Nyheder

Reklamebureauet Little Mighty i Randers har opnået titlen 'Træplanter', med et bidrag til lokal skovrejsning. ”Det er en sjov tanke, at man har været med til at få noget til at ske, der står der for eftertiden” lyder det fra ejeren.

Lejre Kommune vil sammen med Klimaskovfonden og Green Producers Club etablere et nyt område med skov og natur tæt på Hvalsø. Samarbejdet vil give kulturbranchen en unik mulighed for at bidrage til fælles skovrejsning.

Med den Grønne Trepart som afsæt får Klimaskovfonden en ekstra bevilling på 193,9 millioner kroner. Det giver mulighed for at fonden kan skrue op for tempoet i skovrejsningen og blandt andet udvikle et nyt koncept for urørt skov.

CO2-enheder fra Klimaskovfondens skovrejsningsprojekter sælges nu også som del af en portefølje til virksomheder, der vil investere i forskellige klimaprojekter.

Med en blanding af plantet skov og selvgroet skov får vi mulighed for at skabe områder med gode vilkår for biodiversitet. Sådan lyder vurderingen fra ekspert i naturlig tilgroning. 

32 steder i landet kan jordejere nu se frem til at plante skov med i alt 21,1 millioner kroner i støtte fra Klimaskovfonden.

I Græse udenfor Frederikssund skal der plantes skov på den jord, der i dag hedder Præstemarken. De første træer er netop plantet og lokale beboere har allerede taget området i brug. Nu glæder menighedsrådet sig til foråret, hvor hele skoven plantes.

Erik og Dorthe Mitens marker ved Vinderup i Holstebro Kommune skifter fra landbrugsareal til varig skov i samarbejde med Klimaskovfonden. Skoven vil optage CO2 men arealet, hvor der rejses skov ligger også op til beskyttede naturområder. Derfor giver Klimaskovfonden projektet point for synergieffekter. Samtidig får beboernes friluftsliv fordel af skoven.

CO2-reduktion er fortsat højest på virksomhedernes dagsorden, men biodiversitet og andre naturværdier vinder frem. Det viser en undersøgelse fra McKinsey & Company der kortlægger 500 internationale virksomheders forpligtelser indenfor bæredygtighed. Samme billede ser Klimaskovfonden.

Med Den Grønne Trepart er det aftalt, at Danmark skal have mere skov og mindre landbrugsjord. Aftalen omfatter, at 100.000 hektar ny skov skal etableres som urørt skov, som både skal sikre CO2 optag, kvælstofreduktion og samtidigt skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Men hvordan kan man etablere nye urørte skove på en bar mark, og hvad sker der med CO2 effekten? Vi stiller 10 spørgsmål til Kresten Petersen, forstkandidat og chefkonsulent i Klimaskovfonden.