Kirkeskov i Bylderup-Bov beskytter fremtidens drikkevand
Da kirken skulle beskytte drikkevandsboringer udenfor landsbyen Bylderup var det nærliggende at rejse skov på jorden. Menighedsrådet er i forvejen skovejere og de kan godt få det til at hænge sammen økonomisk.
Udenfor den sønderjyske landsby Bylderup-Bov har et entusiastisk menighedsråd netop plantet 3 hektar ny skov. Kirken ejer i forvejen både skov og landbrugsjord på i alt cirka 100 hektar, og da Aabenraa kommune gav besked om, at områdets drikkevandsboringer skulle beskyttes gennem stop for gødskning og sprøjtning, var det nærliggende for menighedsrådet at plante skov på arealet med støtte fra Klimaskovfonden.
”Vi ejer i forvejen 45 hektar skov, og den nye skov kommer til at binde to af de andre skovområder sammen, så det giver god mening for os. Det var nemt at tage beslutningen, når nu jorden ikke kunne dyrkes,” fortæller Henrik Nissen, der er næstformand i menighedsrådet i Bylderup Sogn. Forleden var menighedsrådet og repræsentanter fra provstiet på rundtur i både den nye og den gamle skov.
”Vi har valgt nogle arter i den nye skov, så det passer ind i landskabet og de eksisterende skove i området. Derfor er der rigtig meget eg og bøg i den nye skov, men også skovfyr,” fortalte Martin Snedker Hansen fra Skovdyrkerne som har stået for ansøgning til Klimaskovfonden og anlæg af skoven.
Skov kan hænge sammen økonomisk
Menighedsrådets erfaring som skovejere er, at det godt kan hænge sammen økonomisk. Skoven udlejes til jagt, men der bliver også taget træ ud med jævne mellemrum.
”Økonomien i skoven i sig selv kan godt hænge sammen. Træpriserne er steget så vi får noget ud af det, selvom der selvfølgelig går nogle år før man kan få det med den nye skov. Vi har Skovdyrkerne til at stå for hugst og genplantning, og med det træ, der afsættes, hænger det godt sammen,” fortæller Henrik Nissen.
Fra mark til skov: Få hjælp til processen hos Klimaskovfonden
Klimaskovfonden giver støtte til skovrejsning på kirkejorde, men fonden hjælper nu også menighedsrådene igennem hele forløbet med et nyt procesværktøj.
”Kirkerne skal sådan set bare melde deres areal ind til os. Så screener vi arealet, ser på kortmateriale og kommer med en samlet beskrivelse af mulighederne for at plante skov. Den beskrivelse eller ”potentialerapport” kan menighedsrådet bruge som afsæt for at tage en beslutning om skovrejsning og drøfte hvordan skoven skal udformes,” siger Kresten Petersen, der er chefkonsulent i Klimaskovfonden. Han fortæller, at mange kirker indtænker muligheder for at bruge skoven til kirkelige handlinger eller rekreative muligheder allerede fra start.
Klimaskovfondens potentialerapport for et areal vil indeholde en kortlægning af arealet og en trin-for-trin guide til, hvordan menighedsrådet kommer igennem processen og hvad man skal huske, i hvilke faser. Fonden tilbyder også at indhente de nødvendige myndighedsgodkendelser til at gennemføre projektet.
”Vores erfaring er, at det er en stor administrativ opgave for frivillige menighedsråd, og den vil vi gerne hjælpe med at løfte, så vi kan få meget mere skov til gavn for klimaet og ikke mindst til glæde for lokalsamfundene rundt om kirkerne,” siger Kresten Petersen.
Den praktiske planlægning af projektet og selve plantningen af skoven foretages af en skovkonsulent eller skoventreprenør, der typisk også kan hjælpe med ansøgningen til fonden. Klimaskovfondens støtte kan også dække honoraret til konsulenten.
