Gå til hovedindhold

Bliv klogere på prissætning af dit projekt

25.04.2024
foto af mønter der vokser træer op af

Hvad skal det koste at gennemføre et skovrejsningsprojekt hos dig? Klimaskovfonden deler gennemsnitspriser og erfaringer med auktionsmodellen, der afgør støtte fra fonden.

Når man søger støtte til skovrejsnings- og lavbundsprojekter hos Klimaskovfonden sker det ud fra en auktionsmodel, hvor ansøgere byder ind med en pris for projektet, der sættes i forhold til den CO2-effekt, projektet forventes at levere. De projekter der giver mest CO2-effekt per krone, prioriteres først i en ansøgningsrunde. Dog er der er et maksimum beløb på 65.000 kroner pr. hektar for skovrejsningsprojekter og 110.000 for lavbundsprojekter for indkomstkompensation. 

Når man har beregnet den forventede CO2-effekt og sat en pris, så omregnes det i ansøgningen til kroner per ton CO2, der reduceres som følge af projektet. Det er den såkaldte auktionspris, og hvis den ligger i den lave ende er man mere sikker på at få tilsagn, end hvis man ligger i den højeste ende. 

”Som ansøger skal man altså beslutte, hvad det koster for en selv at gennemføre projektet og så søge det beløb. Hvis man ikke får tilsagn, fordi prisen per tons CO2 er for høj, så er det ikke hos Klimaskovfonden, man kan få finansiering til det projekt,” forklarer Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden. Han forklarer, at man på skovrejsningsprojekter kan justere valget af træarter og måske få en højere CO2-effekt.

Erfaringer fra tidligere ansøgningsrunder

I de tre seneste ansøgningsrunder har den gennemsnitlige pris på de skovrejsningsprojekter, der har fået tilsagn ligget på 54.000 kroner. Der har ikke været de store udsving i den gennemsnitlige pris for skovrejsningsprojekterne mellem ansøgningsrunderne. 

model

Spændet i støtten ligger samlet set fra går fra 26.300 - 64.800 kroner pr. hektar i ansøgningsrunderne 2, 3, 4.

Selvom ansøgningerne samlet set ikke overstiger det afsatte beløb til en aktuel ansøgningsrunde, vil der af konkurrencehensyn blive givet afslag til 5 %. Modellen for støtte er nemlig indført for at sikre, at projekter følger markedsprisen ved at skabe konkurrence mellem projekterne. 

”Vores formål er at skabe størst mulig klimaeffekt. Det er private bidragydere som for eksempel virksomheder, der finansierer klimaeffekten i projekterne. Derfor synes vi, det er helt rimeligt, at vi prioriterer at støtte de projekter, der giver mest mulig klimaeffekt for pengene” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.