Gå til hovedindhold

10 spørgsmål til direktøren om at lancere en ny standard på klimamarkedet

25.01.2023

​​​​​​​Klimaskovfonden har lanceret en ny standard, der giver mulighed for, at virksomheder, privatpersoner og alle andre kan give bidrag til den danske klimaindsats. Bidrag til Klimaskovfonden går til at støtte skovrejsning på dansk jord, der har en dokumenteret klimaeffekt. Men hvorfor er det nødvendigt med en standard og hvordan gør den en forskel for klimaet?

Klimaskovfondens direktør Poul Erik Lauridsen svarer på 10 spørgsmål om fondens nye standard Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning.

Poul Erik Lauridsen portræt

Poul Erik Lauridsen

Direktør i Klimaskovfonden

Når man giver et frivilligt bidrag til Klimaskovfonden, er man med til at finansiere, at vi får mere skov i Danmark, som bidrager til at nå det nationale klimamål. Standarden giver sikkerhed for, at den skovrejsning ikke ville være sket uden bidraget, det vil sige at skovrejsningsprojektet er additionelt.

1. Klimaskovfonden har udviklet en ny standard – hvad går det ud på?

Det er en standard, der gør det muligt at bidrage til klimahandling gennem skovrejsning på dansk jord. Det at vi har en standard giver en sikkerhed for, at der er en CO2-effekt ved de skovrejsningsprojekter, vi lægger navn til. Standarden er efter vores mening en forudsætning for, at vi på troværdig vis kan tilbyde virksomheder, privatpersoner, organisationer, myndigheder og alle andre, at de kan give et bidrag til den danske klimaindsats gennem Klimaskovfondens skovrejsning. Og en sikkerhed for at deres bidrag vil have en reel betydning for klimaudfordringerne.

 

2. Hvordan sikrer en standard, at der kommer en klimaeffekt?

En standard for skovrejsning skal sikre, at den CO2-effekt, der forventes at komme, når vi planter flere træer, faktisk også indfinder sig over tid. Sammen med uvildige forskere fra danske universiteter, har vi udviklet en model for beregning af klimaeffekten ved skovrejsningsprojekter i Danmark. Vi har på forskellige måder forsøgt at minimere risikoen for, at skovrejsningen ikke vil medføre den forventede CO2-reduktion, så vi kan stille en sikkerhed til bidragydere for, at det, de har bidraget til, fører til den forventede klimaeffekt.

3. Hvad er det nye i en standard for bidrag?

Der er ikke tidligere eksisteret en standard for bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning.

Standarden hviler på en gennemsigtig og konservativ beregningsmodel, der sikrer høj troværdighed i beregningerne. Modellen indregner for eksempel ikke den forventede lagring eller substitutionseffekt, hvis træet i fremtiden bruges til møbler eller bygninger, for det ligger uden for Klimaskovfondens værdikæde. Den mængde CO2, som skoven kan opfange og lagre, har heller ikke tidligere været koblet med en standard, der forholder sig til faktorer som lækage, buffer, additionalitet, permanens og andre begreber, der er gængs praksis på det internationale frivillige CO2-marked.

lille spirende egetræ

4. Hvad betyder det, at det er ”bidrag til den danske klimaindsats”?

Når man giver et frivilligt bidrag til Klimaskovfonden, er man med til at finansiere, at vi får mere skov i Danmark, som bidrager til at nå det nationale klimamål. Standarden giver sikkerhed for, at den skovrejsning ikke ville være sket uden bidraget, det vil sige at skovrejsningsprojektet er additionelt.

Når det er et bidrag, kan man som virksomhed ikke skrive det ind i sit klimaregnskab og bruge det til at opfylde de klimamål, man som virksomhed har sat. Til gengæld tæller det i det nationale klimamål Danmark har sat om at være et CO2-neutralt samfund i 2050. Det har vi har forpligtet os til via Paris-aftalen mellem landene i FN’s Klimakonvention og det kan vi alle bidrage til at nå.

5. Hvordan adskiller det sig fra andre, der planter træer og sælger CO2-enheder i klimaets navn?

Klimaskovfonden er oprettet ved lov af et enigt folketing. Et vigtigt element i fondes arbejde har været at skabe en national standard for opgørelse af klimaeffekten ved handel med CO2-enheder for skov og lavbundsprojekter. Der har hidtil manglet en fælles national standard, som på troværdig vis opgør CO2-effekten ved den type projekter.

Vi oplever stor efterspørgsel på en standard for skovrejsning på dansk jord, der lever op til de krav og forventninger, som nogle virksomheder har til sådanne produkter på det frivillige CO2-marked. Det er for eksempel, de virksomheder, der har sat klimamål i regi af Science Based Targets initiative.

CO2-reduktion gennem skovrejsning er en stor opgave, og det e godt vi, at andre også bidrager til, at Danmark får mere skov, der kan opfange og lagre mere CO2. Klimaudfordringerne kalder på handling fra alle sider.

6. Er der behov for en dansk standard?

Klimaudfordringerne og markedet for handel med CO2-enheder er globalt, og vi lægger os tæt op ad de internationale standarder, men har tilpasset dem til danske forhold. For eksempel at Klimaskovfonden stiller krav om fredskovspligt på alle skovrejsningsprojekter. Det sikrer, at skoven forbliver skov i al evighed og er en vigtig faktor i forhold til sikre permanens af de CO2-enheder, Klimaskovfonden udbyder.

Med loven om Klimaskovfonden har Folketinget ønsket at give danskerne og danske virksomheder mulighed for at give bidrag til vores klimaindsatsen og det kræver, at vi har en standard for de bidrag. Skovrejsning på dansk jord giver en merværdi: der er bedre mulighed for at deltage aktivt og følge projektet, og det giver os alle sammen mere natur og nye skove, som folk kan få glæde af.

egetræ med agern

7. Hvordan kommer det til at gøre en forskel for klimaet, at Klimaskovfonden har udviklet en standard?

Det vil betyde, at vi får flere penge, vi kan rejse skov for. Det gavner klimaet, og det er projekter, der ikke vil ske, hvis vi ikke får bidrag til klimaindsatsen.

Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse og bindende mål ift. Paris-aftalen, så skal rigtig mange bidrage. Med en standard kan alle – ikke kun staten, men også private og virksomheder – gøre noget, der bidrager til Danmarks klimaindsats med global effekt. Standarden skaber sikre rammer for dem, der gerne vil gøre noget ekstra, og som gerne vil sikre sig, at deres bidrag giver en reel effekt, og at projekterne er gennemtænkt i forhold til at sikre klimaeffekten.

Vi har en klar forventning om, at den mulighed vil få flere til at gøre en ekstra indsats til gavn for klimaet. Samtidig bidrager det også til regeringens målsætning om 250.000 hektar mere skov i Danmark.

 

8. Kan man give et bidrag til klimaindsatsen og kalde sig CO2-neutral?

Nej. Klimasituationen er ikke sådan, at man bare kan give et bidrag og så undlade, at ændre vaner, adfærd, produktionsforhold eller indkøb. Man skal gøre alt, hvad man kan for at reducere sin egen udledning af CO2 og hvis man vil gøre endnu mere, kan man give et bidrag. Det møder vi mange virksomheder og privatpersoner, der gerne vil. Derfor giver vi nu mulighed for klimahandling gennem Klimaskovfonden, som et supplement til andre tiltag for at reducere CO2.

9. Må man bruge i sin markedsføring, at man giver bidrag til klimaindsatsen?

Ja, man må naturligvis gerne fortælle omverdenen, at man har givet et bidrag til den danske klimaindsats eller den grønne omstilling gennem Klimaskovfonden. Man skal selvfølgelig overholde markedsføringsloven og tydeliggøre, at man har givet et beløb, der over tid reducerer en vis mængde CO2 gennem skovrejsning på et givent areal. Det er afgørende at understrege, at det er en effekt, der vil indfinde sig over 100 år. Jo mere præcist og konkret man fortæller, hvad man gør, jo bedre. Man kan ikke bruge et bidrag til at sige, at virksomheden eller produktet er klimaneutralt.

10. Er der andre standarder på vej?

I Klimaskovfonden arbejder vi også på at udvikle en standard for bidrag gennem vores anden projekttype: udtagning af lavbundsjorder. Når man tager lavbundsjorder med højt kulstofindhold ud af drift, bliver den naturlige vandstand genskabt f.eks. ved at afbryde dræn og grøfter i området som holder på CO2, som ellers udledes fra jorden. Det er også et meget effektivt virkemiddel til at reducere CO2-udledning. 

Derudover er det planen at udvikle standarder for klimakompensation, hvor virksomheder kan købe CO2-enhederne fra Klimaskovfondens projekter og indregne dem i frivillige klimaregnskaber fx under SBTi.