Permanens: Ny skov skal være skov for evigt

De fleste danskere elsker skoven og besøger den mange gange om året. Mange har gennem de seneste år også fået øjnene op for skoven som en CO2-støvsuger, der kan hjælpe med at optage og lagre drivhusgasser i træerne til gavn for klimaet.

Men hvad sker der egentligt med skoven og den CO2-effekt, vi regner med den giver, når skovens træer er blevet store og skal fældes - eller der kommer en ny ejer af skoven, der måske har andre planer for arealet? Hvordan er vi sikre på, at vores skov ikke bare forsvinder, men fortsat kan virke som CO2-støvsuger til gavn for klimaet? I Klimaskovfonden kalder vi det, at vi sikrer skovenes permanens, og vores tilgang til begrebet giver bidragydere sikkerhed for et varigt CO2-optag og lagring i de skove, som vi støtter.

At det er nødvendigt at sikre skovens permanens, bliver tydeligt, hvis vi tager et hurtigt kig på den danske skovhistorie. 

Danmark har historisk set været næsten helt dækket med skov, men efterhånden som mennesker indvandrede til landet, blev skovene stille og roligt trængt tilbage. Skovene blev ryddet og opdyrket, husdyrene gik løse og åd træernes frø, skud og blade, og træerne blev brugt til alt fra brænde til byggematerialer. Efterhånden som arealerne med skov blev mindre og skovene blev udpinte, opstod der stor mangel på træ.

Manglen på træ førte i 1805 til Fredskovsforordningen, som indfredede udvalgte skovområder. Når træer blev fældet i de indfredede skove, skulle man sikre, at der altid blev sået eller plantet nye træer samme sted, ligesom der ikke længere måtte fældes træer hurtigere, end nye kunne nå at vokse op. Det blev også forbudt for husdyr at græsse i de indfredede skovområder.

Fredskovsforordningen er siden blevet afløst af Skovloven, men ordet fredskov er stadigt gældende og refererer altså ikke til fred og ro, eller til at skovene er fredede mod skovdrift eller publikum. Fredskov betyder derimod, at på de arealer, der er udpeget til fredskov, skal der altid være skov. Og når træerne fældes, skal der senest ti år efter være etableret nye træer, der kan vokse op til en ny skov.

Fredskov pålægges efter ansøgning fra den, der ejer jorden og tinglyses på ejendommen. Tinglysningen af fredskov følger ejendommen, hvilket betyder, at en ny ejer altid overtager fredskovspligten ved køb af ejendommen. Muligheden for at beskytte skovene ved at tinglyse fredskovspligt er helt særlig for Danmark, og er en meget stærk beskyttelse af skovarealerne.

Når Klimaskovfonden giver støtte til skovrejsning, er det derfor et krav, at der tinglyses fredskov på arealerne. På den måde sikrer vi, at der altid vil være skov på de arealer, der modtager støtte til skovrejsning og der vil være en permanent CO2-lagring på arealerne. Det er vigtigt når vi siger, at vi har garanti for klimaeffekten - og derfor holder vi og en uafhængig tredjepart øje med at skovprojekterne både er anlagt og tilplantet efter planen og at CO2-effekten indfinder sig løbende.   

Udover fredskovspligten i de nye skove sikrer Klimaskovfonden også på andre måder, at der er permanens i projekterne. Der skal for eksempel udarbejdes en tilplantnings-, drift- og plejeplan for projektområdet som tinglyses på ejendommen og udgør rammerne for den fremtidig skovdrift. De arealer, der udlægges som assisteret selvgroet eller urørt skov, skal være stedfast, og tinglyses som urørt skov. 

Hvis det viser sig, at projektet ikke lever op til projektplanen eller Skovloven har Klimaskovfonden mulighed for at tilbagekalde støtte. Projekter kontrolleres både af Klimaskovfonden og af en uafhængig tredjepart for at sikre, at skoven udvikler sig, som forventet. 

Læs mere i standarden Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning 

Læs mere om Klimaskovfondens procedure for  validering og verifikation af projekter