En del af de nye skove bliver urørt skov
Et nærmere kig på de første 50 nye skove, Klimaskovfonden har støttet, viser, at langt de fleste af skovene indeholder områder, hvor træerne skal komme af sig selv og blive til urørt skov. Det er med til at understøtte biodiversiteten i de nye skove.
Når Klimaskovfonden giver støtte til at rejse en ny skov, stilles der krav om at mindst 10 % af arealet udlægges til biodiversitetsareal uden skovdyrkning. En opgørelse af arealerne i de første 50 detailplanlagte projekter viser, at urørt skov det mest udbredte af biodiversitetsarealerne. Den urørte skov etableres typisk som det, der på skovsprog kaldes naturlig tilgroning, hvor naturen i højere grad selv får lov at udvikle sig, med de træer, buske og planter, der naturligt indvandrer på arealet. På nogle arealer, med stort næringsstofindhold eller med få frøkilder (skovtræer) i nærheden, kan det give god mening at benytte sig af assisteret naturlig tilgroning, hvor der plantes få træer og naturen på den måde får en hjælpende hånd.
”Vi oplever, at mange nye skovejere er interesserede i at lave særlige tiltag, der på sigt skaber bedre vilkår for natur og biodiversitet. De har selv stor glæde af at følge med i hvordan naturen udvikler sig, og når de sammensætter deres skov, vil de gerne skabe spændende og varieret natur med urørt skov, lysåbne arealer eller søer,” siger Kresten Petersen.
Urørt skov dækker 80 % af biodiversitetsarealet i de nye skove, mens lysåben natur dækker 15 % og græsningsskov udgør de resterende 5 % af biodiversitetsarealerne.
Biodiversitetsarealerne bliver tinglyst som stedfaste, så de for eftertiden får karakter af varig stærkt beskyttet natur.
Høj klimaeffekt ved urørt skov
Hvis man bruger fondens model og de udviklede kulturmodeller for skoveng, græsningsskov eller naturlig tilgroning/urørt skov, så kan man beregne den forventede CO2-effekt på biodiversitetsarealerne. Og fordi der ikke foregår nogen dyrkning på arealerne, og derfor heller ikke bliver fældet træer, binder biodiversitetsarealerne i de nye skove på lang sigt binder store mængder CO2. Eftersom træerne er længere tid om at så sig selv og vokse op, går der også længere tid før de for alvor begynder at binde CO2, men i sidste ende er fondens kulturmodel for ’naturlig tilgroning urørt skov’ en topscorer på CO2-binding.
”Urørt skov gavner både biodiversitet og klima og derfor er det godt, at så mange lodsejere skaber plads til urørte skovområder i deres nye skove,” siger Kresten Petersen, der også fremhæver, at det er vigtigt, at der fortsat bliver produceret træ til byggeri og produktion.
