Gå til hovedindhold
Klimaskov

Vores indsats

Klimaskovfonden er sat i verden af et enigt folketing, for at rejse skov og omdanne lavbundsjord til bliver natur- og vådområder. Ved at bruge naturens egne metoder til at lagre CO2, bidrager vi aktivt til at løse klimaudfordringer og nå Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen. Samtidig skaber vi handlemuligheder for alle, der vil bidrage til den danske klimaindsats.

Klimaskovfonden er et fleksibelt redskab

Klimaskovfonden er et fleksibelt redskab, der skal bidrage til at nå det danske CO2-reduktionsmål og accelerere indsatsen for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder i Danmark. Fondens projekter vil sikre målbare CO2-reduktioner og samtidig inddrage lokale hensyn til biodiversitet og drikkevand og skabe flere naturområder med offentlig adgang.

Fonden er etableret som et supplement til øvrige statslige indsatser og er i sin opstart finansieret via Finansloven for 2020 med et kapitalindskud på 100 mio. kr. Til forskel fra andre statslige tilskudsordninger til skovrejsning og lavbundsudtag har fonden som konkret opdrag at engagere danskerne og mobilisere privat kapital til at etablere lokale klimaprojekter på dansk jord. Til formålet har fonden mulighed for at sælge CO2-enheder fra projekternes CO2-reduktioner, og vi kan samtidig facilitere samarbejde direkte mellem lodsejere og investorer som f.eks. kommuner, forsyningsvirksomheder og private virksomheder.

På den måde giver fonden mulighed for, at virksomheder, privatpersoner og andre bidragsydere gennem finansiering af projekter kan bidrage til lokal klimahandling i Danmark. Det kan f.eks. ske gennem salg af CO2-enheder fra projekterne eller ved at facilitere samarbejde mellem lodsejere og investorer.

Læs mere om Klimaskovfondens lovmæssige grundlag 

Reduktion af CO2

Klimaskovfonden bidrager til reduktion af CO2 (drivhusgasser generelt og dermed også lattergas og metan) ved at accelerere naturens egne metoder – etablering af skov og udtag af drænede, kulstofholdige lavbundsarealer. Både skov og udtag af lavbundsjorde er omkostningseffektive, langvarige og velafprøvede måder at reducere CO2 på, der samtidig har flere positive effekter. 

Konkrete klimaprojekter i Danmark

Klimaskovfonden finansierer projekter på tværs af Danmark og på både private og offentlige arealer. Fondens projekter etableres som skovrejsning, udtag af lavbundsarealer eller kombinationsprojekter, hvor vi både udtager kulstofrige lavbundsjorder og planter skov på samme areal, hvis det f.eks. er en mere omkostningseffektiv løsning eller giver bedre klima- og synergieffekt. Ved at bruge naturens egne metoder får vi samtidig glæde af synergieffekter i klimaprojekterne, f.eks. rigere natur og biodiversitet, miljø og renere drikkevand og nye muligheder for friluftsliv.

Gennem ansøgningsrunder inviterer vi private og offentlige lodsejere til at byde ind med arealer og søge støtte hos fonden til klimaprojekter på deres arealer. 

Se mere om vores projekter

Salg af CO2-enheder sikrer nye klimaprojekter

De CO2-reduktioner, som projekterne realiserer, tilfalder Klimaskovfonden, som kan sikre løbende finansiering til nye projekter ved at sælge CO2-enheder til bl.a. virksomheder mod et klimabidrag til fonden. Klimabidraget kan f.eks. svare til et antal CO2-enheder, som en virksomhed køber, hvis den ønsker at bidrage positivt til klimaet i forbindelse med CO2-udledning fra sine aktiviteter. 

 

Fondens CO2-enheder tælles med i det nationale klimaregnskab overfor FN (LULUCF-sektoren), men virksomheder kan formidle deres klimabidrag i frivillige CSR- eller klima-rapporteringer.

Klimaskov

National model for klimacertificering

Udover muligheden for at købe CO2-enheder i form af klimabidrag, der støtter opnåelsen af Danmarks klimamål – og som kan indgå i køberens frivillige CSR- og klimarapportering – arbejder fonden på at kunne tilbyde en national model for frivillig klimakompensation.

På tværs af EU er der en stigende interesse hos bl.a. virksomheder og pensionskasser for at investere i CO2-enheder fra klimaprojekter på europæisk jord, der lever op til samme høje krav som eksisterende standarder, f.eks. Gold Standard og Verified Carbon Standard (VCS), og som er et alternativ til internationale kompensationsordninger. EU arbejder i disse år på en fælles model for det frivillige CO2-marked indenfor LULUCF-sektoren i EU, men det frivillige marked er ureguleret og samtidig under stor udvikling, og opgaven med at udvikle en model for frivillig klimakompensation er derfor kompleks.

Klimaskovfonden har imidlertid et godt udgangspunkt – ikke mindst fordi fondens CO2-enheder har høj kvalitet og troværdighed: De bogføres i et offentligt CO2-register og stammer fra klimaprojekter på dansk jord, der overvåges løbende for at dokumentere CO2-effekterne, der verificeres ved en uafhængig tredjepart.

Vi arbejder derfor i tæt dialog med bl.a. danske og internationale forskere, fondens Rådgivende Udvalg og centrale aktører i Danmark og udlandet, der har den nyeste viden om og erfaring med frivillige GHG-programmer.

Målet er at kunne tilbyde en national model for frivillig klimakompensation, der lever op til internationale standarder, og hvor virksomheder kan supplere deres egne, interne reduktioner af konkrete klima- og miljøaftryk med investeringer i CO2-enheder fra danske klimaprojekter, der kan kompensere for aktiviteter, som f.eks. ikke kan reduceres yderligere med nuværende teknologier og muligheder.

CO2

Klimaeffekter i århundreder

Klimaskovfondens skovprojekter får status som fredskov og lavbundsområder som varig naturtilstand med naturlig vandstand. Projekter giver derfor langvarige, omkostningseffektive klimaeffekter de næste 40-100 år. 

 

Når klimaprojekterne er etableret, vil fonden løbende monitorere CO2-bindingen, som registreres i et offentligt register, og CO2-effekterne vil samtidig blive verificeret ved en ekstern tredjepart, så fonden sikrer gennemsigtighed og troværdighed om sine projekter.

Gaatur-i-naturen

Folketingets mål for arealbaserede CO2-indsatser

Skov på 25% af Danmarks samlede areal i 2065

Udtagning af 100.000 ha lavbundsarealer inden 2030