Ansøg om projektmidler fra Klimaskovfonden

Værd at vide om støtte til projekter med Klimaskovfonden

• Hvem kan søge støtte?

  Du kan søge støtte til et projekt i Klimaskovfonden, hvis du er en: 

  • Privat lodsejer 

  • Privat selskab/virksomhed

  • Kommune

  • Kirke, menighedsråd eller præsteembede 

  • Region 

  • Fond

  Fonden kan ikke yde støtte til staten eller institutioner under staten. Det er kun juridiske personer, der ejer et areal, der kan søge om støtte. En konsulent kan søge på vegne af en ansøger – dette skal være skriftligt aftalt mellem lodsejer og konsulent. 
• Hvad kan man søge støtte til?

  Klimaskovfonden kan støtte skovrejsning på arealer som i dag ikke er skovbevoksede, samt udtagning af lavbundsjorder med over 12 % kulstofindhold (jf. tekstur 2014 kortet eller nyere), som i dag ikke har høj vandstand. 

  Fondens tilskud kan omfatte: 

  • Planlægning af projekter (forundersøgelser og projektering af projektet) 

  • Anlæg af skovrejsning inkl. skovbryn (inkl. skiltning, hegning og renholdelse i de første 3 år), samt lavbundsprojekter  

  • Indkomstkompensation for lavbundsarealer 

  • Validering, monitorering og kontrol af klimaeffekter (ydes ikke som tilskud, men udgør et finansieringsbidrag til fonden mhp. dækning af tredjepart). 

  Typisk vil der være tale om arealer, som i dag er i landbrugsmæssig drift, men der kan også være tale om arealer uden for landbrugsmæssig drift, hvor der stadig kan opnås en væsentlig klimaeffekt ved skovrejsning eller udtagning af lavbundsarealer. 

  Da projekter under fonden er klimaprojekter, skal de overholde Klimaskovfondens krav og standarder. 

  Ekstra støttemuligheder

  Hvis arealet er udpeget som vandindvindingsopland kan der søges erstatning for ophør med gødskning og sprøjtning hos det lokale vandværk udover støtten fra Klimaskovfonden. 

  Hvis der planlægges friluftsfaciliteter eller stier i området henviser vi til Friluftsrådet, der via projektmidler i Udlodningsmidler til Friluftsliv giver tilskud til faciliteter i nye naturområder.  
• Hvordan vurderes ansøgninger om støtte?

  Klimaskovfonden prioriterer projekter, der giver mest CO2-reduktion for pengene. Projektansøgninger vurderes derfor ud fra:

  1. Omkostningseffektivitet (kroner pr. ton CO2æ, der reduceres som følge af projektet): Projekter med bedste omkostningseffektivitet prioriteres først.

  2. Synergieffekter: Alle projekter skal opnå mindst 8 point (ud af 20 mulige) for synergieffekter som fx biodiversitet, drikkevandshensyn eller rekreative muligheder. 

• Hvornår kan man søge støtte?

  Du kan søge hver gang, Klimaskovfonden åbner en ny ansøgningsrunde og frem til den fastsatte frist. Ansøgningsrunderne er typisk åbne i 1 1/2 måned og i den periode skal du udfylde en standardansøgning med grundlæggende oplysninger om projektet. 

  Efter ansøgningsfristens udløb får du en hurtig afgørelse på, om dit projekt falder indenfor Klimaskovfondens rammer. Hvis du her får et foreløbigt tilsagn har du mere tid til at udfylde den endelige ansøgning og lave projektbeskrivelse og en nærmere planlægning af projektet.

  Planen er at åbne for ansøgningsrunde flere gange om året, og der kan være forskellige fokusområder fra gang til gang.

• Hvad kræver det at søge støtte?

  Når du skal i gang med et klimaprojekt er det en god ide at kontakte en skovkonsulent, der kan hjælpe med ansøgningsprocessen og med den konkrete udførelse af projektet. 

  Du ansøger om selve støtten til et projekt i et elektronisk ansøgningsskema. Her skal du oprettes som bruger i systemet, og kan herefter ansøge via Mit-ID. Du oprettes som bruger i systemet ifm. ansøgning og kan gemme undervejs i op til 7 dage.

  Du kan ikke arbejde på flere ansøgninger samtidig, når du bruger MitID/NEMID. Kontakt os hvis det giver problemer i forhold til ansøgningsfristen.   

  På fondens hjemmeside er der oplysninger om, hvad der kan søges om i de enkelte ansøgningsrunder. Der kan være variationer mellem ansøgningsrunder.  

• Hvor mange penge kan jeg søge i støtte?

  Klimaskovfonden bruger auktionsprincippet, som udgangspunkt for støtte. Det indebærer, at man som ansøger selv skal angive en pris, man er villig til at gennemføre projektet for. Beløbet anvendes til at beregne en omkostningseffektivitet (kr./t CO2æ) og arealpris (kr./ha) for projektet, som danner grundlag for prioritering mellem projekterne. Der imødekommes projekter fra den billigste ende, dvs. laveste kr./t CO2æ. 

  Auktionsprisen skal dække prisen for anlæg af skoven inkl. salg af klimakreditter, eller prisen for anlæg af et lavbundsprojekt inklusive kompensation for tabte indtægter og salg af klimakreditter.  

  Klimaskovfonden vil for hver projekttype angive et maksimalt beløb som man kan modtage pr. hektar (arealpris i kr./ha) alt efter projekttype. Hvis man angiver en auktionspris, som er over dette beløb, vil ansøgningen ikke kunne imødekommes. Hvis man byder under maksimal-beløbet kommer man til prioritering i ansøgningsrunden, hvis øvrige forhold er i orden. 

  Maksimale støttebeløb er aktuelt: 

  • Skovrejsning: 65.000 kr./ha 

  • Lavbundsprojekter: 133.000 kr./ha 

  Metoden betyder, at de enkelte ansøgere vil kunne modtage forskellige beløb som tilskud til projektet, da det vil være deres individuelle angivne auktionspriser som udgør tilskuddet. Klimaskovfonden omregner arealprisen til kr./t CO2æ, som udgør den værdi projekterne prioriteres efter. De projekter, med den bedste omkostningseffektivitet (laveste beløb pr. ton CO2æ), der udfylder den afsatte budgetramme modtager tilsagn om støtte. Dette fastlægger en afskæringsværdi (kr./t CO2æ) for ansøgningsrunden. 

   

• Hvilke arealer støttes ikke?

  Følgende arealtyper vil ikke kunne få støtte fra Klimaskovfonden: 

  I forhold til skovrejsning (er yderlige beskrevet i Klimaskovfondens standard Bidrag til den danske klimaindsats): 

  • Arealer under statsligt ejerskab  

  • Arealer indeholdende jordbund klassificeret som JB11 ”humusjord” af Miljø- og Fødevareministeriet. Denne klassificering fremgår på Miljøgis.  

  • Arealer hvor selve projektarealet udgør under 2 eller 5 hektar (afhængig af projekttype). 

  I forhold til udtagning af lavbundsjorder: 

  • Arealer med et kulstofindhold på under 12 % kulstof. 

  • Arealer der i forvejen er udtaget (naturlig hydrologi har indfundet sig) 

• Hvem ejer arealer med støttede klimaprojekter?

  Ejerskabet af arealet ændres ikke med støtte fra Klimaskovfonden. 

  Som lodsejer beholder du ejerskabet over din jord, men Klimaskovfonden finansierer skovrejsning og lavbundsudtag på din jord via private bidrag til fonden.

  Ejerskabet over CO2-enhederne fra projektet tilfalder Klimaskovfonden. Som privat lodsejer kan du dog tælle den løbende årlige realiserede CO2-effekt med i dit klimaregnskab. Men du kan ikke videresælge eller videreformidle CO2-enhederne til andre.

• Kan man opretholde grundbetaling og andre EU-tilskud?

  Hvis man i forvejen modtager grundbetaling til et landbrugsareal, som indgår i ansøgning om støtte under fonden, vil det være muligt at opretholde landbrugsstøtten, uanset at arealet tilplantes med skov eller udtages som lavbundsprojekt under fonden. Dette skyldes, at projekter under fonden er at betragte som en national ordning, der medvirker til opfyldelse af målsætning om drivhusgasreduktioner, og dermed kan modtage landbrugsstøtte under CAP-planen gældende for Danmark.  

  Grundbetalingen skal søges separat, som hidtil, under landbrugsstyrelsens fællesskema, og reguleres i øvrigt ikke af fonden, men af reglerne om EU’s fælles landbrugsstøttesystem. Det er derfor ikke fondens ansvar at sikre opretholdelsen af grundbetalingen, det er alene lodsejerens ansvar. 

  Praktiske oplysninger om grundbetaling

  Hvis du søger om grundbetaling (landbrugsstøtte) fra Landbrugsstyrelsen til arealer, hvor du har fået tilsagn om støtte fra Klimaskovfonden, skal du i fællesskemaet bruge afgrødekode 566 for skovrejsning og 567 for lavbundsprojekter. Du skal også vedlægge dokumentation for tilsagn fra os, dvs. enten det foreløbige tilsagnsbrev eller det endelige tilsagnsbrev. I vejledningen til grundbetalingen kan du læse om det i afsnit 6.14.3.

  Hvorvidt det er muligt at modtage yderligere EU-tilskud til arealet, f.eks. forskellige bio-ordninger, reguleres af Landbrugsstyrelsen. 

  Kontakt til landbrugsstyrelsen: 3395 8000 / www.lbst.dk    

• Hvad med skatteforholdene?

  Støtte fra klimaskovfonden er skattepligtigt. 

  Den enkelte lodsejers personlige forhold vil have afgørende betydning for den skattemæssige behandling af støtten samt mulighederne for at fradrage eller afskrive udgifter, som er forbundet med det projekt, der berettiger til støtten. 

  Det anbefales derfor, at den enkelte ansøger kontakter sin egen skatterådgiver og får afklaret de skattemæssige forhold/konsekvenser. 

• Hvem får projektets CO2-effekt?

  CO2-effekten i projektet beregnes via værktøjer på Klimaskovfondens hjemmeside. Klimaskovfonden finaniserer projekter gennem bidrag fra private til klimaindsatsen. Derfor er det afgørende, at projekterne giver den forventede effekt. Fonden kontrollerer derfor projekter efter etablering og verificerer løbende CO2-effekten. Som lodsejer kan du hvert år indregne den CO2-effekt, der løbende er realiseret i projektet i dit klimaregnskab. CO2-enhederne kan ikke videresælges til andre.

  Klimaskovfonden har en beregningsmodel, du kan bruge til projekterne. Der medregnes kun CO2-effekten på selve projektarealet. 

• Hvad sker der med projektet for eftertiden?

  For Klimaskovfonden er det vigtigt at projekterne har en varig CO2-effekt. Arealer pålægges tinglyste servitutter om:

  • skovarealer pålægges fredsskovspligt
  • bevarelse af stedfast urørt skov
  • bevarelse af stedfaste lysåbne arealer i naturtilstand  
  • forbud mod sprøjtning og gødskning
  • adgang til arealerne i forbindelse med kontrol af projekterne.