Ledig stilling: Projektmedarbejder til skov- og lavbundsprojekter

Vil du være med til at skabe nye skove, udtage kulstofrige lavbundsjorder og engagere danskerne i Danmarks vigtige klimamål? Har du relevant uddannelse, er du serviceminded og løsningsorienteret? Vil du være med til at gennemføre ansøgningsrunder og forvalte Klimaskovfondens projekter, så de skaber konkrete resultater indenfor rammerne af Klimaskovfondens lovgrundlag? Så har Klimaskovfonden en ny spændende stilling, der måske er noget for dig.
Vil du være med til at skabe nye skove, udtage kulstofrige lavbundsjorder og engagere danskerne i Danmarks vigtige klimamål? Give virksomheder, kommuner, landmænd og privatpersoner konkrete muligheder for at bidrage positivt til det danske CO2-regnskab? Har du en relevant faglig uddannelse, der giver dig forudsætninger for at udforme og evaluere skov- og lavbundsprojekter og deres mulige synergieffekter? Er du serviceminded og løsningsorienteret, og vil du være med til at gennemføre ansøgningsrunder og forvalte Klimaskovfondens projekter, så de skaber konkrete resultater indenfor rammerne af Klimaskovfondens lovgrundlag? Så har Klimaskovfonden en ny spændende stilling, der måske er noget for dig.
Om stillingen
Klimaskovfonden søger en engageret projektmedarbejder, til at understøtte forvaltningen af fondens hurtigt voksende projektportefølje af skov- og lavbundsprojekter i Danmark. Som projektmedarbejder får du en vigtig rolle i at designe, tilrettelægge og gennemføre ansøgningsrunder, der skal sikre etableringen af skovrejsnings- og lavbundsprojekter af høj kvalitet i Danmark. Projektmedarbejderen får til opgave at forberede og gennemføre ansøgningsrunderne, foretage faglig screening og prioritering af projekter, og sikre fremdrift og opfølgning med lodsejerne i implementeringsfasen. Du skal også være med til at besigtige projekter i marken. Den ideelle kandidat har desuden et godt kendskab til GIS-værktøjer og erfaring med skov- og/eller lavbundsprojekter i praksis, og har viden om biodiversitet og lovgivningen i det åbne land.
Du må gerne være nyuddannet. Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være biolog, landinspektør, forstkandidat, agronom, jordbrugsteknolog eller skov- og landskabsingeniør. Det vigtigste er, at du har faglig indsigt i fondens projekttyper, er løsningsorienteret og motiveres af at sikre en effektiv administration og implementering af projekter indenfor rammerne af den offentlige forvaltning.
Du bliver en del af et engageret team på fire personer med stærk faglighed indenfor skov- og naturforvaltning, men det er også vigtigt at du evner at arbejde tværfagligt, og har lyst til at bidrage med input til kommunikation, markedsføring, økonomi og Klimaskovfondens standard for klimaprojekter.
Dine primære opgaver
Projektmedarbejderen skal bidrage til at forberede og gennemføre Klimaskovfondens ansøgningsrunder for skov- og lavbundsprojekter. Dette vil bl.a. indebære:
- gennemføre effektive sagsgange i forbindelse med forvaltning af Klimaskovfondens projektforløb fra ansøgning til implementering
- sagsbehandling af projektansøgninger – bl.a. ved brug af kort og GIS værktøjer
- administration og tilsyn med de projekter (hhv. lavbunds- og skovprojekter),
- journalisering
- god dialog med Klimaskovfondens projektudvalg, lodsejere og bidragsydere
- udvikle den nye køb-salgsmodel, som Klimaskovfonden står overfor at implementere i de kommende år.
Klimaskovfondens sekretariat er beliggende naturskønt ved Roskilde Fjord.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøg senest den 19. juni ved at trykke på ”søg nu”. Samtaler forventes afholdt i uge 26
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent, Mikael Kirkebæk på 2440 6801 | mik@klimaskovfonden.dk
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Eller den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse den 15. august 2025 eller snarest muligt.