Fra excel ark til klimaskov: sådan beregnes skovens CO2-optag
Klimaskovfonden har gjort det nemt at beregne CO2-effekten ved skovrejsningsprojekter med en beregningsmodel, der tager højde for, hvilke træer, man vil have i sin skov. CO2-regnemaskinen kan omsættes til et skovkort, og så kan der plantes ny klimarobust skov.
Når en lodsejer søger støtte hos Klimaskovfonden til at rejse ny skov, skal det oplyses, hvilke træer, der plantes på hvilken jordbund og hvor stort et areal. De oplysninger skal indtastes i fondens CO2-beregningsmodel og ud på den anden side kommer et tal for den forventede CO2-effekt ved præcis det pågældende skovrejsningsprojekt.
”CO2-beregneren er bygget op på baggrund af tilvækstmodeller for forskellige træarter og en fastlæggelse af jordens bonitet” forklarer Lea Ravnkilde Møller, der er chefkonsulent i Klimaskovfonden.
Hun forklarer, at udgangspunktet for beregningen er ”biomasseligningen”, der udregner CO2-lageret på baggrund af træernes højde og diameter. Klimaskovfonden har beskrevet alle de forudsætninger, der ligger bag modellen som for eksempel hugstniveau i skoven og hvilken foryngelsesprofil, der er anvendt.
LÆS OGSÅ: Blogindlæg om at beregne CO2-optag ved skovrejsning
Beregningen af den forventede CO2-effekt ved et projekt er vigtig, fordi Klimaskovfonden prioriterer de projekter i ansøgningsrunde, der giver mest CO2 for pengene. Og i sidste ende er den vigtig, fordi fonden udbyder den forventede CO2-effekt som bidrag til klimaindsatsen, så virksomheder og privatpersoner kan være med til at finansiere projekterne.
Vejen fra Excel ark med træer til nyplantet skov
CO2-regnemaskinen er egentlig et stort excel-ark, der er forprogrammeret med informationer om, hvor hurtigt forskellige træer vokser på forskellig jordbundskvalitet, og dermed kan beregne, hvor meget CO2 de forskellige træarter binder over tid.
Da Klimaskovfonden samtidig stiller krav om, at der skal plantes klimarobuste blandingsskove med flere træarter, er der defineret en række ”kulturmodeller” der angiver sammensætning af træer, man kan vælge imellem. Det kan være modellen med navnet EG/ALØ, der er en blanding med egetræer og andre løvtræer eller modellen DOUGLAS, hvor douglasgran er hovedtræart, men hvor der mindst skal være to andre træarter heriblandt en løvtræart. Ved at plante flere forskellige træarter får skoven modstandsdygtighed mod f.eks. klimaforandringer og sygdomsangreb. De nye skove under Klimaskovfonden er derfor meget langt fra tidligere tiders monokulturer med få træarter.
Oversigt over den forventede langsigtede CO2-binding i et udvalg af Klimaskovfondens forskellige kulturmodeller (før buffer fratrækkes). I skove under 10 ha skal der indgå mindst to forskellige kulturmodeller foruden skovbryn og en andel af urørt skov, mens der i skove over 10 hektar skal der plantes mindst fire forskellige kulturmodeller. ALØ betyder andet løv. 'Middel' og 'høj' refererer til jordboniteten.
”Der kan være forskellige hensyn når man vælger træarter. Dels skal det svare til lodsejerens drøm om en skov og det skal tilpasses lokale vejr- og naturforhold. Med CO2-beregneren kan man afprøve, hvor meget CO2 der bindes med forskellige arter, hvis man for eksempel er afhængig af et højt CO2-niveau til sit klimaregnskab. Når man har udfyldt excelarket kan typisk en skovkonsulent eller skoventrepenør omsætte excelarket til et kort over den skov, man ønsker. Man kan også planlægge, hvor der skal være lysninger eller et vådområde eller en lille sø. Og så kan der ellers plantes ud fra det” forklarer Lea Ravnkilde Møller om vejen fra excelark til at den nye skov er plantet.
Eksempel på et skovkort fra et de projekter, der har fået støtte fra Klimaskovfonden.
