10 spørgsmål til biodiversitetseksperten: Kan klimaskov gavne biodiversitet?
Kan en ny skov, der plantes på en bar mark for at opfange drivhusgasser overhovedet have en betydning for biodiversiteten? Kan mere natur være en del af løsningen på de mest aktuelle menneskeskabte kriser: biodiversitetskrisen og klimakrisen? Vi stiller 10 spørgsmål til biodiversitetsekspert Signe Normand om potentialet for biodiversitet i ny skov og natur.
1. Vi står i en biodiversitetskrise - kan du ridse op hvad status er i forhold til tilbagegangen i biodiversitet?
Der er ingen tvivl om, at tabet af biodiversitet ikke er stoppet og at naturtilstanden er utilstrækkelig, hvis vi skal opretholde biodiversiteten på lang sigt. Vi er langt fra der, hvor vi kan sige, at der også vil være en mangfoldig natur med mange forskellige arter til de kommende generationer. Så biodiversiteten er stadig under stort pres, selvom der er gjort noget de seneste år.
2. Hvad er løsningerne på biodiversitetskrisen?
Kort sagt så er der behov for mere plads til vild natur og mere natur af høj kvalitet som er beskyttet gennem lovgivning.
Første skridt er at bevare og beskytte den natur vi allerede har og give naturen den beskyttede plads, den har behov for. Det er den ”gamle” natur, hvor levestederne har haft lang tid til at udvikle sig, der rummer mest biodiversitet. Derefter kan vi arbejde på at etablere ny natur, som under de rette vilkår, på lang sigt kan udvikle sig som vigtige levesteder.
Mere plads til naturen er en forudsætning for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Jo flere naturarealer, hvor arterne kan leve og sprede sig, jo bedre understøtter det biodiversitet. Meget mere natur, eller en høj naturtæthed, i landskabet er vigtigt. Det sikrer, at arterne kan sprede sig fra sted til sted.
Men kvaliteten af den beskyttede natur skal også sikres. Biodiversitet har bl.a. brug for tid, både fordi det tager lang tid at udvikle værdifulde levesteder og fordi det tager lang tid før mange arter har spredt sig til et område. Da opbygning af biodiversiteten et givet sted er en langsigtet proces og skal vi sørge for at beskytte den natur, vi allerede har - især natur, hvor der er høj biodiversitet eller hvor der er et stort potentiale for høj biodiversitet. Og så skal vi give plads til naturlige processer, hvor naturen får lov at udfolde sig på egne præmisser fx lade være at dræne og lade et område være vådt eller lade stormfældet træ ligge og indgå i naturlige processer.
Mens, det tager lang tid før biodiversiteten opbygges et sted, så tager det desværre kort tid at ædelægge den. Derfor er det også vigtigt, at vi minimerer de faktorer, der presser biodiversiteten, som fx at vi ikke tager resurser ud af et naturområde, så det får tid til at udvikle sig.
3. Vi står i en biodiversitetskrise og en klimakrise – er der nogle fælles løsninger?
Det der er fælles mellem de to kriser er, at det er os mennesker, der står bag begge på grund af vores brug af naturens resurser. Og klimaforandringerne øger behovet for, at vi har robuste økosystemer, der kan klare sig i fremtidens klimaforandringer.
Naturen kan bidrage til at løse klimakrisen ved at optage og lagre kulstof i en lang række forskellige økosystemer, fx skove eller i havet eller i vådområder. For at løse biodiversitetskrisen har vi brug for store arealer og mere plads til vildere natur. Det vil også have en gavnlig effekt på klimaet.
Omvendt kan klimaindsatser, hvis de udføres rigtigt, også være med til at udlægge mere plads til natur. Skovrejsning løser ikke biodiversitetskrisen, men hvis skovrejsning i vid udstrækning integrerer biodiversitetshensyn fx udlægning af urørt skov og naturlig tilgroning, kan det være første skridt på vejen mod at omdanne en større del af landet til natur. Det kan have en betydning for biodiversiteten på den helt lange bane. Biodiversitet tager lang tid og kræver meget plads.
Signe Normand
Biodiversitetsekspert
Vi løser ikke biodiversitetskrisen med skovrejsning, for det vigtigste er at beskytte den natur, vi allerede har. Men skovrejsning, hvor biodiversitet indtænkes i videst muligt omfang, kan være et skridt på vejen mod at omdanne en større del af landet til natur og det kan have en betydning på den helt lange bane. Biodiversitet kræver meget tid og plads.
4. I hvilket omfang gavner nye skove biodiversiteten?
Nye arealer med natur fx skovrejsning eller vådlægning af lavbundsarealer løser ikke i sig selv biodiversitetskrisen. Men det kan alt efter hvordan skovene etableres bidrage til at øge det areal, hvor vi har natur i Danmark og kan på lang sigt blive vigtige levesteder for dyr, planter, svampe og andet liv i naturen.
Det hører også med at en ny skov, der anlægges på en bar mark i starten mest, bliver levested for almindelige arter, altså ikke de truede arter. Så der vil være en lokal stigning i almindelige arter. Men det afhænger også meget af hvordan skoven anlægges og forvaltes.
5. Hvordan kan man anlægge nye skove, så det giver bedst mulige betingelser for at understøtte biodiversitet?
Biodiversitet kræver store sammenhængende områder. Hvis man vil etablere ny skov og gerne vil fremme biodiversiteten, har det en effekt at lave skovrejsning tæt på, hvor der er skov eller natur i forvejen, så der på lang sigt bliver mere plads til biodiversiteten. Kort sagt handler det om at udlægge store arealer til urørt skov og give skoven lov til at vokse naturligt til og udvikle sig på naturens præmisser.
Det er også vigtigt at sikre mest muligt variation i miljøforhold, så der både er våde og tørre områder samt lysåbne områder og en sammensætning af forskellige træer og buske. Især skal man huske de arter, som er resurser for andre arter, som for eksempel bær- og blomsterbuske. Det giver også bedre betingelser hvis man vælger hjemmehørende træarter, fordi der er flest andre danske arter for eksempel insekter, mosser og svampe, der naturligt vil bruge disse arter som levesteder.
6. Hvordan kan den måde man forvalter en skov på være med til at understøtte biodiversitet?
Ideelt set er det store urørte skove, der får lov at udvikle sig på naturens præmisser, der skaber de bedste betingelser for biodiversiteten. De giver også den højeste binding af drivhusgasser i det stående CO2-lager på arealet. Biodiversitet har brug for tid til at udvikle sig og jo flere gamle træer, man lader stå og forfalde naturligt over tid, jo bedre.
Hvis man vil drive skoven og for eksempel bruge træet, som en resurse til byggeri eller møbelproduktion, så er det bedre at tage lidt træ ud ad gangen end at fælde hele skoven på en gang. Skovene bliver også mere robuste, hvis der er forskellige træer i forskellige aldre.
7. Hvordan arbejder Klimaskovfonden med at tage hensyn til biodiversitet i klimaprojekter?
Klimaskovfonden har tænkt biodiversitet med i kriterierne for skovrejsning for at kunne øge og indfri biodiversitetspotentialet på arealerne på sigt. Fonden har jo en lov og et formål om CO2-optag, men i stedet for kun at plante træer, der har et højt CO2-optag stilles der krav om at plante mange forskellige og primært hjemmehørende træarter. Det er et bedre udgangspunkt. Der stilles et krav om en bestemt andel af hjemmehørende arter og arealer reserveret til biodiversitetstiltag. Helt op til halvdelen af et skovrejsningsprojekt under Klimaskovfonden kan være biodiversitetsareal. Helt specifikt må urørt skov udgøre op til 30 % af det samlede skovrejsningsarealet.
Også kravet om fredskovspligt er vigtigt. Tid er en afgørende faktor for udvikling og bevaring af den biodiversitet, der opstår på arealerne, så det, at ny skov skal være skov for evigt, har en betydning på den lange bane.
8. Hvornår kan man regne med, at en ny skov, der anlægges, har en effekt på biodiversiteten?
Man starter på et lavt niveau og så kan man selvfølgelig påvirke det lidt med variation i trævalg . Men der vil gå lang tid, før der kommer arter, der traditionelt er tilknyttet skov. Hvis man ser på, om et område kan være levesteder for mere sjældne og truede arter, vil der gå flere hundrede år før det har den store effekt. Træerne skal have lov at blive gamle, rådne, vælte og skabe vigtige levesteder.
9. Giver det mening at tale om biodiversitet i forhold til skovrejsning?
Ja, hvor skoven etableres, så den udvider et eksisterende naturareal og med så stor naturlig variation, tilgroning, og andel af urørt skov som muligt. Herved, understøttes biodiversiteten, og så giver det mening.
10. Er der plads nok i vores lille land til at løse de grønne kriser? Hvordan bruger vi pladsen bedst?
Der, hvor der er natur i dag, skal vi beskytte den. Det er dyrt, langsigtet og nogle gange umuligt at genskabe tabt biodiversitet. Så når vi bruger arealer til produktion og energi skal vi så vidt muligt tænke biodiversitetshensyn ind der.
Og når det handler om, at vi skal have mere natur - altså inddrage flere eller nye arealer til natur - så skal vi sikre at ny skov og natur- og vådområder kan opfylde flere formål. Det er klart, at det vil tage lang tid før vi ser en biodiversitetseffekt i nye naturområder, men det samme gælder for områdernes CO2-effekt. Omvendt er vi nødt til at gøre noget nu, for også at få mere natur i Danmark. Den måde Klimaskovfonden laver klimaprojekter på, er med til at bidrage til at skovrejsning også kan understøtte den lokale biodiversitet, selvom der går lang tid før, vi ser en effekt.
Hvad siger Klimaskovfondens lov:
I lov om Den Danske Klimaskovfond står, at fonden kan inddrage natur og biodiversitet som supplerende krav og at projekters hovedformål er klimaeffekt under generel hensyntagen til natur og biodiversitet.
§5. Stk. 5. Fondens dispositioner
Fonden kan som vilkår for tildeling af støtte fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., blandt andet for arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter i forhold til natur, biodiversitet, miljø, friluftsliv,
kulturarv m.v., ud over af projektets forventede klimaeffekt.
Fra lovforslagets bemærkninger:
- Fondens støtte har efter forslaget klimaet som sit helt centrale hovedhensyn, dog altid under hensyntagen til natur og biodiversitet. Fondsbestyrelsen vil i øvrigt med forslaget i varierende grad i kombination med klimahensynet kunne varetage hensyn til synergieffekter i forhold til f.eks. miljø, natur, biodiversitet, friluftsliv, kulturarv m.m.
- Fonden forudsættes med forslaget at inddrage et generelt hensyn til natur og biodiversitet. Fonden forventes bl.a. i særlig grad i forbindelse med skovrejsning, at skulle sikre hensyn til mulig kulturarv på de arealer, der arbejdes med.
FAKTA: Biodiversitetshensyn i Klimaskovfondens projekter
Når der gives støtte til projekter stiller Klimaskovfonden blandt andet krav om at:
- rejse blandingsskove med mange arter og en bestemt andel af henholdsvis hjemmehørende arter og løvtræer
- biodiversitetsarealer udgør mindst 10 % og højst 50 % (græsning, lysåben eller urørt skov, naturlig tilgroning)
- skov og natur tinglyses med varig naturtilstand og at biodiversitetsarealer tinglyses som stedfaste
- at eksisterende gammel natur og biodiversitet på arealerne beskyttes og udvides
Derudover prioriteres projekter, hvor der plantes ny skov i tilknytning til eksisterende beskyttet natur.