Gå til hovedindhold

Etablering af bæredygtige skove

boegeskov

Når træer vokser, indfanger de CO2 og udånder oxygen gennem fotosyntese. Skove er dermed store ”CO2-støvsugere”, fordi de lagrer CO2 i både deres stammer, grene, rødder og løv/nåle. En yderligere klimaeffekt kommer fra ophøret af dyrkning af jorden og fra opbygningen af nyt kulstof-lager i jorden under skoven. En tredje vigtig klimaeffekt ved skoven er fra det træ, der udtages og bruges som erstatning for andre energikrævende og derfor klimabelastende materialer, som f.eks. beton, stål, cement og aluminium. I den proces langtidslagrer træbaserede materialer stadig CO2.

I Danmark har vi en unik mulighed for langvarig CO2-binding gennem skov, da den danske fredsskovspligt sikrer, at arealer omlagt til skov ikke kan omlægges til anden drift eller ryddes. På den måde opsamler de nye skove CO2 i mange århundreder efter deres etablering.

Klimaskovfondens bæredygtige skove

Klimaskovfonden etablerer robuste og klimatilpasningsduelige blandingsskove, det vil sige skove med mange forskellige arter. Skovene forvaltes efter principper for bæredygtig og naturnær skovdrift. Ud over CO2-effekter skal de bidrage til beskyttelse af drikkevand, natur, biodiversitet og rekreative værdier og kunne certificeres efter enten FSC og PEFC.

Klimaskovfondens skove

Klimaskovfonden etablerer robuste, klimatilpassede og naturnære skove, hvor der kan drives et bæredygtigt skovbrug. Udover skovens CO2-fangst og træets substitutionspotentiale vil vi indtænke hensynet til natur og biodiversitet i vores skove, men også til andre synergieffekter, som f.eks. drikkevand, miljø, kulturarv, rekreation og friluftsliv.

Hvad er naturnær skovdrift?

Naturnær drift bygger på forstlig kortlægning af dyrkningsrelevante forhold i konkrete områder, herunder inddragelse af forventede klimaændringer indenfor en 100-årig periode. På den baggrund kan der træffes et lokalitetstilpasset træartsvalg, der stemmer overens med dyrkningsbetingelserne på lokaliteten, og som også kan bidrage til at fremme natur og biodiversitet. Samtidig tilstræber vi så vidt muligt et vedvarende skovdække, hvorved risikoen for afbrænding af opbygget kulstof i jord, rødder, svamperødder, dødt ved mv. også reduceres.

På de udtagne arealer skal der som udgangspunkt drives naturnær skovdrift/mosaikskovbrug, mens områder med urørt skov- og naturarealer vil kunne drives med ekstensiv naturpleje, f.eks. med slet og afgræsning. Naturarealer vil som udgangspunkt blive udlagt på de mest marginale, våde eller tørre dele af jorden, hvor tilvæksttabet og dermed også CO2-bindingstabet vil være minimalt. Omvendt vil naturpotentialet ofte være tilsvarende større, bl.a. grundet genopretning af de naturlige vandforhold og fremme af næringsfattighed. Det vil dog i praksis ikke være muligt både at klima- og naturoptimere alle skove.

Hvilke træer plantes?

For Klimaskovfonden er det ikke nok at skabe muligheder for en høj CO2-binding – skovene skal også sikres gennem stabile strukturer. Valget af træer handler derfor ikke kun om at høste de største CO2-potentialer, for skovene skal også være klimatilpassede, artsvarierede og robuste, så de kan stå imod forventede klimaændringer, som med stor sandsynlighed vil påvirke både skovene og fremtidige muligheder for træartsvalg. Fonden vil derfor arbejde med artsblandinger i vores skove (risikospredning), som både kan sikre en tidlig klimagevinst og på den lange bane modstå bl.a. kraftigere storme, periodevis tørke, ekstrem regn, øget risiko for brand, insektangreb og træsygdomme.

Klimaskovfondens skove etableres med en stor artsvariation af både løvtræer (i lang omdrift), i kombination med hurtigt voksende løv- og nåletræer (i kortere omdrift). Det er vigtigt, blandingerne ikke er for intensive – snarere skal de plantes i større grupper/mosaikstrukturer for at undgå for mange indre rande. Forkulturer og ammetræer (hjælpetræer) bør i vid udstrækning også anvendes for at få kulstofbindingen hurtigt i gang, f.eks. hybridlærk, poppel, rødel, birk og fuglekirsebær. Der skal dog etableres en plan for at afvikle hjælpetræerne i tide, så de ikke skader hovedtræarterne.

Derudover anbefaler fonden, at der i den fremtidige pleje af arealet kan bibeholdes 5-10 livstidstræer pr. ha, herunder evt. et antal hurtigt voksende ammetræer til veteranisering, bl.a. for at fremskynde udviklingen af dødt og døende ved i de nye skove. Livstidstræerne udvælges som regel blandt de træer, der vurderes bedst egnede til biodiversitetsformål og omvendt mindst egnede som gavntræ.

Varig natur 

Det er et lovkrav, at fondens skove etableres med skovbryn, og at der tinglyses fredskovspligt. Derudover kan fonden tinglyse klimabindingsmål med tilhørende tilplantnings-, drifts-, -plejeplan, men også tinglysning af eventuelle natur-, miljø- og friluftsmål, som skal sikre projekternes varige synergieffekter.

 

Opgørelse af CO2-binding

Når man rejser ny skov, indtræffer klimaeffekten i takt med, at skoven vokser til og allerede indenfor de første 10 år. Der foreligger ikke en anerkendt dansk metode for beregning af CO2-effekter ved danske skov- og naturprojekter, så fonden arbejder p.t. på at udvikle de præcise standarder og udregningsmetoder for CO2-optaget fra vores skovrejsningsprojekter. Indtil dette arbejde er færdigt, tager vi afsæt i eksisterende, videnskabelige udregninger og opgørelser, bl.a. fra IGN (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København Universitet), der har udarbejdet en CO2-udredningsnøgle baseret på deres videnskabelige opgørelser. Denne udregning angiver, at skovrejsning i Danmark har en gennemsnitlig kulstofbinding på 12 tons CO2e/ha/år – afhængig af den konkrete skovrejsning.

Klimaskovfonden kommer til at monitorere og opgøre klimaeffekten konkret fra projekt til projekt, og CO2-reduktioner bliver bogført i et offentligt register, og verificeret ved en uafhængig tredjepart.

Mere skov i Danmark

I 1989 vedtog Folketinget at øge det daværende skovareal til 25 pct. af Danmarks samlede areal i 2065 – en fordobling af de danske skove i løbet af en skovgeneration. I dag er der stadig kun skov på knap 15 pct. af Danmarks areal.

Folketinget har peget på skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde som vigtige arealbaserede midler i den danske klimaindsats.