Gå til hovedindhold
hvalsø

Ny urørt skov ved Hvalsø

Syd for Hvalsø by skal der etableres ny skov med særlige biodiversitetstiltag i samarbejde med Green Producers Club og Lejre Kommune.

Biodiversitet
To arealer til skov og natur ved Hvalsø

Projekt id: 2025-49

Areal: 12,6 hektar

Samarbejdspartner: Lejre Kommune 

Projekt tilsagn: Marts 2025

Projektindhold: Den nye skov i Hvalsø ligger tæt på byen. Gennem metoden assisteret naturlig tilgroning skal der etableres ny skov og lysåben natur, der udvikler sig på naturens præmisser. Der plantes skovbryn og skovøer på arealet for at frø skal sprede sig naturligt. Skoven bliver på sigt til urørt skov uden skovdrift. 

Den kommende skov kommer til at forbinde de eksisterende Bidstrup Skove med Hvalsø, til glæde for de lokale beboere, og den kendte vandrerute Skjoldungestien går også langs arealet. Mere information tilgår.

Forventet CO2-reduktion: 3.150 tons CO2 over maks 100 år. 

Finansiering: Klimaskovfonden har indgået et samarbejde med Green Producers Club, der er en medlemsorganisation for kulturbranchen, som i Danmark bl.a. tæller Nordisk Film, Warner Bros., TV2, Grøn Koncert og Spejderne. Foreningens formål er at nedbringe kulturbranchens klimaaftryk. Under konceptet De danske Kulturskove kan organisationens medlemmer samt alle andre der har lyst, let bidrage til projektet - læs mere på kulturskoven.dk

Se projektet i klimaregistret

Hvor langt er projektet?

Tilsagn til projekt

Projektet er i gang

Projektet er godkendt