Naturen kommer af sig selv – men et kærligt puf kan hjælpe på vej
Store områder med landbrugsjord skal omdannes til vild og mere naturlig urørt natur. Men hvordan udvikler naturen sig på naturens egne præmisser - og har den brug for et lille kærligt puf for at sætte processen i gang? Metoden hedder Assisteret Naturlig Regeneration eller tilgroning (ANR) og den kan du blive lidt klogere på her.
Af Mikael Kirkebæk, chefkonsulent i Klimaskovfonden
I Danmark har vi et akut behov for at genoprette naturen og give den mere plads. Den Grønne Treparts-aftale omfatter, at 100.000 hektar landbrugsjord skal blive til urørt skov gennem skovrejsning. Det er en helt ny måde at arbejde med skovrejsning på. Man kunne lade naturen komme helt af sig selv, men hvis man gerne vil opnå en CO2-effekt, der kan bidrage til klimamålene, så er der en risiko for, at der ikke kommer skov på arealet inden for rimelig tid. Hvis det også er et formål at tilgodese biodiversitet på arealerne, så har vi brug for at finde en ny måde at gøre det bedst muligt på. Her kan konceptet Assisteret Naturlig Regeneration eller tilgroning (ANR) være en effektiv måde at få bragt naturen ”tilbage på sporet”. Metoden har primært været anvendt i tropiske egne, men den er også relevant på danske breddegrader. Det er nemlig en enkel og ofte billig metode til at etablere skov på naturens præmisser.
Den metode er Klimaskovfonden i gang med at omsætte til praksis og afprøve: hvordan kan vi etablere skove, der på sigt understøtter biodiversiteten og har et højt og stabilt CO2-optag. Der går ganske vist tid før, vi ser effekten, for det er først, når de nye skove er etableret, at klimaet og biodiversitet kan få det bedre og natur tager tid! Så det handler om at få gang i praktikken nu. Det kommer vi til at afprøve og udfolde nærmere den kommende tid, men allerede nu kan vi dele viden og pointer.
Afsæt i naturens iboende kraft
Naturen har en iboende kraft til at genskabe sig selv. Det er den kraft, som man udnytter ved ANR-princippet, og det gør det muligt at anlægge ny skov på en billigere og lettere måde. Man sparer desuden en masse planter fra planteskolerne og den tid og energi, det tager at producere disse. Ved at plante skovbryn, skovøer og en mindre del som plantet skov, sikres det, at skoven kommer sikkert fra start og får en god CO2-effekt under alle omstændigheder. Men ved at naturen i vid udstrækning selv skaber skoven, er der mulighed for mange flere levesteder for insekter, dyr og planter end i rene plantede versioner.
Nøgleprincipperne for ANR er:
- at undgå tilbagevendende forstyrrelser, som hæmmer en naturlig succession af skov. Det drejer sig om at fjerne eller reducere trusler som brand, græsning og vildtpåvirkning, der kan skade opvækst og forhindre dem i at vokse. Genskab naturlig hydrologi evt. nye vådområder, lav brandbarrierer og sæt hegn de første år mod kvæg og vildt for at fremme indvandring af arter og beskytte opvækst.
- at understøtte naturlig foryngelse ved at begrænse invasive arter og konkurrerende vegetation.
- at plante træer og buske selektivt, hvis naturlig regeneration er utilstrækkelig. Brug her pionerarter. Sats på frø, der allerede findes i jorden og frøtræer i det omkringliggende landskab. Brug lokale genetiske ressourcer tilpasset stedets jordbund og klima.
- at gendanne økosystemfunktioner, herunder at genskabe naturlig hydrologi og biodiversitet. Tillad naturlig etablering af en mangfoldig blanding af hjemmehørende træer og buske. Tiltræk associerede bestøvere, planteædere og frøspredningsagenter.
CO2-binding – det går lidt langsommere men sikkert
Når vi rejser skov, skal mange hensyn tilgodeses og det gælder også de skove, der på sigt bliver til urørt skov. Så hvad sker der med klimaeffekt, biodiversitet og oplevelsesværdien, når vi lader skoven udvikle sig - med kun lidt menneskelig support.
Hvis man sammenligner med klassisk skovrejsning, hvor der plantes mange træer per hektar, så kan det tage længere tid at etablere skove med ANR - men det vil ske hurtigere og mere sikkert end med naturlig tilgroning uden den hjælpende hånd.
Meget tyder på, at ANR vil føre til langsommere vedmasseopbygning og dermed også langsommere CO2-binding end den plantede kultur. I nogle tilfælde kan arealerne dog også gro hurtigt til. Det afhænger blandt andet af jordbunden, hvor mange og hvilke frøkilder der er i nærheden og mikroklimaet. Metoden vil højst sandsynligt over tid føre til en varieret og modstandsdygtig skovstruktur, der potentielt øger mængden af biomasse og dermed af den langsigtede lagring af kulstof.
I Klimaskovfonden har vi allerede en beregningsmodel for CO2-optag i skove, der er etableret ved naturlig tilgroning. Her beregnes CO2-optaget ud fra, hvor stor en procentdel af arealet, der forventes at blive dækket af træer. I og med etableringen er billigere end ellers vil omkostningseffektiviteten stadig kunne være god.
Mikael Kirkebæk
Chefkonsulent Klimaskovfonden
Hvis man sammenligner med klassisk skovrejsning, hvor der plantes mange træer per hektar, så kan det tage længere tid at etablere skove med assisteret naturlig tilgroning. Men det vil ske hurtigere og mere sikkert med et kærligt puf i den rigtige retning end med naturlig tilgroning uden den hjælpende hånd.
Nye levesteder og bedre biodiversitet
ANR fremmer biodiversitet og lokalitetsvariation ved at genskabe naturlige lokaliteter og tillade en blanding af hjemmehørende arter at etablere sig naturligt. Arealet vil gro til efter et organisk mønster, som vil give mange forskellige levesteder for dyr og planter. Dette resulterer i et flerlagsøkosystem, der også forbedrer den økologiske stabilitet. Naturlig tilgroning anbefales af en lang række biodiversitetseksperter som bedste vej til at skabe ny skov. Hvis der også introduceres græsning med store dyr, f.eks. kvæg, eller genskabes naturlig hydrologi, kan biodiversitetseffekten forbedres yderligere. Dette skal afvejes mod CO2-effekten i den nye skov, som jo er vigtig for Klimaskovfonden, fordi det er den, der finansierer projekterne.
Mere varierede naturområder med flere arter giver også nye og anderledes muligheder for naturoplevelser og eksempelvis vandreture i naturskønne landskaber. Det kan skabe nye rekreative værdier for lokalbefolkningen, som også kan aktiveres i områdets udvikling, så de får ejerskab til den nye og spændende natur.
Muligheder og begrænsninger ved ANR
Ved at følge principperne for ANR kan tidligere landbrugsarealer omlægges til urørte skove med større potentiale for biodiversitet for mindre udgifter end konventionelle plantemetoder. Det er en fleksibel tilgang, der kan integrere forskellige værdier som, CO2 lagring, biodiversitet og andre økosystemydelser i det restaurerede landskab til specifikke økologiske mål og lokale forhold. Det er vigtigt at vurdere de konkrete lokaliteter ift. deres egnethed for skovrejsning af urørt skov ved brug af ANR-principperne.
Etablering af urørt skov ved naturlig tilgroning kan derfor ses som en metode til at bringe naturen tilbage på sporet mod den natur, der ville være naturligt for området.
Omvendt bør den naturlige tilgroning ikke være den metode, man skal bruge, hvis formålet er at producere træ, der kan indgå i f.eks. møbelindustrien og byggeriet. Her har man brug for en anden type skovrejsning med mere plantning og drift af skoven – den type skovrejsning arbejder Klimaskovfonden også med.
I sidste ende er det de enkelte jordejere, der vælger, hvilket skovkoncept, der skal udfolde sig på deres arealer – nogen vil gerne have produktionsskov, nogle vil gerne have urørt natur, andre igen vil gerne have en blanding. Det er Klimaskovfondens tilgang, at når vi skal have så meget mere skov i Danmark de kommende årtier, så skal der være flere muligheder at vælge imellem, der passer til forskellige typer af lodsejere. Derfor går vi i gang med at afprøve konceptet om urørt skov gennem naturlig tilgroning allerede nu.
Klimaskovfonden var i oktober 2024 på studietur sammen med skovbrugsprofessor emeritus Jørgen Bo Larsen og PhD i naturlig tilgroning Nané Køllgaard Pedersen til seks lokaliteter på Sjælland med eksempler på naturlig tilgroning. Turen bekræftede, at der er et bredt udfaldsrum for naturlig tilgroning, men også, at der godt relativt hurtigt kan indfinde sig en løvtræsbevoksning sammen med mange forskellige buskarter. Det var tydeligt, at der er langsommere tilgroning end ved plantede kulturer, men at der også vil være meget større variation end på tilplantede arealer.
