Søg støtte fra Klimaskovfonden

Værd at vide om støtte til projekter med Klimaskovfonden

• Hvor mange penge kan jeg søge i støtte?

  Klimaskovfonden bruger auktionsprincippet, som udgangspunkt for støtte. Det indebærer, at man som ansøger selv skal angive en pris, man er villig til at gennemføre projektet for. Beløbet anvendes til at beregne en omkostningseffektivitet (kr./t CO2æ) og arealpris (kr./ha) for projektet, som danner grundlag for prioritering mellem projekterne. Der imødekommes projekter fra den billigste ende, dvs. laveste kr./t CO2æ. 

  Auktionsprisen skal dække prisen for anlæg af skoven inkl. salg af klimakreditter, eller prisen for anlæg af et lavbundsprojekt inklusive kompensation for tabte indtægter og salg af klimakreditter.  

  Klimaskovfonden sætter et maksimum beløb for hver projekttype (kr. pr. hektar). Hvis man angiver en auktionspris, som er over dette beløb, vil ansøgningen ikke kunne imødekommes. Hvis man byder under maksimal-beløbet kommer man til prioritering i ansøgningsrunden, hvis øvrige forhold er i orden. 

   

  Maksimale støttebeløb er aktuelt: 

  • Skovrejsning: 65.000 kr./ha (støtten må ikke overstige 220 kr. pr ton CO2)
  • Lavbundsprojekter: 160.000 kr./ha (støtten må ikke overstige 360 kr. pr. tons CO2)  

  CO2-reduktionen beregnes i regnemodellen på hjemmesiden i forbindelse med ansøgningen. 

   

  Metoden betyder, at de enkelte ansøgere vil kunne modtage forskellige beløb som tilskud til projektet, da det vil være deres individuelle angivne auktionspriser, som udgør tilskuddet. Klimaskovfonden omregner arealprisen til kr./t CO2æ, som er projektets omkostningseffektivitet. De projekter, med den bedste omkostningseffektivitet (laveste beløb pr. ton CO2æ), kan få tilsagn om støtte. Dette fastlægger således en afskæringsværdi (kr./t CO2æ) for ansøgningsrunden. 

   

• Hvem kan søge støtte?

  Du kan søge støtte til et projekt i Klimaskovfonden, hvis du er en: 

  • Privat lodsejer 

  • Privat selskab/virksomhed

  • Kommune

  • Kirke, menighedsråd eller præsteembede 

  • Region 

  • Fond

  Fonden kan ikke yde støtte til staten eller institutioner under staten. Det er kun juridiske personer, der ejer et areal, der kan søge om støtte. En konsulent kan søge på vegne af en ansøger – dette skal være skriftligt aftalt mellem lodsejer og konsulent. 
• Hvad kan man søge støtte til?

  Klimaskovfonden kan støtte skovrejsning på arealer som i dag ikke er skovbevoksede, samt udtagning af lavbundsjorder med over 12 % kulstofindhold (jf. tekstur 2014 kortet eller nyere), som i dag ikke har høj vandstand. 

  Fondens tilskud kan omfatte: 

  • Planlægning af projekter (forundersøgelser og projektering af projektet) 

  • Anlæg af skovrejsning inkl. skovbryn (inkl. skiltning, hegning og renholdelse i de første 3 år), samt lavbundsprojekter  

  • Indkomstkompensation for lavbundsarealer 

  • Validering, monitorering og kontrol af klimaeffekter (ydes ikke som tilskud, men udgør et finansieringsbidrag til fonden mhp. dækning af tredjepart). 

  Typisk vil der være tale om arealer, som i dag er i landbrugsmæssig drift, men der kan også være tale om arealer uden for landbrugsmæssig drift, hvor der stadig kan opnås en væsentlig klimaeffekt ved skovrejsning eller udtagning af lavbundsarealer. 

  Da projekter under fonden er klimaprojekter, skal de overholde Klimaskovfondens krav og standarder. 

  Ekstra støttemuligheder

  Hvis arealet er udpeget som vandindvindingsopland kan der søges erstatning for ophør med gødskning og sprøjtning hos det lokale vandværk udover støtten fra Klimaskovfonden. 

  Hvis der planlægges friluftsfaciliteter eller stier i området henviser vi til Friluftsrådet, der via projektmidler i Udlodningsmidler til Friluftsliv giver tilskud til faciliteter i nye naturområder.  
• Hvordan vurderes ansøgninger om støtte?

  Klimaskovfonden prioriterer projekter, der giver mest CO2-reduktion for pengene. Projektansøgninger vurderes derfor ud fra:

  1. Omkostningseffektivitet (kroner pr. ton CO2æ, der reduceres som følge af projektet): Projekter med bedste omkostningseffektivitet prioriteres først.

  2. Synergieffekter: Alle projekter skal opnå mindst 8 point (ud af 23 mulige) for synergieffekter som fx biodiversitet, drikkevandshensyn eller rekreative muligheder. 

• Hvornår kan man søge støtte?

  Du kan søge hver gang, Klimaskovfonden åbner en ny ansøgningsrunde og frem til den fastsatte frist. Ansøgningsrunderne er typisk åbne i 1 1/2 måned og i den periode skal du udfylde en standardansøgning med grundlæggende oplysninger om projektet. 

  Efter ansøgningsfristens udløb får du en hurtig afgørelse på, om dit projekt falder indenfor Klimaskovfondens rammer. Hvis du her får et foreløbigt tilsagn har du mere tid til at udfylde den endelige ansøgning og lave projektbeskrivelse og en nærmere planlægning af projektet.

  Planen er at åbne for ansøgningsrunde flere gange om året, og der kan være forskellige fokusområder fra gang til gang.

• Hvad kræver det at søge støtte?

  Når du skal i gang med et klimaprojekt er det en god ide at kontakte en skovkonsulent, der kan hjælpe med ansøgningsprocessen og med den konkrete udførelse af projektet. Dette kan indgå i den pris på projektet, du byder ind i en ansøgningsrunde med.  

  Du ansøger om selve støtten til et projekt i et elektronisk ansøgningsskema. Her skal du oprettes som bruger i systemet, og kan herefter ansøge via Mit-ID. Du oprettes som bruger i systemet ifm. ansøgning og kan gemme undervejs i op til 7 dage.

  Du kan ikke arbejde på flere ansøgninger samtidig, når du bruger MitID/NEMID. Kontakt os hvis det giver problemer i forhold til ansøgningsfristen.   

  På hjemmesiden og i vejledningen for den aktuelle ansøgningsrunde kan du få oplysninger om, hvad der kan søges om i de enkelte ansøgningsrunder. Der kan være variationer mellem ansøgningsrunder.  

• Hvilke arealer støttes ikke?

  Følgende arealtyper vil ikke kunne få støtte fra Klimaskovfonden: 

  I forhold til skovrejsning (er yderlige beskrevet i Klimaskovfondens standard Bidrag til den danske klimaindsats): 

  • Arealer under statsligt ejerskab  

  • Arealer indeholdende jordbund klassificeret som JB11 ”humusjord” af Miljø- og Fødevareministeriet. Denne klassificering fremgår på Miljøgis.  

  • Arealer hvor selve projektarealet udgør under 2 eller 5 hektar (afhængig af projekttype). 

  I forhold til udtagning af lavbundsjorder: 

  • Arealer med et kulstofindhold på under 12 % kulstof. 

  • Arealer der i forvejen er udtaget (naturlig hydrologi har indfundet sig) 

• Hvem ejer arealer med støttede klimaprojekter?

  Ejerskabet af arealet ændres ikke med støtte fra Klimaskovfonden. 

  Som lodsejer beholder du ejerskabet over din jord, men Klimaskovfonden finansierer skovrejsning og lavbundsudtag på din jord via private bidrag til fonden.

  Ejerskabet over CO2-enhederne fra projektet tilfalder Klimaskovfonden. Som privat lodsejer kan du dog tælle den løbende årlige realiserede CO2-effekt med i dit klimaregnskab. Men du kan ikke videresælge eller videreformidle CO2-enhederne til andre.

• Kan man opretholde grundbetaling og andre EU-tilskud?

  Hvis man i forvejen modtager grundbetaling til et landbrugsareal, som indgår i ansøgning om støtte under fonden, vil det være muligt at opretholde landbrugsstøtten, uanset at arealet tilplantes med skov eller udtages som lavbundsprojekt under fonden. Dette skyldes, at projekter under fonden er at betragte som en national ordning, der medvirker til opfyldelse af målsætning om drivhusgasreduktioner, og dermed kan modtage landbrugsstøtte under CAP-planen gældende for Danmark.  

  Grundbetalingen skal søges separat, som hidtil, under landbrugsstyrelsens fællesskema, og reguleres i øvrigt ikke af fonden, men af reglerne om EU’s fælles landbrugsstøttesystem. Det er derfor ikke fondens ansvar at sikre opretholdelsen af grundbetalingen, det er alene lodsejerens ansvar. 

  Praktiske oplysninger om grundbetaling

  Hvis du søger om grundbetaling (landbrugsstøtte) fra Landbrugsstyrelsen til arealer, hvor du har fået tilsagn om støtte fra Klimaskovfonden, skal du i fællesskemaet bruge afgrødekode 566 for skovrejsning og 567 for lavbundsprojekter. Du skal også vedlægge dokumentation for tilsagn fra os, dvs. enten det foreløbige tilsagnsbrev eller det endelige tilsagnsbrev. I vejledningen til grundbetalingen kan du læse om det i afsnit 6.14.3.

  Hvorvidt det er muligt at modtage yderligere EU-tilskud til arealet, f.eks. forskellige bio-ordninger, reguleres af Landbrugsstyrelsen. 

  Kontakt til landbrugsstyrelsen: 3395 8000 / www.lbst.dk    

• Hvad med skatteforholdene?

  Støtte fra klimaskovfonden er skattepligtigt. 

  Den enkelte lodsejers personlige forhold vil have afgørende betydning for den skattemæssige behandling af støtten samt mulighederne for at fradrage eller afskrive udgifter, som er forbundet med det projekt, der berettiger til støtten. 

  Det anbefales derfor, at den enkelte ansøger kontakter sin egen skatterådgiver og får afklaret de skattemæssige forhold/konsekvenser. 

• Hvem får projektets CO2-effekt?

  Som lodsejer kan du hvert år indregne den CO2-effekt, der løbende er realiseret i projektet i dit klimaregnskab, hvis den ramme, du bruger til rapportering tillader det. CO2-enhederne må ikke videresælges til andre. 

  Se også Fakta om lodsejeres ret til CO2-effekten i projekter (pdf) 

   

  CO2-effekten i projektet beregnes via værktøjer på Klimaskovfondens hjemmeside, men den effekt du kan indregne i dit CO2-regnskab, vil være højere end det antal CO2-enheder Klimaskovfonden beregner og udbyder som bidrag. 

   

  Klimaskovfonden finansierer projekter gennem bidrag fra private til klimaindsatsen. Derfor er det afgørende, at projekterne giver den forventede effekt og vi fratrækker også en buffer. Fonden kontrollerer derfor projekter efter etablering og verificerer løbende CO2-effekten. Klimaskovfonden har en beregningsmodel, du kan bruge til projekterne. Der medregnes kun CO2-effekten på selve projektarealet. 

• Hvad sker der med projektet for eftertiden?

  For Klimaskovfonden er det vigtigt at projekterne har en varig CO2-effekt. Arealer pålægges tinglyste servitutter om:

  • skovarealer pålægges fredsskovspligt
  • bevarelse af stedfast urørt skov
  • bevarelse af stedfaste lysåbne arealer i naturtilstand  
  • forbud mod sprøjtning og gødskning
  • adgang til arealerne i forbindelse med kontrol af projekterne.
• Behandling af data i forbindelse med ansøgninger til fonden

  Når du ansøger om støtte fra Klimaskovfonden 

  Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger om støtte fra Klimaskovfonden. 

   

  1. Vi er den dataansvarlige - hvordan kontakter du os?  

  Klimaskovfonden er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, du har sendt til Klimaskovfonden. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor: 

   

  Klimaskovfonden 

  Toftebakken 9 

  4000 Roskilde 

  CVR-nr. 37719269 

   

  Telefon: 2311 1751 

  Mail: kontakt@klimaskovfonden.dk 

   

  2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren 

  Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. 

   

  Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder: 

  På e-mail: tk@klimaskovfonden.dk 

   

  På telefon: 3147 7769 

   

  Ved brev: Klimaskovfonden 

  att. Databeskyttelsesrådgiveren 

  Toftebakken 9 

  4000 Roskilde 

   

  3. Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger 

  Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål: 

   

  • Behandling af ansøgning 
  • Udbetalingsanmodning 
  • Registerføring i offentligt register på Klimaskovfondens hjemmeside 

   

  Det gør vi i forhold til de krav, der er fastsat i Lov om Den Danske Klimaskovfond §1, 4, 5 og 14 med henblik på at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for LULUCF-sektoren, med henblik på at reducere CO2-udledninger. 

   

  Dine personoplysninger undergives i den forbindelse den nødvendige sagsbehandling, herunder fx journalisering efter Offentlighedsloven, ligesom dine oplysninger opbevares efter Arkivloven. 

   

  Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af: 

   

  • Lov om Den Danske Klimaskovfond. Behandlingen sker således med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. 
  • Behandling af CPR-nummer sker med henblik på entydig identifikation efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. 

   

  Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig: Almindelige oplysninger. 

   

  Private lodsejere: 

   

  • Navn 
  • Kontaktoplysninger, for eksempel adresse, telefonnummer, e-mail eller tilsvarende oplysninger 
  • Ejendomsoplysninger 
  • GIS kort 
  • BFE nummer 
  • Matrikelnummer 

   

  • Identifikationsoplysninger  
  • hovedsageligt CVR nr (i meget få tilfælde benyttes CPR nr) 

   

  Kommunale ansatte/konsulenter: 

   

  • Navn 
  • Kontaktoplysninger, for eksempel adresse, telefonnummer, e-mail eller tilsvarende oplysninger 
  • Identifikationsoplysninger (CVR nr.) 
  • Oplysninger om stilling 

   

   

  4. Hvem har adgang til dine oplysninger? 

  Det vil som udgangspunkt alene være Klimaskovfondens medarbejdere, der har adgang til dine oplysninger. Hvis vi modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører vores sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed. 

   

  Herudover er Klimaskovfonden med henvisning til Lov om Den Danske Klimaskovfond §14 stk. 5 forpligtiget til at offentliggøre fondens projekter på vores hjemmeside. Vi opfylder lovens krav ved at opliste alle fondens projekter i et klimaregister, hvor man kan fremsøge projektbeskrivelsen for de enkelte projekter. Af projektbeskrivelsen vil følgende personhenførbare oplysninger fremgå: 

   

  • Lokalitetsadresse 
  • Ejendomsnummer 
  • Lokalitet matrikel 

  Navn, kontakt- og identifikationsoplysninger fremgår ikke af det offentlige klimaregister.  

   

  Overladelse til databehandlere.  

  Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere: 

   

  • Vi videregiver kun personoplysninger til andre, hvis vi er forpligtet i henhold til lovgivningen – herunder aktindsigt ifølge Offentlighedsloven. 

   

  • Vi benytter tjenester hos eksterne selskaber i forbindelse med behandlingen af vores klimaprojekter. I den forbindelse sker der en overførelse af personoplysninger: 

   

   

  5. Hvor stammer dine personoplysninger fra 

  Alle data stammer fra ansøgningen om tilskud til skovrejsning- eller udtagning af lavbundsjorder. 

   

  6. Opbevaring af dine personoplysninger 

  Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at oplysninger ofte er omfattet af Arkivloven, og at vi derfor beholder dem, indtil de skal arkiveres eller kasseres efter reglerne i denne lov. I øvrigt behandler vi kun dine oplysninger, så længe de er nødvendige til det formål, de er indsamlet med henblik på. Når der ikke længere foreligger et retligt eller administrativt behov, bliver oplysningerne slettet. 

   

  7. Automatiske afgørelser, herunder profilering 

  Vi foretager ikke automatiske afgørelser eller anvender profilering. 

   

  8. Dine rettigheder 

  Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.  

   

  Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. 

   

  Ret til at se oplysninger (indsigtsret) 

   

  Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

   

  Ret til berigtigelse (rettelse) 

   

  Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 

   

  Ret til sletning 

   

  I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. 

   

  Ret til begrænsning af behandling 

   

  Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser. 

   

  Ret til indsigelse 

   

  Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. 

   

  9. Versionering 

  Opdateret d. 22. januar 2024