Klimaskovfonden støtter tre nye lavbundsprojekter
Klimaskovfondens bestyrelse har netop givet tilsagn for 4,3 millioner kroner til tre projekter, hvor landbrugsdrift på kulstofrig lavbundsjord skal ophøre og arealerne omdannes til varig natur. I alt dækker de tre projekter 30 hektar, der fremover vil udlede væsentlig færre drivhusgasser.
Når tørvejorder, med et højt indhold af kulstof, drænes og opdyrkes sker der en ekstra stor udledning af drivhusgasser. Hvis dyrkningen derimod ophører og drænene afbrydes, så vandstanden på arealet hæves, så mindskes udledningen af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren væsentligt.
Det er kort fortalt metoden bag de lavbundsprojekter, som Klimaskovfonden netop har givet tilsagn til. Tre steder i landet, ved Sorø, Viborg og ved Farsø i Vesthimmerland, vil jordejere genskabe natur på lavbundsjorder og dermed bidrage til at mindske af udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Om kort tid kan der igangsættes forundersøgelser af områderne, som først skal afklare det præcise kulstofindhold og dybde af tørven i områderne. Derefter blandt andet skal de afledte konsekvenser af at gennemføre lavbundsprojekterne kortlægges.
Klimaskovfonden giver typisk støtte til mindre lavbundsprojekter med en enkelt lodsejer. Fonden har fem aktive lavbundsprojekter i gang på til sammen 75 hektar. Fonden forventer allerede at åbne for nye ansøgninger om støtte til skov- og lavbundsprojekter den 1. oktober med frist 15. november 2024.
Ny regnemetode på vej
Klimaskovfonden er på vej med en helt ny model for at beregne CO2-effekten i lavbundsprojekter, der er udviklet i samarbejde med eksperter fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Metoden skal give en mere præcis beregning af den forventede mængde undgået CO2-udledning fra lavbundsprojekter.
Sammen med standarden "Bidrag til den danske klimaindsats ved naturbaserede projekter" skal beregningsmodellen give sikkerhed for CO2-effekten ved Klimaskovfondens projekter.
