Gå til hovedindhold

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder

Lavbundsudtag

Kulstofrige lavbundsjorder, der er drænede og opdyrkede står for en stor del af landbrugets CO2-udledning. Derfor giver vi støtte til at tage dem ud af drift, og omdanne dem til natur- og vådområder som en del af klimaindsatsen.

Lavbundsjorder – også kaldet kulstofrige tørvejorder – er naturlige vådområder i landskabet, der tidligere typisk har haft et højt grundvandsspejl, men som i dag ofte er drænede og dyrket intensivt. Uopdyrkede lavbundsarealer kan ses rundt i Danmark bl.a. som ådale eller moser, ofte med et rigt dyre- og planteliv. 

Drænede lavbundsjorder udleder CO2 

De naturlige vådområder er fyldt med døde planterester fra f.eks. blade, grene og træstammer, som indeholder en masse kulstof, og lavbundsjorde har derfor traditionelt fungeret som naturlige CO2-lagre, fordi vandet i områderne sikrer, at ilt ikke kan trænge ind og nedbryde planteresterne og dermed frigive kulstoffet. Lavbundsjorder holder dermed på rigtig meget kulstof, men når vi dræner jorden for vand f.eks. for at kunne dyrke den og bruge den til landbrug, trænger ilten ind og nedbryder planteresterne til CO2, der frigives i atmosfæren. På samme måde som hvis man hælder vandet fra et glas syltede agurker – så begynder det blotlagte, organiske indhold at rådne.

 

Udtagning af lavbund: Fra landbrug til naturområde

I Danmark er der i alt ca. 291.000 ha kulstofrige lavbundsjorder, og i 2018 udledte de samlet 6 mio. tons CO2-enheder, svarende til 11 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning. (Kilde: SEGES) 171.000 ha kulstofrige lavbundsjorder er i dag landbrugsarealer. Der er forskel på, hvor hurtigt og effektivt lavbundsjorde kan tages ud af drift. Nogle lavbundsområder er små arealer midt på f.eks. marker og dermed omgivet af anden landbrugsdrift, og de kan derfor være svære og omkostningsfulde at udtage. Der findes 40.000 hektarer kulstofrige lavbundsjorder, der er under 10 hektarer i størrelsen. Der er samtidig stor forskel på, om der dyrkes højværdiprodukter på lavbundsjorden eller ej. Så snart vandstanden er hævet i et lavbundsområde, opnår man imidlertid en væsentlig reduceret udledning af CO2, og der kan også ske en mindre lagring af CO2 i udtagne lavbundsområder. 

Klimaskovfondens lavbundsprojekter

Klimaskovfonden giver støtte til at udtage lavbundsjorder med mere end 12 % kulstofindhold, typisk hvor der i dag drives landbrug. På projektområderne genskaber vi den naturlige vandstand i videst mulige omfang, f.eks. ved at afbryde dræn og grøfter i området. Arealet vil efterfølgende kunne anvendes til ekstensivt landbrug, f.eks. græsning og høslet, og det er muligt at indarbejde hensyn til f.eks. biodiversitet og klimatilpasning. Lavbundsområderne får efterfølgende status som nye varige naturområder, som hovedregel lysåbne, og på arealerne tinglyses samtidig forbud mod jordbearbejdning, sprøjtning mv., som skal sikre den nye naturtilstand og klimaeffekten.

foto af mennesker der undersøger jordbund

Mål for udtagning

Der er store ambitioner for udtagningen af kulstofholdige lavbundsarealer. Regeringen vurderer, at det p.t. er teknisk muligt - og økonomisk forsvarligt - at udtage 100.000 ha af det samlede, danske lavbundsareal og standse dræningen, så arealerne går tilbage til deres naturlige hydrologi inden 2030.