Hvordan kan landbrugsjord blive til urørt skov, der optager CO2?

I den traditionelle produktionsskov er formålet at producere træ til blandt andet møbler, gulve og byggeri. Her sker der typisk en tilplantning med udvalgte træarter, der forventes at have stor værdi, når de er vokset op og er klar til at blive høstet. I produktionsskoven plantes der ofte mange træer per hektar, så træerne vokser hurtigt op og presser hinanden opad mod lyset. På den måde får man lange lige stammer, som er velegnede til produktion. I produktionsskoven kan man også dræne vandet væk fra skoven, så man skaber de bedste vilkår for træernes vækst.  

I den urørte skov formålet at give naturen de bedste vilkår for biodiversitet. Det betyder, at den kommercielle skovdrift er ophørt, og træerne får lov til at gennemleve hele deres livscyklus. Når træerne dør, får de lov at blive liggende i skovbunden. Når træer vælter eller dør opstår der små lysninger, som langsomt vokser til. Samtidigt stopper man dræningen og genopretter den naturlige hydrologi i øvrigt, hvis det er muligt. På den måde kan naturen i større grad udfolde sig uden menneskelige indgreb i den urørte skov, til gavn for biodiversiteten i Danmark. 

Ja, normalt forbinder man urørt skov med gamle eksisterende skove med stor naturværdi, som f.eks. Suserup skov på Midtsjælland. De er typisk udlagt for at beskytte de eksisterende skoves naturværdier. Det er også rigtigt, at det varer mange år før de nye skove, der anlægges, har samme værdi for biodiversiteten.

Men hvis vi skal have mere natur i Danmark end i dag, så kan vi ikke nøjes med at passe på den natur, vi har. Vi skal også have mere - og den eksisterende natur skal bindes sammen af ny natur. 

Derfor er der i den grønne trepart aftalt, at der skal etableres 100.000 hektar ny urørt skov. Det er en helt ny skovtype. Det kan man i princippet gøre ved at etablere skoven på samme måde som produktionsskoven. Det vil sige plante en skov med skovbryn og mange træer i bestemte blandinger og så efterfølgende tinglyse forbud mod kommerciel skovdrift. Problemet med denne fremgangsmåde er, at man på denne måde springer den fase over, hvor arealet langsomt springer i skov og hvor der er stor variation mellem skov og lysåbne områder. Et andet forhold er, at man får en skov med ensaldrende træer og ensartet struktur - den naturlige dynamik begrænses meget.

Hvis biodiversitet har høj prioritet, er der derfor behov for en alternativ metode til at etablere de urørte skove, hvor man i større grad allerede fra starten giver skoven mulighed for at udvikle sig på dens egne præmisser. En oplagt metode kan være at benytte sig af naturlig tilgroning i større omfang, eller Assisteret Naturlig Regeneration eller tilgroning (ANR), hvor man hjælper med at få bragt naturen ”tilbage på sporet”.

Når landbrugsdriften ophører på et areal, vil en naturlig indvandring af forskellige busk- og træarter begynde. Hvilke træer, der kommer hvor og med hvilken hastighed afhænger af mange forhold, fx hvilke frøkilder, der er i nærheden, afstanden til frøkilderne og for de arter, der spredes med vinden, handler det også placering i forhold til den typiske vindretning.

Birk, rødel og ahorn kan sprede sig hurtigt med vinden og etablere en tæt bevoksning. Det kan være en fordel for etablering af CO2-lageret, men kan også resultere i en meget ensartet bevoksning. Man bør dog ikke frygte homogenitet i stor skala, det sker nok snarere på mindre arealer. 

Træarter som eg og fuglekirsebær spredes af fugle og vil etableres mere spredt på arealet og i mindre omfang. Ikke hjemmehørende arter eks. sitkagran, med mindre biodiversitetspotentiale kan også etableres på arealet, hvis de er til stede i området som frøkilder. I den rene og helt naturlige tilgroning opgiver man altså en del af kontrollen over, hvilke arter der indfinder sig på arealet. Men den organiske tilgroning med store forskelle på arealerne med både tæt tilgroede dele og lysåbne dele, buske og træer, er netop værdien ift. biodiversiteten. Ved naturlig tilgroning vil træerne også få en helt anden naturlig form end i de plantede dele – det hjælper også biodiversiteten. Den assisterede naturlige tilgroning kan hjælpe til med at sikre, at man fra starten indfører nogle af de træarter, man særligt gerne vil have i skoven. 

Jo, naturen er i udgangspunktet meget bedre til at skabe natur end mennesker. Problemet er, at vi på de dyrkede marker allerede er langt væk fra en naturtilstand. Der er som oftest tale om store drænede homogene flader med højt niveau af næringsstoffer - og ofte er der langt til eksisterende frøkilder. Der er derfor en risiko for, at der etableres et tykt græstæppe på arealerne i stedet for skov. Det vil vi undgå.

Med den assisterede naturlige tilgroning, hjælper man med at få bragt naturen tilbage “på sporet”. Man er sikker på, at man få indbragt et vist niveau af hjemmehørende træer og buske, og man speeder processen med etablering af skoven lidt op. Det sidste har stor betydning for den CO2-binding, som også er vigtig del af formålet med skoven. Jo hurtigere skoven får fat og etablerer sig, jo hurtigere kan træerne suge CO2 ud af luften.

Med assisteret naturlig tilgroning vil der typisk være plantet træer i form af skovbryn, skovbevoksninger og skovøer på mellem 25% og 50% af arealet. Her sker CO2-optaget med det samme og med samme hastighed som i den plantede produktionsskov. Det er det, vi i Klimaskovfonden betegner som CO2-sikkerhedsnettet.

På resten af arealet vil der ske en gradvis tilgroning. I løbet af de første fem til ti år, vil der være et koloniseringsvindue, hvor træerne har gode muligheder for at få fat. Disse træer vil altså også rimeligt hurtigt optage CO2. På den del af arealet, hvor der ikke etableres skov indenfor de første år, går koloniseringen typisk langsommere. Det skyldes, at der kommer anden vegetation - typisk græs - som kan gøre det svært for nye træer at etablere sig.

Hvor stor en del af arealet, der bliver til skov indenfor de første år, vil være svært at forudsige. Det afhænger af det enkelte areal og vækstbetingelserne, herunder mængden af nedbør og eventuel tørke i de første år. Ud fra kendt viden og konkrete eksempler rundt i landet, vurderer Klimaskovfonden, at det med assisteret naturlig tilgroning er realistisk at regne med, at ca.75% af arealet er træbevokset efter ti år og i gang med at optage CO2. På de sidste 25% af arealet sker tilgroningen gradvist i løbet af de næste år.

CO2-optaget bliver derfor lidt forsinket i forhold til en skov, der tilplantes på hele arealet. Til gengæld lægges skoven urørt efter etableringen. Det betyder, at der ikke tages nogen træer ud og skovens stående CO2-lager vil derfor opbygges gennem en længere periode. Og til slut er der et højt, stabilt og langvarigt CO2-lager. 

Det danske landbrugsland er generelt meget homogeniseret og drænet. Naturlig topografi og hydrologi er således en mangelvare. Det kan hjælpe biodiversiteten på vej, hvis man genskaber den naturlige hydrologi og eventuelt forsøge at genskabe en del af den naturlige topografi. Herved skabes der større variation i landskabet og dermed også flere og mere varierede småbiotoper.  

Et andet vigtigt element for biodiversiteten kan være at indføre ekstensiv græsning i skoven. Biodiversitetsforskere peger på, at skovgræsning er et vigtigt værktøj til at forbedre og bevare varierede skove som levested for de plante- og dyrearter, der har skov som deres naturlige levested. Skovgræsning vil dog typisk medføre, at skoven bliver mere lysåben og der kan derfor være en udfordring i forhold til CO2-bindingen. Særligt hvis græsningstrykket er for højt eller dyrene sættes ud inden træerne er i stand til at overleve dyrenes græsning. Skovloven sætter derudover grænser for, hvor stor en del af den enkelte skov, der kan afgræsses. Klimaskovfonden vil gerne støtte etablering af skove, hvor græsning på sigt kan indføres, og har derfor også en beregningsmodel for græsningsskove. I beregningen for græsningsskov tages der udgangspunkt i et fremtidigt kronedække på 50%, og CO2-lagringen er derfor mindre her. 

I Klimaskovfonden taler vi om urørt skov fra bar mark, der etableres som naturlig tilgroning eller assisteret naturlig tilgroning. 

Indtil skoven er veletableret må man gerne holde rent på de tilplantede arealer og foretage jordbearbejdning, hvis formålet er at fremme etablering af naturlig vegetation. Der kan f.eks. jordbearbejdes, hvis der er kommet et græstæppe, der vurderes at hindre naturlig fremspiring af træarter.

Når skoven er etableret, må der ikke ske kommerciel skovdrift. Til gengæld må man gerne bekæmpe invasive arter. Det er også muligt fortsat at tilpasse og udvikle stier og skovveje, så det kan understøtte naturoplevelser og formidling af naturværdierne.

Den urørte skov skal være stedfast og tinglyses, så der sikres en permanent beskyttelse.