Ord og begreber fra standarden for bidrag til klimaindsatsen

Projekter, der støttes af Klimaskovfonden på baggrund af bidrag, skal gennemgå en test, som sandsynliggør, at projektet ikke vil blive realiseret uden bidraget fx som følge af lovgivning, tilskud fra andre puljer og fonde eller som følge af, at det er den økonomisk mest fordelagtige anvendelse af arealet. Det er bidragyderes garanti for at bidraget medfører en reel klimaeffekt.

Det udgangspunkt som ville være blevet bevaret, hvis man blot fulgte ’Business as usual’ og ikke lavede et klimaprojekt på arealet.

Klimaskovfonden medregner ikke effekten af den afværgede CO2-udledning fra ophørt landbrugsdrift på projektarealet. Effekten af skovrejsning beregnes som den forventede langsigtede lagring på arealet. Beregningsmodellen er beskrevet i ”CO2-optag ved skovrejsning – baggrund for Klimaskovfondens beregningsmodel”.  

Skovrejsningsprojekter under Klimaskovfonden skal have langvarig effekt og derfor er det et krav for at få støtte til skovrejsning, at der tinglyses fredskovspligt under Skovloven på arealet. Det sikrer, at der til evig tid vil være skov på arealet, som kan binde CO2.

Fredskovspligten jf. skovloven sikrer et vedvarende skovdække på arealet. Der er således krav om at der foretages nyplantning, hvis der fældes træer og inden for 10 år skal være en bevoksning på vej der kan udvikle sig til højstammet skov.  Fredskovspligten følger ejendommen, så en ny ejer overtager altid fredskovspligten ved køb af ejendommen.

Der bliver også pålagt en servitut på arealet, som har til formål at sikre en vedvarende effekt fra projektet. Dette er uddybet i Klimaskovfondens Standard for bidrag til den danske klimaindsats. Lodsejeren har desuden pligt til at sikre, at den kommende tilplantning ikke er i strid med planlægnings-, frednings-, vandløbsmæssige eller andre interesser. 

Lækage i forhold til klimaprojekter betyder, at reduktion af drivhusgasser et sted, medfører merudledning et andet sted. For eksempel i et andet land eller på et andet areal, og at effekten samlet set derfor ikke er som forventet.

Lækage kan være både positiv og negativ og i forhold til skovrejsning kan der for eksempel opstå negrativ lækage ved, at den reduktion af CO2-udledning det giver at landbrugsdriften ophører og der plantes skov på arealet, blot flyttes til et andet sted.

Klimaskovfonden forholder sig til lækage ved, at klimagevinsten ved ophørt landbrugsdrift ikke medregnes i CO2-modellen.

En del af CO2-enhederne fra Klimaskovfondens projekter tilsidesættes som en buffer for at kunne håndtere risici for at den forventede CO2-effekt ikke indfinder sig. I skovrejsningsprojekter arbejder man med natur, og der mange forhold der kan have indflydelse på træernes vækst. Det kan være utilsigtede hændelser som storm eller tørke eller tilsigtede hændelser som manglende skovdrift, der hæmmer skovens vækst. Det minimerer risikoen for, at bidragydere kommer i en situation, hvor effekten af deres bidrag ikke er blevet realiseret.

Klimaskovfonden tilsidesætter 15 % af et projekts CO2-effekt til en fælles buffer.

Bufferen kommer i brug, hvis den forventede effekt af et projekt af den ene eller den anden grund udebliver. Buffer er vigtig som bidragsyderens sikkerhed for, at den effekt, de har bidraget til, indfinder sig.

Klimaskovfondens proces for validering og verifikation er bidragsyderens sikkerhed for, at det projekt og de CO2-enheder, som de har bidraget til, faktisk er blevet gennemført. Det kontrolleres at, der er plantet træer på arealet som beskrevet og at CO2-lagringen sker som forventet.

Projektvalidering

Dette sker typisk én gang og efter projektgennemførslen for at sikre at projektet lever op til standarden og er udført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen.

Effektverifikation

Dette sker løbende og flere gange og har til formål at sikre, at projektets budgetterede effekter påvises og at projektet generelt udvikler sig som ønsket. Ved verifikation kan der ske løbende overførsler til og fra buffer, hvis effekten afviger fra projektets CO2-budget. 

Det Danske klimaregister er et register over alle Klimaskovfondens projekter på tværs af udviklede standarder. Ifølge lov om Den Danske Klimaskovfond, skal fonden oprette og føre register over de opnåede CO2-enheder. Registeret er stadig under udvikling.

Registreret har til formål at sikre følgende elementer:

1. At der er transparens mellem Klimaskovfondens støttede projekter og effekten af disse.
2. At CO2-enheder ikke udstedes eller handles flere gange (dobbeltudstedelse eller dobbelthandel)
3. At der ikke sker dobbelttælling af CO2-enheder. Det Danske klimaregister bliver bidragsydernes mulighed for at følge med i deres projekters udvikling over tid, når registret bliver udviklet. Det er noget af det klimaskovfonden arbejder på aktuelt. 

– at der er dokumenterede og offentligt tilgængeligt beskrevne processer for forvaltningen af standarden.