10 spørgsmål til klimaskoveksperten om CO2-optag i nyplantet skov
Hvordan kan man overhovedet beregne CO2-effekten af en skov, der først er vokset op om mange år? Binder alle slags skove den samme mængde CO2? Hvorfor ser man forskellige tal for, hvor meget CO2 en hektar skov? Vi stiller 10 spørgsmål til chefkonsulent i Klimaskovfonden, Lea Ravnkilde Møller, om at beregne CO2-optaget ved skovrejsning – og alt det man skal medregne og fratrække, når man skal opgøre og sælge CO2-effekt af en ny skov.
Lea Ravnkilde Møller
Chefkonsulent i Klimaskovfonden
Når nogle giver et bidrag til en bestemt CO2-effekt, skal de kunne være helt sikre på, at den effekt, de har betalt for, rent faktisk indfinder sig, for måske bruger virksomheden i deres markedsføring, at de bidrager til skov, der reducerer 400 tons CO2 over 60 år. Og så skal Klimaskovfonden garantere, at det sker. Derfor udbyder vi ikke al den CO2, der reelt optages, når en ny skov vokser op i ”salgbare” CO2-enheder.
1. Hvordan beregner man hvor meget CO2 en skov optager?
Der er flere måder at beregne, hvor meget CO2 et træ eller en hel skov indeholder. Men helt grundlæggende, så skal man kende højden og diameteren på det træ, eller den skov, man vil beregne CO2-optaget på. Træets diameter måles i brysthøjde (og brysthøjde for en skovmand eller -kvinde er 1,3 meter).
Klimaskovfonden bruger en metode, der hedder biomasseligningen. Den gør det muligt at beregne mængden af CO2 i stamme, rødder, og kronen, der består af grene og blade. Det er også biomasseligningen der bruges i den danske skovstatistik.
Og nu bliver det altså lidt teknisk, men hæng lige på:
Biomasseligningen anvender enkelttræers diameter og højde og den gør det muligt at beregne den totale biomassen for stammen, krone og rødder, som summeres og giver træets biomasse målt i kg.
Biomassen kan efterfølgende omsættes til kulstof ved at gange med 0,5, da andelen af kulstof (C) i stammens biomasse er 50 %. For at omregne til CO2 ganges med 44/12, der er den molekylære ratio mellem CO2 og C (kulstof).
Hvis man skal beregne CO2-optaget for en hel skov kan man ikke måle hvert enkelt træ, men i stedet anvende grundflade vægtet diameter (Dg) og højde (Hg). Derved kan bevoksningens samlede biomasse beregnes ved at gange grundflademiddeltræets biomasse med antallet af træer i skoven.
Man medregner også CO2-bindingen der opbygges i mineraljorden. På tidligere landbrugsarealer vil jordens kulstofpulje øges ved skovrejsning. Stigningen i jordens kulstofindhold er som gennemsnitsværdi angivet til 0,77 tons CO2æ/ha/år til og med år 100.
En væsentlig del af kulstofbindingen i skovrejsningsprojekter sker også i den gradvise opbygning af dødt ved og skovbundens lag af blade og kviste (litterlag).
Hvordan vi i Klimaskovfonden så beregner, hvor mange CO2-enheder vi "udbyder til salg" som vores bidragsprodukt er en anden historie. Vores beregningsmetode og standard følger samme praksis som internationalt anerkendte standarder for, hvordan CO2-enheder på det frivillige carbonmarked kan opgøres, udstedes og rapporteres og forholder sig til en række faktorer, der skal sikre gennemsigtighed og troværdighed.
Men det kan læse mere om under spørgsmål 3, 4 og 5 nedenfor.
2. Optager alle slags træer samme mængde CO2?
Nej, der er forskel på, hvor hurtigt forskellige træarter vokser på forskellige jordtyper og hvornår, de er udvokset og bliver fældet. Dermed er der også forskel på, hvor meget CO2 de optager, og hvor hurtigt det går.
Figuren nedenfor sammenligner bevoksninger med bøgetræer og douglasgran, der er nogle af de træarter, der bruges rigtig meget i Klimaskovfondens projekter.
Figuren viser, hvordan vi forventer, at der vil være forskel på, hvordan træerne vokser, alt efter om de står på en jord med høj eller lav tilvækst. Figuren viser også, at træer, der står på jord med høj tilvækst, vil blive høstet før træer, der vokser langsommere. Man kan også se i figuren, hvordan skoven vil blive tilplantet igen hurtigt efter, der er fældet træ.
Klimaskovfonden stiller krav til projekterne om, at der skal være minimum tre forskellige træarter i en bevoksning, og der er krav til en bestemt andel af løvtræer på arealerne, i forhold til nåletræ. Det giver mere robuste skove over for fremtidige klimaforandringer og det forbedrer vilkårene for biodiversiteten på arealerne. Det kan du læse mere om i andre blogindlæg.
Douglasgran forventes at blive høstet, når den er mellem 80 og 90 år, og bøg forventes høstet, når den er mellem 120-140 år. Men der vil løbende blive taget træ ud af bevoksningerne – de små hak i kurven - da skovene starter med at bestå af 4000 træer per hektar og vi ender med omkring 70 træer per hektar.
Figur: Sammenligning af bevoksninger med bøg og douglasgran med høj og lav tilvækst over 150 år. Her kan man se, hvordan træerne bliver tyndet og fældet til tømmer, samt genplantet - og hvilken betydning det har for det stående lager af CO2 i i skoven.
3. Hvordan beregner man så CO2-optaget af de forskellige træer, når der plantes mange forskellige træer?
Helt konkret, så skal de jordejere, der får støtte af Klimaskovfonden til at rejse skov indtaste, hvilke sammensætninger af træer – kulturmodeller - de vil plante, på hvilken type jord.
En kulturmodel er en sammensætning af forskellige træarter, der er med til at sikre at den fremtidig skov er så robuste som muligt over for fremtidige klimaforandringer, men også er med til at sikre tømmer produktionen og biodiversiteten er med tænkt i de forskellige kulturmodeller.
Klimaskovfonden stiller krav til projekterne om, at der skal være minimum tre forskellige træarter i en bevoksning, og der er krav til en bestemt andel af løvtræer på arealerne, i forhold til nåletræer, alt efter om det er jord med højt eller lavt tilvækst potentiale.
Klimaskovfonden har bygget en regnemaskine netop for at kunne beregne den forventede CO2-lagring ved de forskellige ”kulturmodeller”. Dermed kan man for hvert projekt få en ret præcis beregning af, hvor meget CO2, vi forventer, vil blive reduceret med det enkelte projekt.
For hvert projekt bliver der lavet en carbonberegning, der viser, hvor meget CO2, der bindes og hvornår. Beregningen bygger på den gennemsnitlige varige binding for hvert skovrejsningsprojekt.
Eksempel på, hvordan et gennemsnitligt skovrejsningsprojekts (bestående af mange forskellige træarter) CO2-binding vil udvikle sig over tid for den levende biomasse i stammer, rødder og krone (grene og blade, samt mineraljorden, dødt ved og litterlaget). Den stiplede linje viser den gennemsnitlige varige binding for projektet, som er den mængde, der kan udbydes som CO2-enheder, i form af bidrag til klimaindsatsen.
4. Hvorfor er der lavere CO2-binding i Klimaskovfondens projekter end de opgørelser man ser andre steder?
Når vi i Klimaskovfonden regner ud, hvad vi kan udbyde som den varige CO2-binding i bidragsproduktet, så regner vi med ca. 345 tons CO2 pr. hektar, der vil blive bundet over 60 år, for et gennemsnitligt projekt. Andre regner måske med langt højere antal tons CO2 pr. hektar for skov.
Men ser du på kurven ovenfor med eksemplet med bøg og douglasgran, vil du også se, at det varierer meget, hvor meget et træ vokser om året, og dermed hvor meget CO2 det optager. Det gælder især ved projekter, der både skal levere fremtidigt tømmer, biodiversitet og rekreative formål.
Forskellen i tallene skyldes udelukkende, at Klimaskovfonden opgør CO2-optaget ret konservativt, fordi skovrejsningsprojekterne finansieres ved at udbyde CO2-effekten til private og virksomheder.
Når nogle giver et bidrag til en bestemt CO2-effekt, skal de kunne være helt sikre på, at den effekt, de har betalt for, rent faktisk indfinder sig. Vi må ikke have ”oversolgt” CO2-enhederne i en skov, for måske bruger virksomheden i deres markedsføring, at de bidrager til skov, der reducerer 400 tons CO2 over 60 år, og så Klimaskovfonden skal garantere, at det sker. Derfor udbyder vi ikke al den CO2, der reelt optages, når en ny skov vokser op i ”salgbare” CO2-enheder.
For at give bidragydere sikkerhed for effekten, trækker vi også 15 % af CO2-effekten fra hvert projekt til en fælles buffer, som kan bruges, hvis et projekt af den ene eller anden grund fejler og ikke leverer den forventede mængde CO2.
5. Hvad betyder det, når I taler om en ’gennemsnitlig varig binding’?
Som sagt beregner vi CO2-effekten ved hvert projekt, som bygger på det vi kalder ”den gennemsnitlige varige binding” for hvert skovrejsningsprojekt.
Den varige binding defineres som det gennemsnitlige stående CO2-lager i projektets bevoksninger, ved gentagne omdrifter, beregnet for skovens levetid fra år 100 til 200. Det vil sige, at hvis træer fældes og bruges til fx tømmer, så bliver der plantet nyt (fordi der er fredskovspligt på arealet), og efter at skoven er fuldt udvokset, bruger vi et gennemsnit af, hvor meget træ, der vil stå på arealet og binde CO2. Det er det CO2-niveau, der vil kunne fastholdes ved god og almen skovdyrkning.
Den model sikrer en troværdig beregning og at der er en varig CO2-binding, Klimaskovfonden udbyder som bidrag til klimaindsatsen.
I Klimaskovfondens register kommer man til at kunne se, hvornår de forskellige projekter forventer at opnå den varige binding, oftest omkring 60-årsalderen (men klima, træarter, jordbund, skovdrift med mere har stor indflydelse på det).
6. Hvordan sikrer man CO2-optag hvis træer i klimaskove må fældes?
Klimaskovfonden stiller krav om, at alle skove, der rejses med støtte fra fonden skal tinglyses fredsskovspligt. Det betyder blandet andet, at der altid skal være skov på arealet i fremtiden. Så selvom nogle træer fældes, når de er udvoksede, så skal der plantes nyt, så der altid vil være skov der binder CO2 på netop dette sted. Det mest optimale er, hvis der både er store og små træer i en skov hele tiden, på den måde beskyttes biodiversiteten også bedste muligt.
Det er et væsentligt element i den grønne omstilling, at Klimaskovfondens skove også er med til at producere træ, der skal benyttes i fremtidens bygninger, møbler og meget mere, hvor træ og træfibre bliver en vigtig resurse.
7. Hvis træer bruges som fx byggematerialer, erstatter det måske andre materialer. Det har jo også en klimaeffekt, tæller I den med?
Det er rigtigt, men den effekt regner vi ikke med. Vi regner udelukkende med de træer, der står i skoven, altså strammer, rødder og grene, samt skovbund, mineraljord og dødt ved i skovbunden. Vi regner heller ikke den CO2, der udledes i forbindelse med, at skoven bliver plantet med og omvendt regner vi heller ikke CO2-effekten af træet, der tages ud af skoven, med.
Det er et vigtigt element i den grønne omstilling at træ kan og skal erstatte andre materialer, der skader klimaet. Det kaldes ofte Harvest wood products (HWP) og ’substitutionseffekten’, men de tælles med andre steder - i andre værdikæder - og derfor ville vi tælle dobbelt, hvis vi også regnede det ind i det CO2-regnskab, Klimaskovfonden har for hvert projekt.
8. Optager træer samme mængde CO2, når de er små, som når de er gamle?
Nej, der går nogle år før man kan måle CO2-optag, simpelthen fordi træerne er så små, når de plantes, at det ikke giver mening at måle på dem. Som man kan se af vores carbon-beregning, så stiger CO2-optaget efter cirka 10-20 år alt efter træarten.
Når træer vokser optager de mere CO2 - eller kulstof - end de afgiver, men når det er fuldt udvokset når CO2-optaget et varigt stabilt niveau. Når træerne bliver gamle og forfalder, vil de afgive mere CO2, end de optager. Hvis træet nedbrydes i naturen, vil kulstoffet langsomt sive fra træet og tilbage til atmosfæren. Hvis træet fældes, når det er udvokset og bruges til byggeri, møbler eller andre træprodukter vil kulstoffet fortsat være bundet i træet. Når der genplantes igen efterhånden som gamle træer fældes, vil der være en varig CO2-binding.
Fredskovspligt i skove rejst med støtte fra Klimaskovfonden sikrer, at der altid vil være skov på området. Det betyder altså ikke, at der ikke må tyndes ud i træerne, men at der altid skal plantes nyt, hvis gamle træer fældes til brug i fx møbelindustrien.
9. Træer vokser jo langsomt - hvordan kan man være sikker på at den forventede effekt kommer?
Vi holder øje med skovene, som vi finansierer og har en hel proces, der skal sikre det.
Ud over at Klimaskovfonden holder øje med de skove vi har finansieret, så stiller Klimaskovfonden krav om, at alle skove, der rejses med støtte fra fonden skal der tinglyses fredsskovspligt, så skoven vil være omfattet af Skovloven. Det vil sige, at der altid skal være skov på arealet i fremtiden.
Derudover er der to begreber, det kan være godt at kende, der bruges om CO2-enheder. Det ene er ex-ante, det andet er ex-post. Når klimaskovfonden laver en CO2-beregning af en skovs forventede CO2-binding, omtales det som Ex-ante. Ex-ante betyder, at det er forventede CO-enheder, altså det vi regner med, at skoven optager af CO2.
Ex-post betyder derimod, at det er en CO2-reduktion som er realiseret og verificeret. I en skov, der er 40 år gammel, er der måske 60 % af CO2-enhederne, der er ex ante (kommende/forventet) og 40 % der er ex post (allerede er optaget).
Vi gør meget ud af at fortælle bidragydere, hvordan de må omtale den CO2-effekt, de bidrager til. De skal for eksempel altid sige, at det er en effekt, der vil indfinde sig i fremtiden og over tid, for eksempel 60-65 år. De må ikke sige, at de har bidraget til 50 mindre tons CO2, før de 50 tons faktisk er reduceret. Indtil da skal de sige, at de har bidraget til 50 tons mindre CO2 over de næste fx 60 år.
10. Hvordan holder I øje med at skoven så rent faktisk optager den forventede mængde CO2 over tid?
Skove under klimaskovfonden bliver valideret, når projekterne er færdige. Det betyder, at vi kontrollerer om den nyplantede skov lever op til kravene og til den projektbeskrivelse, der er lavet.
Når skoven er mellem 2,5 - 3,5 år, bliver den kontrolleret igen, så vi sikrer, at skoven er kommet godt igennem den kritiske etableringsfase og udvikler sig, som den skal. Derefter laver vi målinger af CO2-effekten ca. hvert tiende år.
Vil du vide mere?
Vil du gå i dybden med emnet kan du læse baggrunden og principperne for vores beregningsmodel LINK. Beregningen bygger på den gennemsnitlige varige binding for hvert skovrejsningsprojekt. Det er dette niveau, der vil kunne fastholdes ved god og almen skovdyrkning og det kan derved sikre høj troværdighed og permanens af CO2-enhederne.
