Debatten om 250.000 hektar ny dansk skov er startet
Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om 250.000 hektar ny skov i Danmark. Debatten om, hvilke opgaver, ny skov skal være med til at løse blev kickstartet på Folkemødet med flere debatter om mere natur i Danmark.
Debatten om mere skov er i gang
"Der er ingen tvivl om at skov kan være løsningen på rigtig, rigtig mange opgaver og derfor har vi også høje ambitioner på området”. Sådan sagde Anne Paulin, miljøordfører fra Socialdemokratiet i Klimaskovfondens folkemødedebat på Grøn Scene. Afsættet for debatten var, at regeringen ved flere lejligheder har fremhævet et mål om at rejse skov på arealer, der til sammen svarer til Bornholm, Lolland og Falster.
Det mål erklærede Radikale Venstres Christian Friis Bach sig helt enig i og appellerede til, at der kommer mere smidige ordninger og klare udmeldinger til de landmænd, der gerne vil rejse skov.
Regeringen
Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, 2022.
Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner. Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov, identificere centrale aktører og allerede eksisterende fonde samt
tænke i virkemidler.
Ny skov skal løse mange opgaver
Anne Paulin inviterede også skovens interessenter på banen: ”Vi har ikke en tidsplan endnu og derfor er det et godt tidspunkt for alle skovens interessenter at komme med input, inspiration og ideer til, hvilken slags skov skal det være og hvilke udfordringer skal skoven være med til at løse”.
Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden, havde bedt et panel af interessenter om at medbringe et billede af den skov, de gerne vil have mere af. Og mens Annesofie Bjerre fra Friluftsrådet havde medbragt en tegning af en bynær skov med stier og faciliteter, så delte Sebastian Jonshøj fra Danmarks Naturfredningsforening fotografier af urørt skov med lysåbent areal og dødt ved fra et skovområde i Polen. Lasse Frimand Jensen fra vandbrancheorganisation, DANVA viste sit billede med fokus på børn og borgere, der planter skov på en vandværksgrund, hvor drikkevand skal beskyttes, og Anders Frandsen fra Dansk Skovforening havde medbragt et foto af en grøn bøgeskov med ”flotte kævler”, tømmer og træproduktion.
De mange forskellige ønsker til ny skov fik Kirsten Brosbøl til at bede panelet om at vælge den af de andre, som de helst vil rejse skov sammen med, hvilket førte til både tilnærmelser og afvisninger på kryds og tværs af panelet. Dog var der enighed om, at de forskellige ønsker til skoven ofte kan gå hånd i hånd.
Annesofie Bjerre fra Friluftsrådet fremlagde en tegning af paraplyorganisationens ønsker til mere ny skov.
Efter debatten opsummerede Poul Erik Lauridsen, Klimaskovfondens direktør debatten således: Som det også blev sagt i debatten så kan man se Klimaskovfondens skovrejsning som en schweizerkniv, der kan opfylde ønsker om både rigere natur, rekreative muligheder, grundvandsbeskyttelse, borgerinddragelse og tømmer som bæredygtigt materiale. Men debatten pegede også på, at der selvfølgelig er en risiko for, at schweizerkniven ikke fungerer optimalt hvis man, hvis man folder alle knivens værktøjer ud på samme tid. Alligevel stod det også klart, at ny skov skal opfylde flere formål på samme tid for, at vi overhovedet får plads til den”, sagde Poul Erik Lauridsen.
Lasse Frimand Jensen fra DANVA tilføjede et billede af borgere, der planter en vandværksskov, på den lange ønskeseddel over de opgaver, som mere skov skal løse.
