Gå til hovedindhold

Additionalitet: klimaprojekter skal være ”udover det sædvanlige”

23.01.2023
BLIV KLOGERE PÅ...

Klimaprojekter, der reducerer CO2, skal gennemføres, fordi nogen vil have dem til at ske og aktivt bidrager til, at det sker – ikke bare fordi det sædvanligvis vil ske. Vi kigger nærmere på begrebet additionalitet i klimaprojekter og hvorfor det er vigtigt i Klimaskovfondens standard.

Af Lea Ravnkilde Møller, chefkonsulent i Klimaskovfonden

For at være troværdige skal de CO2-reducerende klimaprojekter, som nationer, virksomheder og andre gennemfører, være projekter, der ikke vil blive gennemført alligevel. Det skal være projekter eller tiltag, der ”lægges oven i” eller sker udover det, man sædvanligvis kan forvente ville ske på anden vis. Det er det, begrebet ’additionalitet’ dækker over - og det er helt centralt i klimaprojekter, der finansieres af CO2-kreditter, som baserer sig på internationale standarder - og dermed også i Klimaskovfondens standard.

Additionalitet beskrives helt tilbage i FNs officielle rammeværk for handel med CO2-kreditter Clean Development Mechanism (CDM), der blev vedtaget med Kyotoprotokollen i 1997 og har typisk været brugt i forbindelse med udviklingsbistand, hvor klimaprojekter ikke måtte erstatte den sædvanlige bistand, men skulle være noget udover det, der var lovet på forhånd.

Det kan være svært at bedømme om klimaprojekter har høj eller lav additionalitet, og det er også et forhold, der kan forandre sig med den teknologiske udvikling eller forandringer i omverdenen. Projekter kan sagtens have en positiv effekt for klimaet uden at være additionelle. Additionalitet bliver vigtigt, hvis man skal dokumentere, at de midler, der er afsat til at finansiere et CO2-reducerende projekt også reelt bliver brugt til det formål og reelt kommer til at gøre en forskel for klimaet. Det er nemlig det, der er afgørende for Klimaskovfonden.

Portræt af Lea ravnkilde Møller

Lea Ravnkilde Møller

Chefkonsulent i Klimaskovfonden

Additionalitet bliver vigtigt, hvis man skal dokumentere, at de midler, der er afsat til at finansiere et CO2-reducerende projekt også reelt bliver brugt til det formål og reelt kommer til at gøre en forskel for klimaet. Det er nemlig det, der er afgørende for Klimaskovfonden.

Klimaskovfondens projekter testes for additionalitet på fire måder

Når lodsejere ansøger om støtte fra Klimaskovfonden til at rejse skov eller udtage lavbundjorder skal de også gennemgå en additionalitetstest, hvor de skal sandsynliggøre, at projektet giver et reelt bidrag til den danske klimaindsats, der ikke ville opnås uden støtte fra Klimaskovfonden. 

For at sandsynliggøre, at indsatsen ikke kunne forventes at ske under normale lovmæssige, økonomiske eller forretningsmæssige årsager, har Klimaskovfonden udviklet en additionalitetstest, som alle projekter skal bestå for at komme i betragtning til støtte fra fonden.

Det er vigtigt, fordi virksomheder og privatpersoner, der giver bidrag til den danske klimaindsats gennem Klimaskovfonden, skal have vished for, at deres bidrag har en reel klimaeffekt, og kun sker, fordi de giver bidraget. Ellers kan de ikke med troværdighed - og god samvittighed - sige, at de har bidraget til klimaløsninger.

Klimaskovfondens additionalitetstest indeholder fire trin:

  1. Legal test: Er der love og regler der foreskriver projektets gennemførelse, fx rejsning af erstatningsskov?
  2. Tilskud: Er der tilskud til skovrejsning fra andre puljer?
  3. Finanstest: Er projektet, det økonomisk mest rentable på arealet?
  4. Er det gængs praksis i området?

Projekter testes typisk på additionalitet på flere områder. Først og fremmest på det finansielle område, hvor det er afgørende, at projektet ikke er det økonomisk mest attraktive at gennemføre. Hvis en klimaløsning for eksempel er det økonomisk mest rentable er der stor sandsynlighed for, at det ville ske alligevel med et økonomisk incitament. Derfor er det centralt i testen af projekters additionalitet at demonstrere, at eksempelvis landbrugsdrift er mere rentabelt end skovrejsning.

På samme måde kan der være lovgivning, der foreskriver, at klimatiltagene skal gennemføres. Så ville de højst sandsynligt også være sket alligevel, og så kan man ikke påberåbe sig, at der er tale om en additionel klimahandling.

Derudover vurderes projekter også på, om de er gængs praksis i forvejen Denne test er subjektiv og skal vurdere, om projektets karakter allerede er gængs praksis uden bidrag fra CO2-enheder. Hvis det er tilfældet, kan testen ikke bestås og så skal projektejer argumentere for, hvorfor der er behov for bidrag fra CO2-enheder fra netop dette projekt.