Skoven som klimaredskab

Skovrejsning er en af naturens egne metoder til at optage CO2. Det er drivhusgasser som for eksempel CO2, der medvirker til klimaforandringer og temperaturstigninger på kloden, men når træer vokser, optager de CO2 og udånder ilt gennem fotosyntese. Skove er dermed store ”CO2-støvsugere”, der lagrer CO2 i både stammer, grene, rødder og løv eller nåle.

Forskellige træarter optager og lagrer forskellige mængder CO2. Mængden afhænger af træets størrelse og dets rumtæthed. Nåletræer vokser som regel hurtigere end løvtræer og optager dermed hurtigere CO2. Til gengæld kan løvtræer blive meget store og en del ældre end nåletræer. Løvtræer, som for eksempel eg og bøg, optager og binder dermed CO2 i længere tid.

Når Klimaskovfonden beregner hvor meget CO2 en konkret skov optager, så sker det ved at tage udgangspunkt i arealets størrelse, hvilken sammensætning af træer, der plantes og træernes forventede vækst på den pågældende jordtype - og kvalitet. Vi medregner kun det træ, der står på selve projektarealet: rødder, stammer, grene, samt skovbund, jordlaget og det døde træ i skovbunden. Det vil sige, at vi ikke medregner den effekt, der er, hvis man tager træ ud af skoven og bruger det til træmaterialer eller den afledte effekt, det giver at producere træ til at erstatte beton eller fossil brændsel. Til gengæld medregner vi heller ikke det, der udledes fx mens planterne produceres eller skoven tilplantes. 

Når træer vokser optager de mere CO2 - eller kulstof - end de afgiver, men når det er fuldt udvokset når CO2-optaget et varigt stabilt niveau. I denne skov vil dette være nået efter [skriv år fra projektets beregning fx 65 år]. Når træerne bliver gamle og forfalder vil de afgive mere CO2, end de optager. Hvis træet nedbrydes i naturen, vil kulstoffet langsomt sive fra træet og tilbage til atmosfæren. Hvis træet fældes, når det er udvokset og bruges til byggeri, møbler eller andre træprodukter vil kulstoffet fortsat være bundet i træet. Hvis der plantes igen efterhånden som gamle træer fældes, vil der være en varig CO2-binding.

Fredskovspligt i skove rejst med støtte fra Klimaskovfonden sikrer, at der altid vil være skov på området. Det betyder altså ikke, at der ikke må tyndes ud i træerne, men at der altid skal plantes nyt, hvis gamle træer fældes til brug i fx møbelindustrien. 

Klimaskovfonden støtter skovrejsning i Danmark for at bidrage til Danmarks mål om at reducere CO2-udledning og nå klimamålene.

Det er vigtigt for Klimaskovfonden, at der plantes forskellige træer i nye skove. Det gør skoven mere spændende at gå på opdagelse i og det giver en rigere natur. Samtidig minimerer det risikoen for sygdomme eller at skoven påvirkes af vejrforholdene, for eksempel kraftige storme. På baggrund af de træarter, der plantes i skoven, kan Klimaskovfonden beregne den nye skovs forventede CO2-optag og lagring over tid.

Klimaskovfondens skovrejsning finansieres af bidrag til klimaindsatsen fra privatpersoner, virksomheder og organisationer. Alle kan være med til at rejse ny skov i Danmark ved at give bidrag, der gør det muligt at plante mere skov og på den måde mindske Danmarks CO2-udledning.

Skovens vækst og CO2-binding overvåges løbende, så bidragydere kan være sikre på, at den forventede effekt indfinder sig, efterhånden som skoven vokser op.

Læs mere om vores bæredygtige, robuste skove

Se mere om skiltning og formidling