeses i skovrejsningsprojekter ved at Klimaskovfonden for eksempel stiller krav om stor artsdiversitet blandt plantede træer, ved at der etableres vådområder og lysninger i skovene og at der over tid er plads til dødt ved og tilgroede eller afgræssede arealer. Samtidig skal minimum 7,5 % være urørt skov. 

Flere nye skove kan samtidig give mulighed for at flere gamle skove kan overgå til urørt skov og naturformål uden at det fx rammer træindustri og beskæftigelsesmuligheder i skov og landdistrikter.

”I Danmark har vi været enige om i over 30 år, at vi skal have mere skov. Vi har bare ikke haft økonomien til at realisere det. Men Klimaskovfonden er midlet til at opnå det mål, som vi har haft siden 1989.”

Naturen udvikler sig ikke fra den ene dag til den anden og ny skov rummer ikke samme artsrigdom som gamle skov- og naturarealer. Fondens projekter vil typisk udfoldes på tidligere intensivt dyrkede landbrugsarealer.

”Derfor vil udgangspunktet for biodiversitet være meget lavt og jordens frøbank vil de første mange år være præget af arter, der hører hjemme i agerlandet. Det betyder dog ikke, at resultaterne udebliver. Klimaskovfondens projektarealer er et vigtigt første skridt på vej mod større mangfoldighed og mere natur i områder, der før var landbrugsland”, lyder forklaringen fra Jørgen Bo Larsen.

Klimaskov i Danmark har en højere troværdighed end mange andre lande

”I 1805 blev det slået fast, at alt skov i Danmark er fredskov. Det betyder, at hvis man planter ny skov, fx gennem Klimaskovfonden, så kan man ikke bare fælde skov et andet sted. Fredskov betyder, at skoven er varig og aldrig må blive nedlagt, hvilket også er med til at forbedre biodiversiteten. Den nye skov, som vi planter, vil også få pålagt fredskov. Derfor er den nye skov altid additiv,” siger Jørgen Bo Larsen

Sådan er det ikke, i de fleste andre lande.

“Når virksomheder går ind og støtter skovprojekter i Myanmar, Congo eller et andet sted, så er det superfint, men der er ingen garanti for, at deres regering ikke benytter opførslen af den nye skov som grundlag for at fælde skoven et andet sted. Der er Danmark modsat i en enestående situation. For ny skov i Danmark vil være additiv, det kan man altid være sikker på. Noget tilsvarende findes ikke rigtig andre steder,” siger han.