Gå til hovedindhold

Dokumentation og baggrund

Her finder du alt det materiale, der ligger bag Klimaskovfondens projekter, beregningsmodeller og standarder, som kan dokumentere klimaeffekterne og belyse valg og fravalg i de metoder, vi bruger.

CO2-optag ved skovrejsning

Her kan du læse om baggrunden for vores beregningsmodel, herunder hvilke tilvækstmodeller, der anvendes, baggrunden for kulturmodeller, bonitet og hvad der indgår i opgørelsen af CO2 fra arealet m.m.

Validering, verifikation og håndtering af afvigelser i projekter

Her kan du læse om processen for Klimaskovfondens validering af projekter, en løbende verifikation af projekternes CO2-effekt fra uafhængig tredjepart samt hvad der sker, hvis der sker hændelser, der ændrer projektets CO2-binding.

Kriterier for skovrejsning

For at få støtte skal projekter overholde en række retningslinjer for den skov, der plantes. Kriterierne handler om hvilke træarter, der plantes, plads til biodiversitetsarealer, ingen sprøjtning og gødskning mm.

Beregningsmodel for CO2-optag ved skovrejsning

Klimaskovfondens beregningsmodel for CO2-optag ved skovrejsningsprojekter kan bruges ved at taste areal, valgte kulturmodeller og andre oplysninger ind.

Vejledning til beregningsmodellen

Du kan med fordel bruge denne vejledning, når du arbejder med beregningsmodellen for et skovrejsningsprojekt.

plante skov
18.08.2023

10 spørgsmål til klimaskoveksperten om CO2-optag i nyplantet skov

Hvordan kan man overhovedet beregne CO2-effekten af en skov, der først er vokset op om mange år? Binder alle slags skove den samme mængde CO2? Hvorfor ser man forskellige tal for, hvor meget CO2 en hektar skov? Vi stiller 10 spørgsmål til chefkonsulent i Klimaskovfonden, Lea Ravnkilde Møller, om at beregne CO2-optaget ved skovrejsning – og alt det man skal medregne og fratrække, når man skal opgøre og sælge CO2-effekt af en ny skov.

01.03.2023

Robuste og bæredygtige klimaskove, der sikrer den varige klimaeffekt

Når skovrejsning finansieres gennem CO2-enheder, skal der være garanti for en varig klimaeffekt. Men hvordan sikrer man en ny skov mod fremtidens klima, der vil betyde endnu flere orkaner, tørkeperioder og sygdomsudbrud? Svaret er, at det har stor betydning, hvordan skoven anlægges og drives, og derfor stiller Klimaskovfonden store krav til de skove, der rejses med støtte fra fonden. Vi ser nærmere på, hvordan skove kan anlægges, så de bliver robuste.