Om Klimaskovfonden
Klimaskovfonden er vedtaget ved lov af et enigt folketing i 2020 for at sætte fart på klimaindsatsen. Fonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Ministeriet for Grøn Trepart med en selvstændig bestyrelse.
Formål og lovgrundlag
Den danske Klimaskovfond skal fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for LULUCF-sektoren, med henblik på at reducere CO2-udledninger. Klimaskovfonden skal med andre ord accelerere naturens egne metoder til at opfange og lagre drivhusgasser og dermed understøtte Danmarks klimamål. Derudover har fonden som opgave at varetage hensyn til synergieffekter i sine klimaprojekter, f.eks. biodiversitet, drikkevand, natur, miljø, friluftsliv og kulturarv.
Klimaskovfonden giver dermed danskerne mulighed for klimahandling gennem bidrag til fonden, og vi arbejder målrettet for at løfte den grønne dagsorden gennem skov- og lavbundsprojekter på tværs af Danmark, hvor alle kan glæde sig over mere natur, bedre biodiversitet og renere drikkevand – ud over en målbar reduktion af drivhusgasser.
Lov om Den Danske Klimaskovfond
Den danske Klimaskovfond er vedtaget af et enigt Folketing og etableret ved lov den 29. december 2020 for at understøtte Danmarks mål om CO2-reduktion.
Organisation
Klimaskovfonden ledes af en selvstændig bestyrelse, der træffer beslutning om fondens aktiviteter og disponerer over fondens midler inden for rammerne af de politisk besluttede temaer. Bestyrelsen har ansat en direktør til at lede fondens sekretariat, og den rådgives desuden af et Rådgivende Udvalg, som er udpeget af miljøministeren. Sekretariatet holder til i naturskønne omgivelser i Roskilde.
Klimaskovfondens sekretariat
Klimaskovfondens sekretariatet varetager den daglige drift af fonden, herunder håndtering af ansøgningsrunder, klimaprojekter og klimabidrag, samt yder bistand og rådgivning til fondens bestyrelse og det Rådgivende Udvalg.
Årsrapporter
Regnskab
Klimaskovfonden aflægger årligt regnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser, og fondens regnskab revideres af rigsrevisionen efter principperne om god offentlig revision.
- Klimaskovfondens årsregnskab 2023
- Klimaskovfondens årsregnskab 2022
- Klimaskovfondens årsregnskab 2021
Årlig redegørelse
Hvert år udarbejder fonden en årlig redegørelse til ministeren for grøn trepart (tidligere miljøministeren) og Folketinget om fondens aktiviteter og virksomhed.
- Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024
- Klimaskovfondens årlige redegørelse 2023
- Klimaskovfondens årlige redegørelse 2022
- Klimaskovfondens årlige redegørelse 2021
Indsamlingsregnskab
Nyheder fra Klimaskovfonden
Fondens historie
Folketinget vedtog i 1989 at øge det danske skovareal til 25 pct. af Danmarks samlede areal i 2065. Målet var at fordoble de danske skove i løbet af en trægeneration. Der er i dag stadig kun skov på knap 15 pct. af Danmarks areal. Som på skovområdet er der store ambitioner for udtagningen af kulstofholdige lavbundsarealer med et mål om udtagning af i alt 100.000 ha lavbundsjorder, inkl. randarealer, inden 2030.
I 2020 blev Danmarks første klimalov vedtaget af Folketinget, som fastsætter to vigtige mål: At Danmark i 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. ift. niveauet i 1990 og være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Folketinget peger på skovrejsning og udtag af drænede lavbundsjorde som vigtige arealbaserede midler til at reducere mængden af CO2, og man har samtidig prioriteret skovrejsning og lavbundsudtag i de seneste politiske aftaler, herunder Landbrugsaftalen.
Med oprettelsen af et ministerium for implementering af Aftale om et Grønnere Danmark (Grøn trepart) i september 2024 er Klimaskovfondens oprindelige ministerielle ophæng i Miljøministeriet flyttet til Ministeriet for Grøn Trepart.
