Lavbundsjorder og deres betydning for klimaet

Du har helt sikkert på et eller andet tidspunkt kørt forbi et område med det, vi kalder lavbundsjorder - eller ligefrem stået på nogle af dem. Men det har du sikkert ikke opdaget det, for du kan ikke se CO2-udledningen fra dem, og de kan ligne alle andre landbrugsarealer. Men du kender sikkert tørvejorden fra sækkene med sphagnum fra byggemarkedet, og når det produceres udledes en stor mængde CO2.

Kulstofrige lavbundsjorder er områder, hvor jorden fra naturens side har et højt indhold af kulstof. Det er arealer, der i sagens natur ligger lavt i landskabet – det er er tidligere moser, som indeholder store mængder kulstof fra gamle plantedele. I dag er de fleste af arealerne opdyrkede og drænede med f.eks. grøfter og så frigiver jorderne store mængder klimagasser. Det gav god mening engang, for det er frugtbare jorder uden sten.

Der er bare et stort problem: Hvis sådanne jorder iltes, og det vil de blive, hvis man dræner og dyrker dem, så sker der en frigivelse af kulstoffet i form af CO2 fra områderne – endda store mængder. En følgevirkning er, at jorderne sætter sig – de synker simpelthen med ca. 1 cm om året som følge af nedbrydning af tørven. Så siden 1980 vil sådanne jorder f.eks. være sunket med ca. 40 cm. Udover CO2-udledning, fører det bl.a. til ændrede vandstandsforhold i landskabet. Nogle steder i verden, f.eks. i Holland, er det et alvorligt problem, som også påvirker huse og byer. På verdensplan indeholder vådområder og lavbundsjorder meget store mængder lagret CO2. I Europa finder man de største områder med kulstofrig lavbundsjord i Finland, Sverige og Storbritannien.

Vi har i dag i Danmark ca. 171.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder i landbrugsdrift. Tallet har tidligere været meget højere, men tørven forsvinder som sagt stille og roligt ved dræning og dyrkning. De 171.000 hektar udgør kun 7 % af landbundsarealet, men alligevel står de for ca. 40 % af landbrugets udledning af klimagasser. Så hvis man vil nedbringe udledning af klimagasser fra landbruget, er det en god idé at tage fat her. Og vi ved godt, hvor jorderne er henne. Der findes et Danmarkskort, som viser, hvor de mest kulstofrige lavbundsjorder ligger henne – du kan finde det på vores hjemmeside. Kortet skelner mellem 6% og 12% kulstofindhold. Mange arealer ligger i ådalene, men de findes også andre steder, som mindre områder.

Men hvordan er lavbundsjorder så en del af løsningen på at reducere vores CO2-udledning? Ja, metoden er som udgangspunkt ganske simpel: det handler om at hæve vandstanden i jorden til så tæt på det naturlige niveau for området. Der skal ikke dannes åbne vandflader i form af søer, men tørvejorden skal mættes med vand mest muligt hen over året. Det gør man ved at stoppe grøfter og dræn, ofte med enkle metoder. Den intensive landbrugsdrift skal altså ophøre på arealerne. Udfordringen består i at få opbakning til det hos lodsejerne og få styr på de ændrede vandstandsforhold efter afbrydelse af dræn og grøfter – det kan nemlig betyde påvirkning af naboarealer. Man skal derfor gennemføre tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser, inden man ved, om projektet lader sig gøre.

Ved at gå fra dyrket og drænet lavbundsjord til naturlig vandstand kan man reducere udledning af klimagasser med op til 30 – 40 t CO2-ækvivalenter/ha/år. I praksis vil gennemsnittet være noget lavere – i gennemsnit regner man med en reduktion på 15 t CO2-æ/ha/år. Reduktionens samlede størrelse over tid vil afhænge af den mængde tørv som vandmættes ved udtagningen. I Danmark har vi et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder frem mod 2030.

Aktuelt findes der flere lavbundsordninger, hvor lodsejere kan få støtte til at udtage lavbundsjorder hos Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Disse ordninger har fokus på større projekter over 10 hektar. Klimaskovfonden arbejder på at udvikle en metode til udtagning af små projekter under 10 hektar med en enkelt ejer. Dermed undgås jordfordelinger, som er nødvendige, men tidskrævende processer i store projekter – her kan lodsejere indbyrdes bytte arealer og få erstatningsarealer tilbudt. Det er nemlig vigtigt med hurtige klimaeffekter. Klimaskovfonden har i de to ansøgningsrunder der pt. er gennemført i fondens første leveår, har vi givet støtte til 5 projekter på i alt godt 60 hektar. Der er tale om ”demonstrationsprojekter”, hvor fonden tester måder at arbejde med mindre lavbundsprojekter på, så vi senere kan opskalere indsatsen. I den forbindelse udvikles et CO2-beregningsværktøj, som kan beregne den samlede undgåede udledning af klimagasser fra lavbundsprojekter over tid – det findes ikke i dag. Vi vil også udvikle en standard for lavbundsprojekter som klimabidrag i Danmark, ligesom vi har udviklet for skovrejsning. Dermed får vi en ny samlet ramme for lavbundsprojekter.

Når lavbundsjorder udtages af drift, hvilket er en varig ny tilstand, opstår der nye naturområder, som kan gavne biodiversiteten i landskabet. Derudover kan sådanne områder også have værdi for drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning og friluftsliv. Der er mange gode synergimuligheder ved at udtage lavbundsjorder og et stort fokus på lavbundsjordernes bidrag til reduktion af CO2-udledning i forhold til Danmarks mål om 70 % mindre udledning i 2030 og klimaneutralitet senest i 2040.  

Se mere på:

Udtagning.dk

og se hvor der findes kulstofrige lavbundsjorder på udtagningskort.dk