Gå til hovedindhold

Skovrejsning

Foto af Mark med nyplantede træer

Skoven er en af naturens egne redskaber til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren, da træer optager CO2, når de vokser og ånder. Klimaskovfonden rejser blandede skove, der er robuste i fremtidens klima.

Når træer vokser, indfanger de CO2 og udånder oxygen gennem fotosyntese. Skove er dermed store ”CO2-støvsugere”, fordi de lagrer CO2 i både deres stammer, grene, rødder og løv eller nåle. I Danmark har vi en unik mulighed for langvarig CO2-binding gennem skov, da den danske fredsskovspligt sikrer, at skovarealer ikke kan omlægges til anden drift. Der skal altså altid være skov på arealet, og når træerne er vokset til, fældes de løbende og bruges til tømmer og der plantes nye træer. På den måde opfanger de nye skove, der plantes, CO2 i mange århundreder.

Se mere om skovens CO2-binding 

Klimaskovfondens bæredygtige skove

Klimaskovfonden støtter skovrejsning i Danmark og stiller krav til, hvordan skoven plantes og hvilke træer, der plantes. Det sker for at sikre, at skovene optager mest mulig CO2, men samtidig bliver spændende skove, der bidrager til biodiversitet. 

Først og fremmest skal det være robuste blandingsskove, det vil sige skove med mange forskellige arter, der er tilpasset fremtidens klimaforandringer. Der skal være både løvtræer og nåletræer og en andel af træerne skal være hjemmehørende arter. 

Skovene skal anlægges så de ville kunne blive certificeret af FSC eller PEFC og de skal forvaltes efter principper for bæredygtig skovdrift. Skovene må ikke sprøjtes eller gødskes. 

Derudover skal skovene leve op til skovloven og der skal være skovbryn og plads til biodiversitetsarealer (urørt skov, lysåben natur, vådområder). 

 

Synergieffekter ved skovrejsning

Udover at skoven er et godt CO2-lager er det også danskernes foretrukne naturtype og et vigtigt levested for dyre- og plantearter. Klimaskovfonden lægger derfor også vægt på at projekterne tager hensyn til natur og biodiversitet, skaber muligheder for friluftsliv og andre synergieffekter, som f.eks. drikkevand, vandmiljø, kulturarv.

Danskerne elsker skoven

Skovene er danskernes foretrukne naturtype og hvert år er der op mod 100 millioner besøg i de danske skove. Vi løber, overnatter, lufter hund og tager på skovtur. Derfor giver det god mening at tænke rekreative muligheder ind i skovrejsningsprojekter.

personer på skovtur

Skovrejsning beskytter drikkevandet

Når der rejses skov, må der ikke længere sprøjtes og gødskes på arealet. Det betyder en lavere risiko for, at sprøjterester siver ned i grundvandet og forurener vores drikkevand. Derfor prioriterer Klimaskovfonden skovrejsning på områder, hvor der er særlig fokus på at beskytte grundvand og vandmiljø.

foto af glaskande der hælder vand i et glas ude i naturen

Hvilke træer plantes?

Mange har et billede af klimaskove som lange, lige rækker af nåletræer, men det billede er langt fra virkeligheden i de skove, Klimaskovfonden støtter. 

For Klimaskovfonden er det ikke nok at skabe muligheder for en høj CO2-binding – skovene skal også sikres gennem stabile strukturer. Valget af træer handler derfor ikke kun om at høste de største CO2-effekter, for skovene skal også være klimatilpassede, artsvarierede og robuste, så de kan stå imod forventede klimaændringer, som med stor sandsynlighed vil påvirke skovene.

Klimaskovfonden har udarbejdet en række kulturmodeller med forskellige artsblandinger, som både kan sikre en tidlig klimagevinst og på den lange bane modstå for eksempel kraftigere storme, periodevis tørke, ekstrem regn, øget risiko for brand, insektangreb og træsygdomme.

Klimaskovfondens skove etableres med en stor variation af både løvtræer  i kombination med hurtigt voksende løv- og nåletræer. Løvtræerne kan for eksempel være birke- og bøgetræer, bævreasp, egetræer, fuglekirsebær, lind og spidsløn. Nåletræerne kan være skovfyr og eventuelt rødgran og ædelgran i mindre omfang. 

Se Klimaskovfondens kulturmodeller og retningslinjer for skovrejsning i publikationen Rammer og retningslinjer for skovrejsning. 

Opgørelse af CO2-binding ved skove

Når man rejser ny skov, indtræffer klimaeffekten i takt med, at skoven vokser til og allerede indenfor de første 10 år. Klimaskovfonden har udarbejdet en standard og en CO2-beregningsmodel for CO2-optaget fra skovrejsningsprojekter i Danmark. 

Klimaskovfonden medregner kun CO2-lageret i den stående vedmasse - altså træernes stamme, krone og rødder, i dødt ved og litter på arealet og i jorden. Selvom der også er en CO2-effekt, hvis der plantes skov på områder, der før var opdyrkede, så medregnes den effekt ikke i CO2-opgørelsen, ligesom klimaeffekten fra det træ, der udtages og bruges som erstatning for andre energikrævende og klimabelastende materialer heller ikke medregnes. 

Træers evne til at binde CO2 afhænger af træarten, jordbundsforholdene og tilvæksten. Disse faktorer er der taget højde for i beregningsmodellen. 

Du kan se beregningsmodellen her. Forudsætningerne for modellen er beskrevet i publikationen "CO2-optag ved skovrejsning - baggrund for beregningsmodel"  

Klimaskovfonden opgør klimaeffekten konkret fra projekt til projekt, og CO2-reduktioner bliver bogført i et offentligt register. Klimaskovfondens projekter valideres og CO2-effekten verificeres løbende af en uafhængig tredjepart.

skov med ramsløg

Blogindlæg om skov

01.03.2023

Robuste og bæredygtige klimaskove, der sikrer den varige klimaeffekt

Når skovrejsning finansieres gennem CO2-enheder, skal der være garanti for en varig klimaeffekt. Men hvordan sikrer man en ny skov mod fremtidens klima, der vil betyde endnu flere orkaner, tørkeperioder og sygdomsudbrud? Svaret er, at det har stor betydning, hvordan skoven anlægges og drives, og derfor stiller Klimaskovfonden store krav til de skove, der rejses med støtte fra fonden. Vi ser nærmere på, hvordan skove kan anlægges, så de bliver robuste.

01.03.2023

Permanens: Ny skov skal være skov for evigt

Skove der plantes for at mindske CO2, skal fortsætte med at optage og lagre CO2 langt ud i fremtiden. I Danmark er vi godt hjulpet af den danske fredskovspligt, der ikke betyder, at skoven ikke må betrædes eller at træerne må fældes, men at der skal være skov på arealet i al fremtid. Vi bliver klogere på begreberne permanens og fredskov i skovrejsning og kigger nærmere på, hvorfor det er vigtigt i Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter.

Mere skov i Danmark

I 1989 vedtog Folketinget at øge det daværende skovareal til 25 pct. af Danmarks samlede areal i 2065 – en fordobling af de danske skove i løbet af en skovgeneration. I dag er der stadig kun skov på knap 15 pct. af Danmarks areal. SVM-regeringen har i regeringsgrundlaget en ambition om at rejse 250.000 hektar skov. 

Folketinget har peget på skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde som vigtige arealbaserede midler i den danske klimaindsats.