Stor artsdiversitet i nye klimaskove
En foreløbig optælling af diversiteten i de første syv projektarealer under Klimaskovfonden viser, at der i gennemsnit plantes 21 forskellige træ- og buskarter i de nye skove. Mest populært er egetræet, der ligger øverst med 53.200 nyplantede træer.
Der er ikke færre end 50 forskellige træ- og buskarter i skovplanerne for de syv projekter, som indtil videre har udarbejdet de detaljerede planer for de nye skove. Flere har tilplantet arealerne og mange er i disse uger i gang for at nå plantning i forårssæsonen. En optælling af de syv projekter, der tilsammen udgør i alt 90 hektar viser, at der plantes intet mindre end 50 forskellige arter.
Klimaskovfonden stiller krav om, at de skove, der plantes er blandingsskove, med en stor andel af hjemmehørende træarter og en stor andel af løvtræer, afhængigt af jordforholdene. Der må kun plantes godkendte træ- og buskarter og træerne skal være tilpasset lokalområdet.
Alligevel er Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, positivt overrasket over, at der er så stor variation i de nye skove som både kommuner og private lodsejere har ansøgt om at rejse.
"Selvom vi stiller krav om minimum tre forskellige træarter pr. hektar er jeg alligevel glædeligt overrasket over, at der er så stor diversitet i de træ- og buskarter, der plantes på de arealerne. Det viser først og fremmest hvad lodsejerne har været interesseret i, men også, at man godt kan få præcise beregninger af CO2-effekten og samtidig plante mange forskellige træer, der giver mere robuste skove og bedre forudsætninger for at øge biodiversiteten på arealerne over tid" siger Poul Erik Lauridsen.
Kravet om skovbryn er med til at hæve antallet af arter, da der her plantes en lang række forskellige mindre træer og buske. 20 % af de plantede arter er udprægede skovbrynsarter.
Eg og fuglekirsebær er topscorere
Egetræet er topscorer med hele 53.200 nye træer i de syv projekter. Det svarer til 28 % af de nyplantede træer og der er langt ned til de næste arter i toppen af listen som er fuglekirsebær, lærk, lindetræer, bøgetræer og birketræer.
Løvtræer dominerer i det hele taget både top 10-listen, hvor der kun optræder to nåletræer og det generelle billede af de nye skove, hvor 82 % af de plantede træer er løvtræer.
Derudover viser kortlægningen også, at 85 % af træerne er hjemmehørende arter, og begge disse tal ligger højere end de krav, Klimaskovfonden stiller til skovrejsningsprojekterne.
"Udover at egen er en klassisk dansk landskabsmarkør, som vi godt kan lide, så er den en klimarobust og sikker træart. Det er også den træart der trækker flest andre arter med sig, så den er både en vinder i forhold til den langsigtede klimaeffekt og i forhold til natur og biodiversitet," siger Poul Erik Lauridsen.
Skovrejsningsprojekter under Klimaskovfonden skal vælge mellem en række modeller, de såkaldte kulturmodeller, med bestemte sammensætninger af træer. Ved hjælp af kulturmodellerne er det muligt at beregne den forventede CO2-effekt i de rejste skove.
Top 10 træer i de første syv projekter
- Eg
- Fuglekirsebær
- Lærk
- Lind
- Bøg
- Birk
- Skovfyr
- Rødel
- Hassel
- Ask
