Klimaskovfonden klar med 50 nye skove i Danmark
Klimaskovfonden har netop givet støtte til knapt 500 hektar ny skov over hele landet. Det svarer til hele den sydfynske ø Strynø. Skovene vil bidrage til Danmarks klimaindsats ved at binde 170.000 tons CO2. Samtidig er skovene placeret, så de beskytter drikkevand og vandmiljø.
Få dage efter, at forhandlingerne i Grøn Trepart er mundet ud i en aftale om blandt andet at rejse 250.000 hektar ny skov, har statens egen fond til skovrejsning, Klimaskovfonden, givet tilsagn til 486 hektar ny skov fordelt rundt i 30 kommuner. Og skovene kan hurtigt blive til virkelighed, da tilsagnet falder allerede en måned efter ansøgningsfristens udløb den 31. maj.
”Klimaskovfonden er allerede i fuld gang med at levere på målet om mere skov i Danmark, og vi er klar til at opskalere indsatsen. Vi oplever stor interesse fra lodsejere og har med denne ansøgningsrunde fordoblet antallet af ansøgere i forhold til sidste runde, blandt andet fordi de får hurtigt svar og kan sætte spaden i jorden og plante træerne i en hastighed, der er så afgørende i klimaindsatsen. De 50 nye skove, vi sætter i gang nu, er et glimrende bevis på, at vi kan få skovrejsningen op i gear med attraktive støtteordninger, siger Kirsten Brosbøl, der er forperson i Klimaskovfonden.
Størstedelen af de nye skove under Klimaskovfonden bliver plantet hos private jordejere eller landmænd, der tager jord ud af landbrugsdrift for at rejse skov på deres ejendom. 119 hektar ny skov rejses på arealer, der er ejet af kommuner og kirker.
Kirsten Brosbøl
Forperson i Klimaskovfonden
Klimaskovfonden er allerede i fuld gang med at levere på målet om mere skov i Danmark, og vi er klar til at opskalere indsatsen. Vi oplever stor interesse fra lodsejere, blandt andet fordi de får hurtigt svar og kan sætte spaden i jorden og plante træerne i en hastighed, der er så afgørende i klimaindsatsen.
Beskytter drikkevand og mindsker kvælstofudledning
Udover en målbar CO2-reduktion sikrer Klimaskovfonden også, at størstedelen af skovene placeres, hvor det beskytter drikkevand eller reducerer kvælstofudledningen til havmiljøet, fordi fondens krav til nye skove indebærer, at der ikke må sprøjtes og gødskes.
”Vores tilskudsmodel er skruet sammen, så det giver point at rejse skov i de områder, hvor vandmiljøet er allermest presset eller der, hvor vi har brug for at beskytte drikkevandet. Vi kan se, modellen virker, og vi har da en klar forventning om, at vi kan skalere den og levere en del af de 250.000 hektar ny skov, Danmark skal have de kommende årtier,” lyder det fra Kirsten Brosbøl.
Fonden blev tildelt en ekstra bevilling på 100 mio. kr. med dette års finanslov, der gjorde det muligt at fordoble puljen i årets første ansøgningsrunde, så der var afsat 32 millioner kroner til nye klimaprojekter. En tredjedel af midlerne kommer således allerede nu ud til konkrete projekter, der vil optage 170.000 tons CO2.
Ansøgere får besked fra fonden i denne uge, og samtidig vil de enkelte projekter optræde i Klimaskovfondens klimaregister på hjemmesiden, hvor fondens 94 allerede aktive projekter også er offentliggjort.
Flere nyheder
FAKTA OM KLIMASKOVFONDENS SKOVE
96 % af de nye skove vil have en positiv effekt for vandmiljøet, da de ligger i områder med kritisk eller ringe vandmiljøtilstand.
Mere end 90 % af de nye skove plantes på arealer, hvor der er drikkevandsinteresser.
Mindst 50 hektar bliver biodiversitetsareal, som f.eks. urørt skov, græsningsområde eller lysåben natur, der beskyttes for eftertiden gennem tinglysning.
Der skal plantes klimarobuste skove med stor andel af løvtræer og mange forskellige arter i de nye skove. I gennemsnit plantes 20 træ- og buskarter i skove, der er støttet af Klimaskovfonden.
I forvejen har fonden 91 aktive skovrejsningsprojekter og tre lavbundsprojekter. Der offentliggøres en række nye lavbundsprojekter først i september 2024. Klimaskovfonden åbner en ansøgningsrunde igen 1. oktober 2024.