Ny version af standard for bidrag til klimaindsatsen
Klimaskovfonden udgiver en ny version af "Standard for bidrag til danske klimaindsats", der omfatter både skovrejsning og lavbundsprojekter. Samtidig er beskrivelsen af klimaregisteret og processen for tredjepartsvalidering af projekter blevet finpudset.
Standarden omfatter nu også lavbundsprojekter
En ny version af Klimaskovfondens "Standard for bidrag til den danske klimaindsats" er nu tilgængelig. Hvor den første udgave fra januar 2023 kun omfattede skovrejsningsprojekter har den nye version også fokus på udtagning af kulstofrige lavbundsjorder - tilsammen bruges betegnelsen "naturbaserede klimaprojekter".
Standarden beskriver alle de faktorer, der gør sig gældende, når virksomheder og andre vil finansiere klimaprojekter, og være sikre på, at klimaeffekten indfinder sig. Den beskriver for eksempel hvordan Klimaskovfonden sikrer, at projekterne er additionelle og kun sker fordi nogen finansierer projekterne gennem klimabidrag. Den beskriver også, hvordan en del af CO2-effekten fra et projekt tilsidesættes til en buffer, så der altid er CO2-enheder i overskud, hvis projekter skulle fejle, og den beskriver, hvordan det sikres, at det bliver varig natur og fredskov.
"Kort sagt indeholder standarden alle de forhold, der har betydning for projekternes troværdighed og den tager højde for det, der kan gå galt undervejs, når man arbejder med naturen som klimaløsning. Bidragydere skal kunne føle sig helt sikre på, at deres bidrag giver en CO2-reduktion og gavner klimaet, og det garanterer standarden" siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.
"Standarden for bidrag til den danske klimaindsats ved naturbaserede klimaprojekter" læner sig fortsat op ad internationalt anerkendte standarder som Gold Standard og Verra's Verified Carbon Standard (VCS) ligesom den afspejler tilgangen i GHG-protokollen.
Løbende kontrol fra uafhængig tredjepart
I den nyeste version af standarden er processen med at godkende og løbende holde øje med projekterne også blevet præciseret. I den første version var Klimaskovfondens projekter endnu ikke nået så langt, men nu er flere end 30 skovrejsningsprojekter valideret. Derfor har fonden nu afprøvet faserne og kan præcisere, hvordan hele processen er bygget op.
"Det er vigtigt for vores troværdighed, at der er en ekstern tredjepart, der godkender eller validerer vores projekter. Den praksis har vi indført nu, så det er naturligt at vi har opdateret det afsnit, der handler om, hvordan vi holder øje med at skovene udvikler sig som de skal og på sigt binder den forventede mængde CO2," forklarer Poul Erik Lauridsen.
Register over projekter skaber transparens
Siden udgivelsen af den første standard har Klimaskovfonden også lanceret et klimaregister med overblik over alle de naturbaserede projekter. Principper og formål med registret er også opdateret i standarden, og det er forklaret hvordan registeret skaber gennemsigtighed og gør det muligt at følge alle projekter. Ikke mindst er det muligt at holde øje med, at de samme CO2-enheder ikke udstedes eller sælges flere gange, ligesom man kan se, hvor mange bidragydere, der er til hvert projekt.
