Gå til hovedindhold

Troels skifter intensivt landbrug ud med nyrejst klimaskov

02.01.2024
Billede af landmand på snedækket mark


En ny skov er på vej lidt nord for Bredsten, hvor landmand Troels Bjerggård Christensen har besluttet sig for at omdanne en stor del af sin landbrugsjord til CO2-optagende skov i samarbejde med Klimaskovfonden.

Raps, byg, frøgræs og hvede har på skift prydet Troels Bjerggård Christensens marker de seneste mange år. Men nu skal 10,1 hektar ud af hans i alt 35 hektar tages ud af drift. I stedet skal der plantes klimaskov. 

”Der er drevet konventionel markdrift med plov og sprøjte på de arealer i 25 år, nu er det på tide at give lidt tilbage,” siger Troels Bjerggård Christensen.

Det er et samarbejde med Klimaskovfonden, der gør det muligt at plante 25.311 små træer, hvoraf de stærkeste vil vokse op og blive en stor, blandet skov. 

En skov, der vil få navnet Vilhelmsminde Nyskov – opkaldt efter slægtsgården, som Troels Bjerggård Christensen overtog efter sin far for 25 år siden. 

 

 

En varieret skov med herlighedsværdi

Der bliver plantet eg, bøg, rødel, lidt gran og en del fuglekirsebær. Der bliver etableret en hesteskoformet sø, foruden den sø, han allerede har etableret tilbage i 1999. Så vil der blive et større område med eng og endeligt et skovbryn rundt om hele skoven med hassel og vilde æbler. Der vil også blive lavet en vildtpassage, så dyrene kan bevæge sig fra et andet skovstykke, Troels Bjerggård Christensen har etableret på sin jord. 

 

”Det vil blive en blandet skov, men jeg har bedt skoventreprenørerne særligt plante frugtbærende træer, så vi kan tiltrække fugle og vildt. Jeg har også bedt om, at der plantes træer, der vokser hurtigt, så vi kan nå at få glæde af skoven. Jeg forventer, at vi på fem år kan have træer oppe i min øjenhøjde,” siger Troels Bjerggård Christensen. 

”For os handler det rigtig meget om herlighedsværdien. Vi vil plante en skov, skabe ridestier og tiltrække vildt til jagt. Det handler også om klima, om udvaskning af nitrater og om biodiversitet – man har jo lov til at blive lidt hellig, når man er ved at blive gammel,” siger han. 

 

Herlighedsværdien handler desuden meget om at kunne gå ture med hunden og køre en tur rundt på stierne på en gammel, grøn Deutz-traktor. Ridestierne er mest til hustruen Annette, og de bliver derfor lavet præcis så brede, at man kan ride to islandsheste ved siden ad hinanden – og køre med traktoren. 

 

Billede af landmand på snedækket mark

En større CO2-besparelse

Ifølge Klimaskovfondens beregninger vil klimaskoven lidt uden for Bredsten binde op imod 2.475 tons CO2 over de første omkring 60 år.

 

”Det gavner naturligvis klimaet at plante skov, men det giver også naturen mere plads samtidig med, at der bliver mulighed for friluftsaktiviteter i skovene. Når man rejser skov, må der ikke sprøjtes og gødskes og det beskytter vores grundvand,” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden. 

 

De sidste forberedelser

Som en del af aftalen med Klimaskovfonden, skal den nye skov gøres til fredskov, hvilket betyder, at den ikke må fældes igen. Der går dog lidt mere end et år, før de nye træer endelig vil blive plantet på de gamle marker. 

Der stod nemlig byg på markerne sidste år, og samtidig med byggen blev der sået frøgræs, som skal høstes til sommer. Men når det er sket, kommer de mange små nye træer plantet. 

”Det bliver fantastisk at kunne gå ud i sin egen skov, og vi glæder os til også at kunne give lidt tilbage til vores to sønner,” siger Troels Bjerggård Christensen.

landsmand peger ud over areal, hvor der skal plantes skov

Her kommer ny skov med klimagevinst og herlighedsværdi.