10 spørgsmål til direktøren om at lancere en standard på klimamarkedet

Det er en standard, der gør det muligt at bidrage til klimahandling gennem skovrejsning på dansk jord. Det at vi har en standard giver en sikkerhed for, at der er en CO2-effekt ved de skovrejsningsprojekter, vi lægger navn til. Standarden er efter vores mening en forudsætning for, at vi på troværdig vis kan tilbyde virksomheder, privatpersoner, organisationer, myndigheder og alle andre, at de kan give et bidrag til den danske klimaindsats gennem Klimaskovfondens skovrejsning. Og en sikkerhed for at deres bidrag vil have en reel betydning for klimaudfordringerne.

En standard for skovrejsning skal sikre, at den CO2-effekt, der forventes at komme, når vi planter flere træer, faktisk også indfinder sig over tid. Sammen med uvildige forskere fra danske universiteter, har vi udviklet en model for beregning af klimaeffekten ved skovrejsningsprojekter i Danmark. Vi har på forskellige måder forsøgt at minimere risikoen for, at skovrejsningen ikke vil medføre den forventede CO2-reduktion, så vi kan stille en sikkerhed til bidragydere for, at det, de har bidraget til, fører til den forventede klimaeffekt.

Når man giver et frivilligt bidrag til Klimaskovfonden, er man med til at finansiere, at vi får mere skov i Danmark, som bidrager til at nå det nationale klimamål. Standarden giver sikkerhed for, at den skovrejsning ikke ville være sket uden bidraget, det vil sige at skovrejsningsprojektet er additionelt.

Når det er et bidrag, kan man som virksomhed ikke skrive det ind i sit klimaregnskab og bruge det til at opfylde de klimamål, man som virksomhed har sat. Til gengæld tæller det i det nationale klimamål Danmark har sat om at være et CO2-neutralt samfund i 2050. Det har vi har forpligtet os til via Paris-aftalen mellem landene i FN’s Klimakonvention og det kan vi alle bidrage til at nå.

Klimaskovfonden er oprettet ved lov af et enigt folketing. Et vigtigt element i fondens arbejde har været at skabe en national standard for opgørelse af klimaeffekten ved handel med CO2-enheder for skov og lavbundsprojekter. Der har hidtil manglet en fælles national standard, som på troværdig vis opgør CO2-effekten ved den type projekter.

Vi oplever stor efterspørgsel på en standard for skovrejsning på dansk jord, der lever op til de krav og forventninger, som nogle virksomheder har til sådanne produkter på det frivillige CO2-marked. Det er for eksempel, de virksomheder, der har sat klimamål i regi af Science Based Targets initiative.

CO2-reduktion gennem skovrejsning er en stor opgave, og det e godt vi, at andre også bidrager til, at Danmark får mere skov, der kan opfange og lagre mere CO2. Klimaudfordringerne kalder på handling fra alle sider.

Klimaudfordringerne og markedet for handel med CO2-enheder er globalt, og vi lægger os tæt op ad de internationale standarder, men har tilpasset dem til danske forhold - både på naturområdet med for eksempel krav om hjemmehørende træarter tilpasset danske jordbundsforhold, men også på lovgivningsområdet. Her er det særlig vigtigt, at Klimaskovfonden stiller krav om fredskovspligt på alle skovrejsningsprojekter. Det sikrer, at skoven forbliver skov i al evighed og er en vigtig faktor i forhold til sikre permanens af de CO2-enheder, Klimaskovfonden udbyder.

Med loven om Klimaskovfonden har Folketinget ønsket at give danskerne og danske virksomheder mulighed for at give bidrag til vores klimaindsatsen og det kræver, at vi har en standard for de bidrag. Skovrejsning på dansk jord giver en merværdi: der er bedre mulighed for at deltage aktivt og følge projektet, og det giver os alle sammen mere natur og nye skove, som folk kan få glæde af.

Nej. Klimasituationen er ikke sådan, at man bare kan give et bidrag og så undlade, at ændre vaner, adfærd, produktionsforhold eller indkøb. Man skal gøre alt, hvad man kan for at reducere sin egen udledning af CO2 og hvis man vil gøre endnu mere, kan man give et bidrag. Det møder vi mange virksomheder og privatpersoner, der gerne vil. Derfor giver vi nu mulighed for klimahandling gennem Klimaskovfonden, som et supplement til andre tiltag for at reducere CO2.

Ja, man må naturligvis gerne fortælle omverdenen, at man har givet et bidrag til den danske klimaindsats eller den grønne omstilling gennem Klimaskovfonden. Man skal selvfølgelig overholde markedsføringsloven og tydeliggøre, at man har givet et beløb, der over tid reducerer en vis mængde CO2 gennem skovrejsning på et givent areal. Det er afgørende at understrege, at det er en effekt, der vil indfinde sig over 100 år. Jo mere præcist og konkret man fortæller, hvad man gør, jo bedre. Man kan ikke bruge et bidrag til at sige, at virksomheden eller produktet er klimaneutralt.

I Klimaskovfonden arbejder vi også på at udvikle en standard for bidrag gennem vores anden projekttype: udtagning af lavbundsjorder. Når man tager lavbundsjorder med højt kulstofindhold ud af drift, bliver den naturlige vandstand genskabt f.eks. ved at afbryde dræn og grøfter i området som holder på CO2, som ellers udledes fra jorden. Det er også et meget effektivt virkemiddel til at reducere CO2-udledning. 

Derudover er det planen at udvikle standarder for klimakompensation, hvor virksomheder kan købe CO2-enhederne fra Klimaskovfondens projekter og indregne dem i frivillige klimaregnskaber fx under SBTi.