Private lodsejere kan søge penge til udtag af små lavbundsjorde
I Klimaskovfondens nye ansøgningsrunde kan private lodsejere søge støtte til at udtage lavbundsjorder eller rejse skov. På den måde kan lodsejere skabe ny natur, få en klimagevinst og bidrage til Danmarks nationale CO2-reduktionsmål.
Lodsejere kan nu søge støtte til at gennemføre klimaprojekter, der kan bidrage til at reducere CO2-udledning. Klimaskovfonden har netop åbnet en ny ansøgningsrunde og afsat 3,5 mio. kr. til at støtte lavbundsprojekter på private jorder på op til 10 hektar med mindst 12% kulstofindhold.
Ny forenklet metode afprøves
Fonden vil i ansøgningsrunden afprøve en forenklet udtagningsproces og en ny metode for klimaberegning på små lavbundsprojekter på et mindre antal projekter. Der findes i Danmark 40.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder, der er under 10 hektar, som kan give en vigtig klimaeffekt, hvis de tages ud af drift.
”Vi opererer med en simpel forundersøgelse og vurderer, at der er et stort potentiale for mindre lavbundsprojekter. Derfor afprøver vi i denne ansøgningsrunde en ny metode, som vi senere kan opskalere til større projekter,” siger Mikael Kirkebæk, der er chefkonsulent i Klimaskovfonden.
Som lodsejer skal man selv komme med et bud på prisen for projektet på baggrund af de kriterier, som Klimaskovfonden har fastsat. Prisen og den forventede klimaeffekt giver tilsammen projektets omkostningseffektivitet, som er det, Klimaskovfonden vurderer projekternes potentiale ud fra.
Lodsejer beholder ejerskab til areal - og CO2-effekten
Som lodsejer beholder du ejerskabet over din jord, men Klimaskovfonden er med til at finansiere skovrejsning og lavbundsudtag på arealerne ud fra krav og retningslinjer for støtte.
Vigtigt er det også, at Klimaskovfonden finansierer projekterne ved at indsamle midler fra virksomheder og privatpersoner som frivillige bidrag til den danske klimaindsats. Det betyder, at en lodsejer selv kan beholde den CO2-effekt, der opnås ved projektet og lade den indgå i sit eget klimaregnskab.
“Når en virksomhed giver bidrag, betyder det, at den CO2-effekt, der opnås ved projektet ikke købes af virksomheden, som det for eksempel sker, hvis man køber kompensation. Derfor kan private lodsejere beholde rettighederne til CO2-effekten" forklarer Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, der understreger, at CO2-enhederne ikke må videresælges eller videreformidles til tredjepart.
Man søger man støtte gennem Klimaskovfondens elektroniske ansøgningsskema på hjemmesiden, hvor der også er vejledning og beregningsmodeller som hjælpeværktøjer til processen.
Klimaskovfondens lavbundsprojekter
Klimaskovfondens projekter genskaber den naturlige vandstand ved at afbryde dræn og grøfter i et område med kulstofholdige jorder. Lavbundsområderne får efterfølgende status som nye, varige naturområder med forbud mod jordbearbejdning og sprøjtning, som skal sikre den nye naturtilstand og klimaeffekten. Arealet kan bruges til ekstensivt landbrug som for eksempel græsning. Samtidig kan projekterne bruges til at forbedre til biodiversiteten eller klimasikring.
I ansøgningsrunden kan private lodsejere kan søge om støtte til udtagning af lavbund på projektarealer på op til 10 ha med mindst 12 % kulstofindhold. Kommuner og kirker har også mulighed for at søge støtte til et mindre antal demonstrationsprojekter, men kan også søge støtte til større lavbundsprojekter over 10 hektar. Disse projekter skal overholde de almindelige krav til et lavbundprojekt med fuld forundersøgelse, detailprojektering mv.
Sådan bidrager lavbundsprojekter til CO2-reduktion
Lavbundsjorder – også kaldet kulstofrige tørvejorder – er naturlige vådområder i landskabet, der tidligere typisk har haft et højt grundvandsspejl, men som i dag ofte er drænede og dyrket intensivt.
De naturlige vådområder er fyldt med døde planterester fra f.eks. blade, grene og træstammer, som indeholder en masse kulstof, og lavbundsjorde har derfor traditionelt fungeret som naturlige CO2-lagre, fordi vandet i områderne sikrer, at ilt ikke kan trænge ind og nedbryde planteresterne og dermed frigive kulstoffet. Lavbundsjorder holder dermed på rigtig meget kulstof, men når vi dræner jorden for vand f.eks. for at kunne dyrke den og bruge den til landbrug, trænger ilten ind og nedbryder planteresterne til CO2, der frigives i atmosfæren. På samme måde som hvis man hælder vandet fra et glas syltede agurker – så begynder det blotlagte, organiske indhold at rådne.
I Danmark er der i alt ca. 171.000 ha kulstofrige lavbundsjorder i landbrugsdrift.
I 2018 udledte alle Danmarks lavbundsarealer samlet 6 millioner tons CO2, svarende til 11 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning. (Kilde: SEGES).