Fars dag-gaven, der kan måles i kilo, m² og kærlighed
Mangler du at finde årets gave til fars dag? Og kender du til det svære i at give en gave til far, som med garanti bliver brugt?
For 25 kr. kan du give et træ som vi planter et sted i Danmark på et af vores mange skovrejsningsprojekter.
Giver du minimum fire træer (100 kr.) udsteder vi vores digitale bevis, som du kan printe ud. Du kan vælge mellem et kunstmotiv af frø fra egetræet eller et bevis med de træer vi typisk planter i vores klimaskove.
Brug vores beregner nedenfor til at give din gave.
Giv et bidrag til at plante træer
Med dit bidrag kan vi plante skov i Danmark med dokumenteret klimaeffekt og bidrage til at Danmark når klimamål. Klimaeffekten ved skovrejsning indfinder sig over maksimalt 100 år.
Konkret handling i højeste kvalitet
Vi har allerede sat gang i projekter over hele Danmark, hvor der plantes skov med klimaeffekt. Projekterne, som dit bidrag går til, bliver til i samarbejde med jordejere, der ansøger fonden om støtte. Ved et bidrag på minimum 100 kroner udsteder vi et digitalt bevis, som du kan printe ud. Træerne, som er illustreret på beviserne, er eksempler på de arter vi planter i vores skove.
Skovene bliver fredet for altid, og Klimaskovfondens standard er din garanti for dokumenteret klimaeffekt. Når vi bruger naturens egne løsninger til at binde CO2, får de kommende generationer samtidig glæde af mere skov med nye muligheder for at opleve naturen. Skovene beskytter vandmiljø og drikkevand, de giver naturen mere plads og skaber bedre vilkår for biodiversitet i Danmark.
-
Ja. Vi tæller først et plantet træ med, når hele den nye skov er plantet og projektet er godkendt af Klimaskovfonden og en uafhængig tredjepart. Når et projekt godkendes sikrer vi, at der er plantet det antal træer, der er givet støtte til og at træerne trives og vokser.
Dog vil antallet af træer på arealet blive mindre efterhånden som træerne vokser og fylder mere. Det har vi taget højde for i beregningerne af CO2-effekten og du kan derfor være sikker på, at den CO2-effekt, "dine træer" vil give, indfinder sig med efterhånden som skoven vokser til.
Når man planter ny skov, planter man gerne træerne med cirka 1,5 meters mellemrum. Så mange træer står der ikke i en fuldvoksen skov. Der tyndes ud mellem træerne efterhånden og nogle træer vil ikke trives så godt som andre. Andre træer plantes for at trække de langsomt voksende træarter op, så de kan vokse og binde CO2.
Du kan være sikker på, at der altid vil være skov, det sted, træerne er plantet, da der er fredskovpligt på skove rejst med støtte fra Klimaskovfonden. Voksne træer må gerne fældes, men der skal altid plantes nye træer, så der er skov på arealet i al fremtid.
-
En hektar skov optager i gennemsnit 345 ton CO2 ifølge Klimaskovfondens beregninger. Fonden stiller krav om 4.000 planter pr. hektar, men også om at der er et biodiversitetsareal på mindst 10 %, hvor der ikke plantes træer. I de første 7 godkendte projekter er der derfor plantet i gennemsnit 3.440 træer pr. hektar.
Klimaskovfonden sælger reduktion af 1 ton CO2 for 250 kroner. Hvis man ganger den pris med 345 tons CO2 pr. hektar bliver det 86.250 kroner pr. hektar. Og dividerer man det med antallet af træer på en hektar bliver det 86.250/3.440= 25,07 kr. pr træ – det runder vi for nemheds skyld ned til 25 kr.
-
Når man planter en hel skov, sker det på en lidt anden måde, end hvis du planter et træ hjemme i haven, som du kan gå og vande. Der plantes ret små træer og der plantes mange flere træer, end der kommer til at stå i skoven på sigt. Dels kan nogle træer gå ud, nogle træer bliver plantet for at få de andre træer til at vokse hurtigere og der bliver tyndet ud efter nogle år, så der kommer lys og luft til, at de øvrige træer kan vokse. Derfor kan du ikke rigtig følge dit eget træ, men vi kan sige, på hvilket område i Danmark, det er blevet plantet.
-
Klimaskovfonden stiller krav om stor diversitet, en stor andel af løvtræer og hjemmehørende arter i de skove, der plantes. Det vil sige, at skovene vil bestå af mange forskellige træer og buskarter. En optælling af træerne i de første syv skovprojekter viser, at der plantes langt flest egetræer efterfulgt af fuglekirsebær, lærk, lind og bøg. Optællingen viser også, at der i alt er plantet 50 forskellige arter i de syv nye skove, og at der i gennemsnit er 21 forskellige arter i skovene.