Skovrejsning
Skoven er en af naturens egne redskaber til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren, da træer optager CO2, når de vokser og ånder. Klimaskovfonden rejser blandede skove, der er robuste i fremtidens klima.
Når træer vokser, indfanger de CO2 og udånder oxygen gennem fotosyntese. Skove er dermed store ”CO2-støvsugere”, fordi de lagrer CO2 i både deres stammer, grene, rødder og løv eller nåle. I Danmark har vi en unik mulighed for langvarig CO2-binding gennem skov, da den danske fredsskovspligt sikrer, at skovarealer ikke kan omlægges til anden drift. Der skal altså altid være skov på arealet, og når træerne er vokset til, fældes de løbende og bruges til tømmer og der plantes nye træer. På den måde opfanger de nye skove, der plantes, CO2 i mange århundreder.
Vil du søge støtte til skovrejsning?
Klimaskovfonden giver støtte til at rejse ny skov, der optager CO2. Hvert år har vi flere ansøgningsrunder, hvor du kan søge op til 65.000 kr. per hektar.
Vil du rejse skov sammen med os?
Vil du vide mere om skovrejsning, se projektforløb og se nærmere på de krav vi stiller til skovene?
Vil du give bidrag til nye skove?
Du kan give bidrag til at rejse nye skove gennem Klimaskovfonden og på den måde være med til at finansiere klimaindsatsen. Du får et bevis for fin klimahandling og du kan følge skoven på hjemmesiden.
Robuste skove med mange arter
Mange har et billede af klimaskove som lange, lige rækker af nåletræer, men det billede er langt fra virkeligheden i de skove, Klimaskovfonden støtter. For Klimaskovfonden er det ikke nok at skabe muligheder for en høj CO2-binding.
Klimaskovfonden stiller derfor krav til, hvordan skoven plantes og hvilke træer, der plantes. Det sker for at sikre, at skovene optager mest mulig CO2, men samtidig bliver spændende skove, der bidrager til at understøtte biodiversitet.
Klimaskovfonden har udarbejdet en række kulturmodeller, som skovejerne vælger imellem. Det er forskellige artsblandinger, som både kan sikre en tidlig klimagevinst og på den lange bane modstå for eksempel kraftigere storme, periodevis tørke, ekstrem regn, øget risiko for brand, insektangreb og træsygdomme.
Valget af træer handler derfor ikke kun om at høste de største CO2-effekter, for skovene skal også være klimatilpassede, artsvarierede og robuste, så de kan stå imod forventede klimaændringer, som med stor sandsynlighed vil påvirke skovene.
Derfor skal der være både løvtræer og nåletræer og en andel af træerne skal være hjemmehørende arter. Løvtræerne kan for eksempel være birke- og bøgetræer, bævreasp, egetræer, fuglekirsebær, lind og spidsløn. Nåletræerne kan være skovfyr og eventuelt rødgran og ædelgran i mindre omfang.
Skovene skal anlægges så de ville kunne blive certificeret af FSC eller PEFC og de skal forvaltes efter principper for bæredygtig skovdrift. Skovene må ikke sprøjtes eller gødskes.
Derudover skal skovene leve op til skovloven og der skal være skovbryn og plads til biodiversitetsarealer om kan være urørt skov, lysåben natur eller vådområder.
Alle skove, der rejses med støtte fra Klimaskovfonden bliver pålagt fredskovspligt. Det vil sige at der skal være skov på arealet i fremtiden.
Aktuelle skovrejsningsprojekter
Klimaskovfonden har foreløbig givet tilsagn til en række skovrejsningsprojekter over hele landet.
172 nye skove
1667 hektar
579.825 tons CO2 reduceres
Opgørelse af CO2-binding ved skove
Når man rejser ny skov, indtræffer klimaeffekten i takt med, at skoven vokser til og allerede indenfor de første 10 år. Klimaskovfonden har udarbejdet en standard og en CO2-beregningsmodel for CO2-optaget fra skovrejsningsprojekter i Danmark.
Klimaskovfonden medregner kun CO2-lageret i den stående vedmasse - altså træernes stamme, krone og rødder, i dødt ved og litter på arealet og i jorden. Selvom der også er en CO2-effekt, hvis der plantes skov på områder, der før var opdyrkede, så medregnes den effekt ikke i CO2-opgørelsen, ligesom klimaeffekten fra det træ, der udtages og bruges som erstatning for andre energikrævende og klimabelastende materialer heller ikke medregnes.
Træers evne til at binde CO2 afhænger af træarten, jordbundsforholdene og tilvæksten. Disse faktorer er der taget højde for i beregningsmodellen.
Du kan se beregningsmodellen her. Forudsætningerne for modellen er beskrevet i publikationen "CO2-optag ved skovrejsning - baggrund for beregningsmodel"
Klimaskovfonden opgør klimaeffekten konkret fra projekt til projekt, og CO2-reduktioner bliver bogført i et offentligt register. Klimaskovfondens projekter valideres og CO2-effekten verificeres løbende af en uafhængig tredjepart.
Synergieffekter ved skovrejsning
Udover at skoven er et godt CO2-lager er det også danskernes foretrukne naturtype og et vigtigt levested for dyre- og plantearter. Klimaskovfonden lægger derfor også vægt på at projekterne tager hensyn til natur og biodiversitet, skaber muligheder for friluftsliv og andre synergieffekter, som f.eks. drikkevand, vandmiljø, kulturarv.
Danskerne elsker skoven
Skovene er danskernes foretrukne naturtype og hvert år er der op mod 100 millioner besøg i de danske skove. Vi løber, overnatter, lufter hund og tager på skovtur. Derfor giver det god mening at tænke rekreative muligheder ind i skovrejsningsprojekter.
Skovrejsning beskytter drikkevandet
Når der rejses skov, må der ikke længere sprøjtes og gødskes på arealet. Det betyder en lavere risiko for, at sprøjterester siver ned i grundvandet og forurener vores drikkevand. Derfor prioriterer Klimaskovfonden skovrejsning på områder, hvor der er særlig fokus på at beskytte grundvand og vandmiljø.
Blogindlæg om skov
Mere skov i Danmark
Folketinget har peget på skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde som vigtige arealbaserede midler i den danske klimaindsats.
Allerede tilbage i 1989 vedtog Folketinget at øge det daværende skovareal til 25 pct. af Danmarks samlede areal i 2065 – en fordobling af de danske skove i løbet af en skovgeneration. I dag er der stadig kun skov på knap 15 pct. af Danmarks areal.
Med aftalen om Den Grønne Trepart er der formuleret et mål om at rejse 250.000 hektar ny skov på landbrugsjord, herunder 100.000 hektar ny urørt skov.