Vi får rigere natur, hvis vi hjælper skovene med at opstå på naturlig vis
Med en blanding af plantet skov og selvgroet skov får vi mulighed for at skabe områder med gode vilkår for biodiversitet. Sådan lyder vurderingen fra ekspert i naturlig tilgroning.
Når vi planter skov på landbrugsjord, bør vi kombinere tradition plantning af træer med en metode, hvor naturen udvikler sig på egne præmisser. I områder, hvor naturen gror til af sig selv, ser vi en større forskellighed i bevoksningernes struktur og planternes alder, end i en plantet skov. Variationen giver flere levesteder for flora og fauna og i sidste ende større biodiversitet. Samtidig er det nødvendigt at hjælpe naturen på vej, mener Nané Kølgaard Pedersen, landskabsarkitekt og Ph.D. forsker.
Den politiske aftale om Den grønne Trepart har som mål at 250.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift og omdannes til skov. Heraf skal 100.000 hektar være ny urørt skov ud fra et ønske om at forbedre vilkår for biodiversiteten.
”I de mange nye skove bør vi udnytte muligheden for at skabe synergieffekt imellem areal med naturlig tilgroning og areal med plantet skov, så vi udnytter fordelene ved begge måder. Vegetation, som afgiver frø, er afgørende for ny skov. Det er oplagt, at vi udnytter den effekt, de har på udbredelse af skov,” siger Nané Køllgaard Pedersen.
”Urørt skov er ikke skov fra begyndelsen,” fortsætter hun.
Nané Køllgaard Pedersen forklarer, at metoden med assisteret naturlig tilgroning er et redskab til at fremme de naturlige processer. Hun anbefaler, at vi hjælper skoven på vej de første tre årtier. Så vi giver planterne gode betingelser for vækst.
At hjælpe skoven på vej
På tidligere landbrugsarealer er der typisk et højt indhold af næring i jorden. Græs breder sig derfor hurtigt og forhindrer træerne i at vokse og blive flere, fortæller Nané Køllgaard Pedersen.
”Frø fra træer og buske har simpelthen ikke samme mulighed for at få kontakt med jorden og så får planterne sværere ved at etablere sig. Naturens egen udvikling af skov kan derfor tage lang tid, hvis vi ikke hjælper den på vej.
Med forskellige tiltag som fx. at plante skovøer, udlægge kvas, sten og genskabe naturlig hydrologi kan man hjælpe træer og buske i konkurrencen med det tætte græstæppe, der hurtigt gror til, når landbrugsarealer tages ud af drift,” siger hun.
Udnyt landskabet og de naturlige processer
Forskellige forhold påvirker, hvordan naturen udvikler skov uden hjælp. Nané Kølgaard Pedersen forklarer nærmere:
”Den vigtigste faktor er frøkilder, men også områdets topografi, hydrologien og jordbundsforholdene har indflydelse på hvilke arter, der etablerer sig, og hvor hurtigt arealer gror til. I kuperet terræn og områder med mange frøkilder går tilgroningen generelt hurtigere, flere træer og buske etablerer sig og udvikler sig til mere varierede bevoksninger. I områder med få frøkilder og med store åbne marker i ensartet terræn, kan det være ekstra gavnligt at assistere tilgroningen.”
Kræver nyt syn på naturen
´Pionérlandskaberne' kalder Nané Kølgaard Pedersen dem. Hun undersøgte i sin ph.d.-afhandling naturlig tilgroning i løbet af tre årtier på i alt 150 hektar fordelt på 33 forskellige arealer, hvor naturen udviklede sig uden indgreb.
Tætstående, højstammede træer skød nogle steder op af jorden i løbet af femten år. Igennem længere tid bredte klynger af krat og enlige træer sig ud over et andet område. Generelt viser undersøgelserne af områderne, at vindspredte træarter som birk, pil og ahorn dominerede i de første årtier. Også træer som tjørn, eg, slåen, mirabel og fuglekirsebær spredte sig ved hjælp af fugle.
”Jo mere man opholder sig i den her type natur, jo mere fascineres man af de naturlige processer. At ét lillebitte frø kan finde vej og spire, måske spredt af en fugl i jagten på føde eller båret af vinden sammen med millioner af andre små frø. At det kan vokse sig stort og levedygtigt og senere blive en del af et skovlandskab. Det synes jeg, er fascinerende,” siger Nané Køllgaard Pedersen.
I fremtiden får vi et vådere landskab, forventer Nané Køllgaard Pedersen. Derfor spår hun, at vi kommer til at se mere pil, rødel og birk i landskabet.
”Vi er nødt til at arbejde med vores forestilling om, hvordan landskabet og naturen kommer til at se ud. Den 'urørte skov' vil ikke ligne skov de første årtier. Vi har generelt en tendens til en skarp skelnen mellem forskellige naturtyper, men arealer udlagt til naturlig tilgroning gennemgår, så mange spændende stadier som hver har en værdi i sig selv.” slutter hun.
FAKTA
ANR er den international betegnelse ”assisted natural regeneration”. I artiklen er begrebet oversat til dansk som ”assisteret naturlig tilgroning”.
Webinar den 25. februar kl.14-15
Hvordan kommer en skov til at se ud, hvis vi lader den vokse til af sig selv? Hvor lang tid går der og hvad med CO2-effekten? Klimaskovfonden inviterer til webinar om naturlig tilgroning og urørt skov som optakt til Skovkonvent 2025.
Hør Nane Køllgaard Pedersen fortælle om erfaringerne fra danske skove og Klimaskovfonden fortælle om assisteret naturlig tilgroning som metode til at etablere ny urørt skov fra bar mark.
