Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder
Kulstofrige lavbundsjorder, der er drænede og opdyrkede står for en stor del af landbrugets CO2-udledning. Derfor giver vi støtte til at tage dem ud af drift, og omdanne dem til natur- og vådområder som en del af klimaindsatsen.
Hvad er lavbundsjord og hvorfor er de vigtige i klimaindsatsen?
Lavbundsjorder – også kaldet kulstofrige tørvejorder – er naturlige vådområder i landskabet, der typisk har haft et højt grundvandsspejl, men som i dag ofte er drænede og dyrket intensivt. Når lavbundsjorderne drænes udleder de store mængder CO2 til atmosfæren. Hvis jorderne tages ud af landbrugsdrift og drænene afbrydes, holder vandet i jorden på drivhusgasserne. Dermed kan store mængder CO2-udledning undgås, hvis den natulige vandstand genskabes. På den måde er lavbundsprojekter et af naturens egne virkemidler i klimaindsatsen.
Vil du søge støtte til et lavbundsprojekt?
Klimaskovfonden giver støtte til lavbundsprojekter, der genskaber naturlig hydrologi. Hvert år har vi flere ansøgningsrunder, hvor du kan søge op til 160.000 kr. per hektar.
Er du i gang med et lavbundsprojekt?
Er du i gang med et lavbundsprojekt på din jord eller vil du se lidt mere om, hvad det indebærer?
Vil du give bidrag til CO2-reduktion?
Du kan finansiere CO2-effekten ved et lavbundsprojekt gennem bidrag til klimaindsatsen.
Fra landbrug til natur: Klimaskovfondens lavbundsprojekter
Klimaskovfonden giver støtte til at udtage lavbundsjorder med mere end 6 % kulstofindhold. Fonden har udviklet en samlet metode til at gennemføre et lavbundsprojekt med finansiering. Metoden omfatter både en detaljeret vejledning til at undersøge arealet og en regnemodel, hvor man kan beregne den samlede mængde af drivhusgasser, man undgår at udlede, når et areal med kulstofrig lavbundsjord tages ud af landbrugsdrift.
Modellen kan beregne den totale mængde CO2, der bliver beskyttet, når man hæver vandstanden på et helt specifikt areal.
Lavbundsprojekter gennemføres typisk på tørvejorder, der har været drænet og opdyrket i en årrække. Ved at afbryde dræn og grøfter hæves vandstanden og vandindholdet i jorden og det holder på drivhusgasserne, så en udledning undgås.
Arealerne bliver samtidig omdannet til mere naturlige områder, der kan anvendes til ekstensivt landbrug, f.eks. græsning og høslet. Når Klimaskovfonden har støttet et lavbundsprojektet får arealet efterfølgende status som varigt naturområde, som hovedregel lysåbne. Der tinglyses samtidig forbud mod at bearbejde jorden, sprøjte og gødske.
Alle disse forhold er med til at sikre den nye naturtilstand og klimaeffekten ved Klimaskovfondens lavbundsprojekter.
På det frivillige marked for handel med klimakreditter kaldes den type kreditter, der kommer fra lavbundsprojekter, for "avoidance"-kreditter (i modsætning til fx skovrejsning, der optager allerede udledt CO2).
Aktuelle lavbundsprojekter
Klimaskovfonden har foreløbig givet tilsagn til fem lavbundsprojekter, der har en væsentlig klimaeffekt.
5 projekter
76 hektar
42.763 tons CO2e undgås
Sådan fungerer lavbund og CO2-reduktion
Lavbundsjorder – også kaldet kulstofrige tørvejorder – er naturlige vådområder i landskabet, der tidligere typisk har haft et højt grundvandsspejl, men som i dag ofte er drænede og dyrket intensivt. Uopdyrkede lavbundsarealer kan ses rundt i Danmark bl.a. som ådale eller moser, ofte med et rigt dyre- og planteliv.
Drænede lavbundsjorder udleder CO2
De naturlige vådområder er fyldt med døde planterester fra f.eks. blade, grene og træstammer, som indeholder en masse kulstof, og lavbundsjorde har derfor traditionelt fungeret som naturlige CO2-lagre, fordi vandet i områderne sikrer, at ilt ikke kan trænge ind og nedbryde planteresterne og dermed frigive kulstoffet. Lavbundsjorder holder dermed på rigtig meget kulstof, men når vi dræner jorden for vand f.eks. for at kunne dyrke den og bruge den til landbrug, trænger ilten ind og nedbryder planteresterne til CO2, der frigives i atmosfæren. På samme måde som hvis man hælder vandet fra et glas syltede agurker – så begynder det blotlagte, organiske indhold at rådne.
Så snart vandstanden er hævet i et lavbundsområde, opnår man imidlertid en væsentlig reduceret udledning af CO2, og der kan også ske en mindre lagring af CO2 i udtagne lavbundsområder.
Udtagning af lavbund er vigtigt i Danmarks klimaindsats
I Danmark er der i alt ca. 291.000 ha kulstofrige lavbundsjorder, og i 2018 udledte de samlet 6 mio. tons CO2-enheder, svarende til 11 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning (kilde: SEGES). 171.000 ha kulstofrige lavbundsjorder er i dag landbrugsarealer. Der er forskel på, hvor hurtigt og effektivt lavbundsjorde kan tages ud af drift. Nogle lavbundsområder er små arealer midt på f.eks. marker og dermed omgivet af anden landbrugsdrift, og de kan derfor være svære og omkostningsfulde at udtage. Det anslås, at der findes 40.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder, der er mindre end 10 hektar.