Ny ansøgningsrunde på vej: Ansøger selv sætter prisen for projektet
Klimaskovfonden giver støtte ud fra en særlig model, hvor ansøgeren selv angiver den pris, det koster at gennemføre et skovrejsnings- eller et lavbundsprojekt. De projekter med mest CO2-reduktion for pengene får støtte, men hvordan prissætter man sit projekt, så man kan opnå støtte til det?
I Klimaskovfondens kommende ansøgningsrunde får ansøgere støtte ud fra en særlig auktionsbaseret model. Modellen indebærer, at man som ansøger selv skal angive en pris, man er villig til at gennemføre projektet for, og som ansøgeren byder man sit projekt ind i en ansøgningsrunde, hvor projekterne vurderes i forhold til hinanden. De projekter, der giver størst CO2-reduktion for det mindste beløb, får tilsagn om støtte indtil puljens loft er nået. Det er det, fonden kalder ”projektets omkostningseffektivitet”, der står for kroner pr. ton CO2æ, der reduceres. Og det er altså projekter med bedst omkostningseffektivitet – det vil sige den laveste pris pr. ton CO2 – der prioriteres. Er prisen for et projekt for høj, er der derfor risiko for, at man ikke kommer med i puljen og får støtte til projektet. Modellen er afprøvet og har vist sig fornuftig for fonden, hvis formål er bidrage til størst mulig CO2-reduktion.
”Fordelen er, at man som lodsejer selv får mulighed for at melde ud, hvad der skal til, for at man får et støttebeløb, som dækker projektets omkostninger. Det vil være forskelligt, hvad der skal til, for at en lodsejer kan gennemføre et projekt,” forklarer Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.
Forskelle i støttebeløb
Metoden betyder også, at de enkelte ansøgere i en runde vil kunne modtage forskellige beløb i støtte til projektet, da det vil være deres individuelt angivne auktionspriser, som udgør støtten. I fondens anden ansøgningsrunde varierede støtten til skovrejsning fra 102 kroner pr. ton CO2 til 250 kroner pr. ton CO2. På lavbundsprojekterne var variationen noget mindre.
”Man skal lave et helt reelt og realistisk bud på, hvad projektet vil koste at gennemføre og hvad der skal til for at gennemføre et projekt. Og så skal man ikke tænke på, om andres projekter koster det samme beløb pr. hektar eller om andre ansøgere får mere eller mindre i støtte. Hvis man har gjort op med sig selv, at man ikke kan eller vil lave projektet for mindre, så er det jo helt fair, at det ikke er Klimaskovfonden man skal have støtte fra” siger Poul Erik Lauridsen.
Omregner man støtten til kroner pr. hektar har buddene ligget på 28.000-65.000 kr. pr. hektar.
Der var forskel på projekters støtte i Klimaskovfondens ansøgningsrunde 2 - efterår 2022, hvor modellen blev afprøvet. Støtten gives ud fra omkostningseffektivitet – det vil sige, hvor meget CO2, der reduceres i forhold til, hvad lodsejeren sætter projektets pris til. I næste runde sætter Klimaskovfonden en maksimal pris på 200 kroner pr ton CO2.
Hvad kan prisen dække?
Auktionsprisen kan dække planlægning af projektet, projektering af projektet samt anlæg og plantning af skovbevoksninger og skovbryn. Herunder hører også skiltning, hegning og renholdelse i de første 3 år.
For lavbundsprojekter dækker prisen forundersøgelser og anlæg af lavbundsprojekter samt indkomstkompensation for lavbundsarealer. Med i prisen for begge typer projekter, skal man også tage højde for det forhold, at man fraskriver sig rettigheden til at sælge CO2-enhederne. Som lodsejer kan man selv løbende indregne den realiserede CO2-effekt i sit årlige klimaregnskab, men man må ikke videresælge eller videreformidle CO2-enhederne til andre.
Projekter i Klimaskovfonden vurderes også på omfanget af synergieffekter. Projekter under fonden skal samtidig overholde Klimaskovfondens krav og standarder, som fremgår af vejledningen til den aktuelle ansøgningsrunde.
Den næste ansøgningsrunde åbner den 15. maj med frist 30. juni. Her skal ansøgere have indsendt et foreløbigt projekt.
