Et nyt koncept målrettet turismebranchen

Sammen med Klimaskovfonden er det nemt at engagere jeres gæster, besøgende og kunder i lokal, regenerativ klimahandling. Vær med til at etablere ny skov og natur i jeres nærområde samtidig med, at I styrker jeres grønne profil og miljøcertificering.
Læs mere nedenfor og kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Skab lokal og konkret klimahandling
- For hver 25 kr. jeres virksomhed bidrager med, plantes der et træ i et af Klimaskovfondens lokale projekter tæt på jer.
- I Destination Ny Skov kan I f.eks. vælge at plante et træ for hver vegetarisk menu, I sælger, for hver gæst der springer den daglige rengøring på værelset over eller lign.
- I kan også vælge at lade gæster, kunder eller deltagere selv bidrage direkte til den nye lokale skov via Klimaskovfonden, og belønne med en kop kaffe eller te, hvis bidraget har en given størrelse.
- Eller I kan holde det helt simpelt og synliggøre, at I planter et træ per booking eller besøg, per overnatning eller per eventdeltager - det kan f.eks. også være et mindre beløb per transaktion, som tilsammen sikrer at der plantes ny skov.
Hvorfor bidrage til lokal skovrejsning?
Klimaskovfonden hjælper jer som virksomhed med at skabe konkrete klimahandlinger gennem regenerativ turisme i form af skovrejsning. Et initiativ, som binder CO2 og skaber grønne områder, som både gavner miljøet og gør lokalområdet omkring hotellet endnu mere attraktivt for gæsterne.
Skovene bliver fredet for altid, og Klimaskovfondens standard er din garanti for dokumenteret klimaeffekt. Når vi bruger naturens egne løsninger til at binde CO2, får de kommende generationer samtidig glæde af mere skov med nye muligheder for at opleve naturen. Skovene beskytter vandmiljø og drikkevand, de giver naturen mere plads og skaber bedre vilkår for biodiversitet.


Styrk jeres certificering og fortælling
- Ved at indgå i Destination Ny Skov har I mulighed for at jeres miljøcertificering - f.eks. score op til i alt seks point ekstra i Green Key.
- I får dertil en officiel opgørelse af CO2 og kan følge jeres bidrag i Det danske Klimaregister.
- I får godkendte markedsføringsudsagn og marketingmaterialer samt billeder til kommunikation overfor jeres gæster. Derudover kan I fradrage det samlede bidragsbeløb som en markedsføringsomkostning.
- Efter aftale vil det være muligt at invitere jeres medarbejdere, samarbejdspartnere og stamgæster med ud at plante de første træer i den nye skov.
Let at implementere og administrere
Markedsføringsmaterialer leveres direkte fra Klimaskovfonden til jer med jeres logo på, så jeres gæster nemt kan afkode, hvordan de kan tage mere klimavenlige valg under deres ophold, og den vej igennem bidrage til at rejse ny lokal skov i hotellets nærområde.
Vi afregner når det passer jer - f.eks. kvartalsvis, sæsonvis eller årligt. Ud fra jeres registreringer sender i blot en mail eller udfylder en simpel formular online, så sender vi faktura, bevis samt markedsføringsmateriale til at fortælle den gode historie.

Kontakt os direkte eller udfyld formularen nedenfor, så hører du fra os
