10 spørgsmål til professoren, om at udvikle en standard for klimahandling...

Jeg har fulgt arbejdet og det har været vigtigt for mig, at er et stærkt videnskabeligt og fagligt fundament for det, Klimaskovfonden kommer ud med.

Jeg har været optaget af, at alle de processer, som standarden har en betydning for, er baseret på et videnskabeligt grundlag - fra bidragsprodukt til træplantning til verifikation af projektets CO2-effekt på den lange bane. Og derfor af, at Klimaskovfonden har opsøgt de relevante fagmiljøer på universiteterne.

2. Hvordan forholder standarden sig til hvis den forventede klimaeffekt ikke indfinder sig?

Det gør Klimaskovfonden helt overordnet ved at være konservativ i modelleringstilgangen og ikke godskrive flere CO2-bidragsenheder fra porteføljen af projekter, end man er rimelig sikker på, vil indfinde sig. Derfor fraregner Klimaskovfonden også en buffer, så det kun er 85 % af de forventede CO2-enheder der godskrives fra det enkelte projekt, der kan udbydes som CO2-bidragsenheder. Resten indgår i en buffer, der kan trækkes på eller tilføres til, hvis projekter viser sig af realisere færre eller flere CO2-enheder end de modelbaserede.

Standarden beskriver dels, hvordan projekterne valideres: er de gennemført som planlagt og dels, hvordan CO2-effekten af projektet verificeres af andre end Klimaskovfonden. På den måde gør Klimaskovfonden flere ting for at tage højde for en række risikofaktorer.

Danmark har sat ret ambitiøse mål med afsæt i Parisaftalen. Målet er, at vi her i Danmark skal reducere 70 % af Danmarks CO2-udledning på 1990-niveau inden 2030, og at vi på den anden side af 2030 skal endnu længere ned. Og her kommer skovrejsningen til at bidrage, hvis vi handler nu. Med en gennemarbejdet og troværdig standard for bidrag til den danske klimaindsats bliver det muligt for danske virksomheder og private borgere at bidrage til finansiering af den nødvendige klimaindsats. Det kan skrue tempoet op og gøre det lettere for Danmark at nå sine mål også på den anden side af 2030. Vi har alle et ansvar for at handle og begrænse vores bidrag til temperaturstigningerne – nu og fremadrettet. Vi skaber en konkret handlemulighed: bidrag til skovrejsning på dansk jord.

5. Hvad betyder det, at midlet i klimaindsatsen her er skovrejsning?

Overordnet er skovrejsning på relevante arealer et veldokumenteret og omkostningseffektivt redskab i klimapolitikken. Et redskab til at lagre CO2. Skovrejsningen har også visse synergieffekter med andre miljømål. Klimaskovfonden stiller for eksempel krav om, at der afsættes arealer til fx skovbryn som del af skovrejsningen, at der plantes robuste blandingsskove og at skovene kan blive certificeret, så man i fremtiden har mere bæredygtigt træ til rådighed. På den måde forsøger man at bidrage til flere formål, som vi som samfund har brug for. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal have plads til alt det, vi gerne vil i Danmark.

Nej, det kan de ikke. Men ved at bidrage her, hjælper virksomheder og andre til, at vi som samfund hurtigere og mere omkostningseffektivt når vores langsigtede klimamål i Danmark. Og det er de velkomne til at skilte med og fortælle om. Klimaskovfonden udgiver en vejledning til dette formål.

Danske virksomheder er i gang med at reducere CO2 i deres egen værdikæde og sætte mål for deres klimaindsats. Det er vigtigt arbejde og det skal de forsætte. Virksomheder kan ikke tælle deres bidrag til Klimaskovfonden med i deres klimaregnskaber eller bruge det til fx at opfylde deres mål om CO2-neutralitet. Klimaskovfonden opfordrer derfor alle til at reducere mest muligt i egen værdikæder og derudover til at give bidrag til fælles aktiviteter som et supplement til egne indsatser.

7. Hvorfor tæller bidrag ikke i virksomheders klimaregnskaber?

Nu bliver det teknisk. CO2-effekten i Klimaskovfondens projekter finansieret af bidrag er bundet til arealet. Det kan således tælles med i lodsejerens rapportering, fx i en landmands klimaregnskab, i kommunens geografiske mål, hvis den geografi dækker lodsejerens arealer, og i Danmarks nationale geografiske mål. Det er parallel rapportering i et konsistent rapporteringshierarki. Parallelrapportering er accepteret og indebærer ikke en dobbelttælling.

En indregning i andre aktørers regnskaber vil derimod kunne udgøre dobbelttælling, og det er ikke acceptabelt. Klimaskovfondens standard redegør detaljeret for denne skelnen.

En virksomhed kan altså godt fortælle medarbejderne, kunderne og omverdenen, at de har givet et bidrag til klimaindsatsen i Danmark, men virksomheden kan ikke modregne dette bidrag i virksomhedens CO2-udledning, fx med henblik på at opnå klimaneutralitet.

Klimaskovfonden forholder sig til lækagespørgsmålet i en national kontekst blandt andet ved ikke at indregne CO2-reduktion, der fremkommer ved at landbrugsdrift på området ophører, men kun den effekt, som skovrejsningen medfører. Derudover prioriterer fonden også skovrejsning i områder, med særlige interesser i at beskytte grundvandet, hvor landbrugsdriften i forvejen forventes at ekstensiveres som følge af ophør med sprøjtning og gødskning.

10. Er det klimamæssigt den rigtige vej at gå at udtage landbrugsjorder til skovrejsning, når der bliver flere munde, der skal mættes globalt?

Det spørgsmål forsimpler de valg, vi står overfor på en uholdbar måde. Der er adskillige analyser fra universiteterne og rådgivende organer, der har vist, at skovrejsning på nogle arealer samfundsøkonomisk er et relevant virkemiddel i klimapolitikken. Der er mange andre redskaber, der også er relevante. Det inkluderer en omstilling af den måde vi producerer og forbruger fødevarer på – både herhjemme og internationalt. Det ligger uden for Klimaskovfondens virke.