32 millioner i puljen: Nu kan du igen søge støtte til skov og lavbund
Der er nu mulighed for at få støtte fra Klimaskovfonden til at rejse skov eller udtage mindre arealer med kulstofrig lavbundsjord. Ansøgere skal selv byde ind med en pris for projektet - og man kan beholde CO2-effekten på arealet og bruge den i sit klimaregnskab.
Klimaskovfonden åbner nu årets første ansøgningsrunde. Her kan jordejere søge støtte til skovrejsning på mindst 5 hektar eller til at udtage kulstofrige lavbundsjorder på op til 10 hektar. Skovrejsningsprojekter på jorder ejet af kirker eller kommuner skal være over 2 hektar. Formålet med Klimaskovfondens projekter er at opnå en klimagevinst i form af CO2-reduktion, som også kan komme lodsejeren til gode.
Projekterne finansieres gennem bidrag til den danske klimaindsats. Det betyder, at virksomheder og privatpersoner giver bidrag til CO2-effekten via fonden, men de overtager ikke CO2-effekten.
”Den CO2-effekt, der kommer ud af et projekt hos os, skal så at sige blive på arealet. Den kan ikke flyttes og indgå i et klimaregnskab et andet geografisk sted. Derfor er det lodsejeren, der kan bruge den i sit klimaregnskab, men den kan ikke videresælges til andre. Den kan godt indgå i fx et bedriftsregnskab, hvis den ramme, man opgør sit klimaregnskab efter, ellers giver mulighed for det” forklarer Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.
Sæt selv prisen for projektet
Klimaskovfonden giver støtte ud fra en særlig model, hvor ansøgeren selv angiver den pris, det koster at gennemføre et skovrejsnings- eller et lavbundsprojekt indenfor et maksimumbeløb. De projekter i en ansøgningsrunde, der giver mest CO2-reduktion for den laveste pris, får tilsagn om støtte.
”Fordelen er, at man som lodsejer selv får mulighed for at byde ind med den pris, man ønsker. Men er prisen for et projekt for høj i forhold til CO2-effekten, ja så er der risiko for, at man ikke kommer med i puljen og får støtte til projektet. Det kan man måske justere ved at vælge nogle træarter, der giver højere CO2-optag,” forklarer Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.
Beregningen af CO2-effekten foregår i et værktøj på fondens hjemmeside, hvor man taster træarter (sammensat i kulturmodeller), jordbundsforhold og arealstørrelse ind og får en CO2-effekt ud som resultat.
Prisen for et projekt kan dække planlægning af projektet, projektering af projektet samt anlæg og plantning af skovbevoksninger og skovbryn. Herunder hører også skiltning, hegning og renholdelse i de første 3 år. For lavbundsprojekter dækker prisen forundersøgelser og anlæg af lavbundsprojekter samt indkomstkompensation for lavbundsarealer. Indkomstkompensation for skovrejsningsprojekter er på nuværende endnu ikke tilladt.
For at få støtte fra Klimaskovfonden skal projektet give mest mulig CO2-effekt for prisen, men det skal også levere på andre parametre, fx at det ligger, hvor der er særlige drikkevandsinteresser eller bidrager til at forbedre natur eller rekreative muligheder. Man kan få overblik over kriterier og muligheder i vejledningen på siden for den aktuelle ansøgnignsrunde.
Fakta om ansøgningsrunde 5 - forår 2024
Ansøgningsrunden åbner den 15. april 2024 med frist den 31. maj 2024.
Der ansøges via klimaskovfonden.dk
SKOVREJSNING: Man kan søge op til 65.000 kr. pr./ hektar. Støtten må dog ikke overstige 220 kr. pr. tons CO2, der reduceres.
LAVBUND: Man kan søge op til 160.000 kr. pr./ hektar. Støtten må dog ikke overstige 360 kr. pr. tons CO2, der reduceres.
Nyt projektforløb for lavbundsprojekter
Klimaskovfonden har sammen med kommuner og konsulenthuse udarbejdet en skabelon for forundersøgelser for mindre lavbundsprojekt. Det er en fast opskrift på, hvad en forundersøgelse skal indeholde, og udgiften til undersøgelsen dækkes uanset om projektet viser sig at kunne gennemføres eller ej.
Med det faste beløb til forundersøgelsen og den øvrige proces, kan man få samlet op til 160.000 kroner per hektar. Heraf kan lodsejeren maksimalt søges 110.000 kroner/ha som indkomstkompensation og det er prisen på indkomstkompensationen, der skal bruges i ansøgningen og holdes op imod den undgåede CO2-udledning fra projektet. Prisen divideret med CO2-reduktionen (tons CO2). Samlet må projektets omkostningseffektivitet ikke overstige 360 kroner per ton CO2.
”Det vil forhåbentlig gøre det både nemmere og billigere at komme i gang, når man ikke skal starte på bar bund ved hvert projekt. Der bliver afsat et fast beløb til forundersøgelser og anlæg, som bliver lagt til, udover den pris, som ansøgeren melder ind, at lodsejer skal have som indkomstkompensation,” forklarer Mikael Kirkebæk.
