Støtte til et lavbundsprojekt: kom nemt i gang
Klimaskovfonden åbner nu igen for ansøgninger om støtte til lavbundsprojekter med fokus på arealer under 10 hektar. Fonden har udviklet en ny model, der gør det nemmere at komme i gang med et projekt. Ansøgningsrunden er åben fra 15. april med frist 31. maj 2024.
Når Klimaskovfonden åbner forårets ansøgningsrunde den 15. april er der igen mulighed for at søge støtte til at udtage lavbundjorder og omdanne arealer med højt kulstofindhold til naturområder. Fonden har fortsat fokus på hydrologisk selvstændige områder på op til 10 hektar. Men større enkeltmandsprojekter vil også kunne få støtte.
”Det vil sige arealer, hvor man kan hæve vandstanden på arealet uden, at det går ud over naboarealet” forklarer Mikael Kirkebæk, chefkonsulent i Klimaskovfonden.
Ny skabelon til forundersøgelse gør det nemmere at komme i gang
Klimaskovfonden har sammen med kommuner og konsulenthuse udarbejdet en skabelon for forundersøgelser for mindre lavbundsprojekt. Det er en fast opskrift på, hvad en forundersøgelse skal indeholde, og udgiften til undersøgelsen dækkes uanset om projektet viser sig at kunne gennemføres eller ej.
Samtidig arbejder fonden også på en ny metode til at beregne den samlede undgåede CO2-udledning over tid, sammen med Aarhus Universitet. Når den er klar, vil den være tilgængelig på fondens hjemmeside, så man kan bruge den, når man vil søge støtte til et projekt. CO2-beregningen er en vigtig forudsætning for projektet, fordi fonden prioriterer de projekter, der giver mest CO2-reduktion for pengene indenfor en ansøgningsrunde.
”Det vil forhåbentlig gøre det både nemmere og billigere at komme i gang, når man ikke skal starte på bar bund ved hvert projekt. Samtidig bliver der afsat et fast beløb til forundersøgelser og anlæg, som bliver lagt til udover den pris, som ansøgeren melder ind, at lodsejer skal have som indkomstkompensation,” forklarer Mikael Kirkebæk.
Op til 160.000 kroner per hektar
Med det faste beløb til forundersøgelsen og den øvrige proces, kan man få samlet op til 160.000 kroner per hektar. Heraf kan lodsejeren maksimalt søges 110.000 kroner/ha som indkomstkompensation og det er prisen på indkomstkompensationen, der skal bruges i ansøgningen og holdes op imod den undgåede CO2-udledning fra projektet. Prisen divideret med CO2-reduktionen (tons CO2). Samlet må projektets omkostningseffektivitet ikke overstige 360 kroner per ton CO2.
”Man skal alliere sig med en konsulent fra et rådgivningsfirma, udtagningskonsulent eller kommunen, som kan hjælpe med ansøgning og indhentning af tilbud på forundersøgelse. Hvis forundersøgelsen viser, at projektet er omkostningseffektivt, kan man gå videre. Er det ikke tilfældet, kan projektet stoppes. Men så har man som ansøger til gengæld ikke haft udgifter til forundersøgelse” siger Mikael Kirkebæk.
Lavbundsarealer i Danmark
Når tørvejorder med højt indhold af kulstof drænes og opdyrkes, sker der en unaturligt stor udledning af drivhusgasser. Ved at afbryde dræn og omdanne arealet til udyrket naturområde begrænses udledningen.
Klima og lavbund
Hvad går det med lavbundsjorder ud på, og hvorfor er de så interessante for klimaindsatsen? Hvorfor står lavbundsjorder for så stor en andel af CO2-udledningen og hvordan kan de samtidig være en klimaløsning, hvis de tages ud af landbrugsdrift?
