Det danske Klimaregister

Klimaregistret omfatter Klimaskovfondens støttede projekter, der ligger under standarden for bidrag til naturbaserede projekter som et led i den danske klimaindsats. Projekterne medvirker til CO2-reduktion ved enten at plante nye skove, der optager CO2 eller udtage lavbundsarealer, der mindsker udledningen af CO2.

Følg vores projekter

Klimaskovfonden har projekter over hele landet. I registret kan du følge hver enkelt projekt.

Se projekter på kort

94 aktuelle projekter

869 hektar skov og lavbund

320.558 tons CO2 forventes reduceret over tid

Se alle projekter i registeret

I Klimaskovfondens register over projekter og deres CO2-effekt kan du få overblik over projektporteføljen og følge de enkelte projekter. Registret omfatter de skovrejsnings- og lavbundsprojekter, som Klimaskovfonden har givet tilsagn om støtte og løbende holder øje med udviklingen i CO2-effekten.

Alle projekter i registret hører under Klimaskovfondens standard. Standard og dokumentation findes her.

For den bedste brugeroplevelse, anbefales det at tilgå registeret på en computerskærm.

Gå til register

Følg dit bidrag

Via det unikke bevis-nummer for dit bidrag kan du spore bidraget i klimaregistret og se, hvilket projekt, du har bidraget til og læse mere om projektet.

Find dit projekt

Ordforklaring til register

Her fremgår det hvilken status, som det pågældende projekt har for indeværende jf. Klimaskovfondens projektmodel, der ses på www.klimaskovfonden.dk/ansoegning.
Her fremgår, hvilken virksomhed, der har udført tredjepartsvalidering. Alle projekter bliver valideret af en uafhængig tredjepart.
NB: Bemærk, at der indledningsvist på visse projekter står ”KSF foreløbigt”. Dette skyldes, at Klimaskovfonden (KSF) indledningsvist selv har forestået valideringen af de første projekter. Alle de projekter, som Klimaskovfonden selv har valideret, vil efterfølgende blive tredjepartsvalideret.
Her fremgår det unikke sagsnummer, som projektet er tildelt. Det er samtidig et link der fører til til projektets side på hjemmesiden med yderligere dokumentation, billeder m.v.

Projekter kan også findes via kortet på www.klimaskovfonden.dk/projekter
Her fremgår, hvilken projekttype, der er tale om. Klimaskovfonden har projekter indenfor henholdsvis skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.
Her fremgår den kommune, som projektet geografisk er placeret i.
Her fremgår, hvilket år projektet er etableret. For skovrejsningsprojekter er det beplantningsdatoen angivet i projektvalideringsrapporten. Det er kun på projekter, der har status som '4. Valideret', at etableringsåret fremgår. Således kan der være projekter, som er etableret, men endnu ikke tredjepartsvalideret, hvor etableringsåret endnu ikke ikke fremgår.

På projektets hjemmeside fremgår det, hvornår der er givet tilsagn til projektet. Projektet skal i følge Klimaskovfondens standard være etableret inden to år fra tilsagnet.
Her fremgår antal år indtil den langsigtede og totale budgetterede CO2-effekt forventes opnået, se også under ’Forventet CO2’. I tilfælde af, at det eksempelvis under en verifikationsproces for et skovrejsningsprojekt verificeres (ex-post) at den langsigtede og totale budgetterede CO2-effekt på arealet er opnået tidligere end budgetteret, afsluttes projektet og projektperioden afkortes.
Her fremgår, hvor mange bidragydere, der har givet bidrag til det enkelte projekt, og dermed hvor mange, der står bag de finansierede eller reserverede CO2-enheder.
Her fremgår projektets samlede areal i hektar. For skovrejsning er arealangivelsen inklusiv lysåbne arealer mm.
Her fremgår den totale projekterede og langsigtede CO2-effekt på selve projektarealet, som er et resultat af projektet. For skovrejsningsprojekter gælder, at det er det gennemsnitlige stående CO2-lager i projektets bevoksninger, ved gentagne omdrifter, beregnet for perioden 100-200 år.
Her fremgår den del af den samlede forventede CO2-effekt, som tilsidesættes til Klimaskovfondens fællesbuffer. Dette er i tilfælde af, at projekter kan risikere at underpræstere i forhold til den forventede effekt af naturlige eller menneskelige årsager. Dette giver sikkerhed for bidragsyder for, at den forventede effekt fra bidrag opnås, også selvom det specifikke projekt, der gives bidrag til, slår fejl. Bufferen fungerer ligeledes som en støtteforsikring for projektejeren.
Her fremgår projektets tilbageværende CO2-enheder, når der er fratrukket de tilbageholdte CO2-enheder til buffer. Dette er projektets omsættelige CO2-enheder, der udbydes til bidragsydere.
Her fremgår, hvor mange af projektets omsættelige enheder, der allerede er reserveret eller allokeret til specifikke bidragsydere. Grundlæggende dækker tallet over tre forskellige kategorier:
1. ’Allokeret’: Når et projekt er tredjepartsvalideret, er der vished for projektets eksistens, karakter og CO2-effekt, når der medregnes eventuelle buffertransaktioner. Først når projektet er tredjepartsvalideret kan der endeligt og entydigt allokeres bidrag fra specifikke bidragsydere til projektet. Det er således ved allokering, at bidragsyder får 100 % vished om, hvilket projekt, der bidrages til. Det er også her, at det kan kontrolleres at Klimaskovfonden overholder tidsperspektiver mod bidragyder.
2. ’Reservation’: Når et specifikt bidrag kobles til et projekt, der endnu ikke er tredjepartsvalideret, kaldes dette en reservation. Det skyldes, at der stadig kan være risiko for, at projektet enten ikke gennemføres eller gennemføres med afvigelser fra den godkendte projektansøgning, med konsekvenser for den forventede CO2-effekt. Således vil reservationer overgå til allokeringer, når projekter skifter status til ”tredjeparts-valideret”. Ultimativt kan det blive nødvendigt at flytte bidrag til andre projekter, hvis projektudviklingen eksempelvis påvirker omfanget af omsættelige CO2-enheder.
3. ’Forhåndsreservationer’: Klimaskovfonden etablerer gerne langvarige samarbejder med bidragydere, som forpligter sig til fremtidige bidrag. Forhåndsreservationer dækker over specifikke reservationer af CO2-enheder på projekter, som først ventes finansieret fra bidragyder i fremtiden, men hvor bidragyder allerede nu kan vide sig sikker på, at finansieringen går til konkrete og bestemte projekter.
Her angives, hvor mange af de omsættelige CO2-enheder på projektet, der endnu ikke er reserveret eller finansieret jf. ovenstående forklaring om allokerede og reserverede CO2-enheder.

Om registret over projekter og CO2-enheder

Klimaskovfondens register er oprettet i medfør af Lov om Den Danske Klimaskovfond (§ 14, stk. 5.).

Alle projekter i registret og aktører skal leve op til Klimaskovfondens standard. Standard og dokumentation findes her.

Dokumentation (projektbeskrivelse, valideringsrapporter m.v.) for de enkelte projekter findes også på hjemmesiden, som du finder ved at klikke på ”sagsnummeret” i registret eller under på kortet over vores projekter.

Klimaregistret vil gennemgå årlig revision fra uafhængig tredjepart. Det sker forbindelse med aflæggelsen af Klimaskovfondens årsregnskab fra 2024 og fremover. Revisionen vil blandt andet fokusere på fuldstændighed og kontrol af modtagne bidrag og bidragsallokeringer, inklusiv fuld henførbarhed og overholdelse af tidsperspektiver fra specifikke bidrag.

Klimaskovfonden forventer at udvikle registret i takt med at projekterne går ind i nye faser som fx verifikation af projektfremdrift og kontrol af de opnåede CO2-effekter. Det vil også fremgå om CO2-effekter er ex-post (opnået effekt) eller ex-ante (fremtidig forventet effekt), ligesom de enkelte projekters eventuelle transaktioner med bufferen vil fremgå af registret

Hvilke projekter er omfattet af registret?

Klimaskovfondens offentlige register indeholder projekter med følgende status:

Projekter med status ’4. Valideret’: Projekter, der er etableret med støtte fra Klimaskovfonden, og som har opnået godkendt tredjepartsvalidering. Det betyder, at der er endelig vished for projektets etablering, projektets karakter og projektets kommende CO2-effekt. Eventuelle fremtidige CO2-afvigelser identificeres ved den senere løbende projektverifikation med buffertransaktioner til følge – se senere under ”buffer”.

Projekter med status ’3. Endeligt tilsagn’: Projekter, hvor der foreligger en endelig projekt-plan, som er godkendt af projektejer og Klimaskovfonden. Næste skridt i projektet er at realisere projektplanen (plante træer eller etablere lavbund). Der er stadig mulighed for, at lodsejer ikke gennemfører projektet. Desuden er der risiko for, at udformningen af det endelige projekt afviger fra projektansøgningen. Dette kontrollers senere under tredjepartsvalidering.

Projekter med ’2. Foreløbigt tilsagn’: Projekter, der gennem Klimaskovfondens ansøgnings-runder har opnået ’foreløbigt tilsagn’. Det betyder, at projekterne er på et tidligt stadie. Der udestår visse afklaringer og den endelige projektplan skal godkendes af begge parter. Der er således en mindre usikkerhed om hvorvidt projektet opnår ’endeligt tilsagn’.

Projekter optages først i registret, når der er givet tilsagn til ansøgningen (Der findes en kategori 1 med status ’1. Ansøgning modtaget’ men disse optræder ikke i registeret.