Støt
bornholm

Klimaskovfondens blog

Vi vil gerne dele vores viden om klimamarkedet, CO2-binding, skovrejsning og alt det andet, vi arbejder med. Derfor skriver Klimaskovfondens medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og enkelte gæstebloggere blogindlæg om forskellige klima-relaterede emner. Find dem herunder i to kategorier: 10 spørgsmål til skribenten og begreber, du (måske) kan blive klogere på.

Klimabloggen
BLIV KLOGERE PÅ...
10 SPØRGSMÅL TIL...

10 spørgsmål til...

foto af selvgroet skov set oppefra
10.01.2025

Hvordan kan landbrugsjord blive til urørt skov, der optager CO2?

Med Den Grønne Trepart er det aftalt, at Danmark skal have mere skov og mindre landbrugsjord. Aftalen omfatter, at 100.000 hektar ny skov skal etableres som urørt skov, som både skal sikre CO2 optag, kvælstofreduktion og samtidigt skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Men hvordan kan man etablere nye urørte skove på en bar mark, og hvad sker der med CO2 effekten? Vi stiller 10 spørgsmål til Kresten Petersen, forstkandidat og chefkonsulent i Klimaskovfonden.

25.01.2023

10 spørgsmål til direktøren om at lancere en standard på klimamarkedet

​​​​​​​Klimaskovfonden har lanceret en ny standard, der giver mulighed for, at virksomheder, privatpersoner og alle andre kan give bidrag til den danske klimaindsats. Bidrag til Klimaskovfonden går til at støtte skovrejsning på dansk jord, der har en dokumenteret klimaeffekt. Men hvorfor er det nødvendigt med en standard og hvordan gør den en forskel for klimaet?

Klimaskovfondens direktør Poul Erik Lauridsen svarer på 10 spørgsmål om fondens nye standard Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning.

19.01.2023

10 spørgsmål til professoren, om at udvikle en standard for klimahandling...

…. med redskaber og metoder, som kun de færreste har indsigt i: skovrejsningsprojekter, der skal finansieres gennem bidrag opgjort som CO2-enheder, og som tæller i Danmarks nationale klimaregnskab. Vi stiller 10 spørgsmål til Bo Jellesmark Thorsen, dr.agro., ph.d. og institutleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, der er medlem af Klimaskovfondens bestyrelse og den arbejdsgruppe, der har fulgt udviklingen af standarden.

.

18.08.2023

10 spørgsmål til klimaskoveksperten om CO2-optag i nyplantet skov

Hvordan kan man overhovedet beregne CO2-effekten af en skov, der først er vokset op om mange år? Binder alle slags skove den samme mængde CO2? Hvorfor ser man forskellige tal for, hvor meget CO2 en hektar skov? Vi stiller 10 spørgsmål til chefkonsulent i Klimaskovfonden, Lea Ravnkilde Møller, om at beregne CO2-optaget ved skovrejsning – og alt det man skal medregne og fratrække, når man skal opgøre og sælge CO2-effekt af en ny skov.

Bliv klogere på...

01.03.2023

Permanens: Ny skov skal være skov for evigt

Skove der plantes for at mindske CO2, skal fortsætte med at optage og lagre CO2 langt ud i fremtiden. I Danmark er vi godt hjulpet af den danske fredskovspligt, der ikke betyder, at skoven ikke må betrædes eller at træerne må fældes, men at der skal være skov på arealet i al fremtid. Vi bliver klogere på begreberne permanens og fredskov i skovrejsning og kigger nærmere på, hvorfor det er vigtigt i Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter.

Bliv klogere på...

Bliv klogere på...

foto af blandende træarter i efterårsskov
01.03.2023

Robuste og bæredygtige klimaskove, der sikrer den varige klimaeffekt

Når skovrejsning finansieres gennem CO2-enheder, skal der være garanti for en varig klimaeffekt. Men hvordan sikrer man en ny skov mod fremtidens klima, der vil betyde endnu flere orkaner, tørkeperioder og sygdomsudbrud? Svaret er, at det har stor betydning, hvordan skoven anlægges og drives, og derfor stiller Klimaskovfonden store krav til de skove, der rejses med støtte fra fonden. Vi ser nærmere på, hvordan skove kan anlægges, så de bliver robuste.

Nyheder fra Klimaskovfonden

Se alle nyheder