Gå til hovedindhold

Klimaskovfonden lancerer første danske standard på klimamarkedet

26.01.2023
Bidrag
skov med ramsløg

Klimaskovfonden lancerer den første danske standard på det frivillige marked for handel med CO2-enheder. Standarden Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning giver nye muligheder for klimahandling.

Behov for klimahandling

Mange steder mærker mennesker allerede alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne og den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, sætter en tyk streg under det: der er brug for klimahandling og det skal være nu, hvis ambitionerne om at begrænse klodens temperaturstigninger skal nås.

I Danmark har vi sat ambitiøse mål om at nedbringe CO2-udledning og som et led i at nå målene har Klimaskovfonden udviklet en ny standard for skovrejsningsprojekter i Danmark med sikkerhed for CO2-effekt. Med standarden bliver det muligt for virksomheder at give bidrag til at rejse skov på dansk jord og dermed bidrage til den danske klimaindsats gennem projekter.

”Når man giver et frivilligt bidrag til Klimaskovfonden, er man med til at finansiere, at vi får mere skov i Danmark, som er et skridt på vejen til at nå det nationale klimamål. Standarden giver sikkerhed for, at den skovrejsning ikke ville være sket uden bidraget, det vil sige at skovrejsningsprojektet er additionelt” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden. 

plantning af træer

Standard med internationalt format

Standarden er den første af sin slags på det frivillige marked for CO2-enheder i Danmark, men den følger samme argumentation og opbygning, som de anerkendte internationale standarder, men indeholder derudover en CO2 beregningsmodel, der udviklet i samarbejde forskere fra Københavns og Aarhus Universitet, som leverer beregninger klimaeffekten af skovrejsningsprojekterne i regi af Den Danske Klimaskovfond.

”En standard for skovrejsning skal sikre, at den forventede CO2-effekt ved at plante skov, reelt indfinder sig over tid. Bidragydere skal kunne være sikre på, at deres bidrag går til at plante ny skov og har en reel klimaeffekt” siger Poul Erik Lauridsen.

Standarden minimerer på forskellige måder risikoen for, at skovrejsningen ikke vil medføre den forventede CO2-reduktion. Det er derfor Klimaskovfondens forventning, at den kan være nøglen til at engagere flere i klimaindsatsen ved at give bidrag til konkrete projekter med garanti for CO2-effekten.

Standarden lanceres fredag kl. 13 og man kan se med live her LINK

Vigtige begreber i standarden

Additionalitet:

Projekter, der støttes af Klimaskovfonden skal gennemgå en test, som viser, at projektet ikke vil blive realiseret uden bidraget fx som følge af lovgivning, tilskud fra andre puljer og fonde eller som følge af, at det er den økonomisk mest fordelagtige anvendelse af arealet. Det er bidragyderes garanti for at bidraget medfører en reel klimaeffekt.

Lækage:  

Lækage betyder, at reduktion af drivhusgasser et sted, medfører merudledning et andet sted. For eksempel i et andet land eller på et andet areal, og at effekten samlet set derfor ikke er som forventet. Lækage kan være både positiv og negativ og i forhold til skovrejsning kan der for eksempel opstå negativ lækage ved, at den reduktion af CO2-udledning der sker ved at landbrugsdriften ophører og der plantes skov på arealet, blot flyttes til et andet sted.

Klimaskovfonden forholder sig til lækage ved, at klimagevinsten ved ophørt landbrugsdrift ikke medregnes i CO2-beregningsmodellen.

Permanens:

Skovrejsningsprojekter under Klimaskovfonden skal have langvarig effekt og derfor er det et krav for at få støtte til skovrejsning, at der tinglyses fredskovspligt på arealet. Det sikrer, at der til evig tid vil være skov på arealet, som kan binde CO2.

Der stilles også krav om, at skoven skal anlægges i overensstemmelse med PEFC’s principper for bæredygtig skovdrift, FSC eller tilsvarende anerkendte certificeringsordninger for bæredygtig skovdrift.

 

Buffer:

En del af CO2-enhederne fra Klimaskovfondens projekter tilsidesættes som en buffer for at kunne håndtere risici for at den forventede CO2-effekt ikke indfinder sig. Det kan fx være hændelser som storm eller tørke, der kan hæmme skovens vækst.  Bufferen er en reservepulje af CO2 enheder – der sikrer at projekterne samlet set leverer den forventede klimaeffekt, som bidragsyderne har betalt for.

 

Dobbelttælling:

En CO2-effekt må ikke tælles med flere gange af samme aktør og må heller ikke indgå i opgørelser hos flere virksomheder på samme tid. Sker dette er der tale om dobbelttælling. Klimaskovfonden har etableret et sæt retningslinjer der hjælper virksomheder, lodsejere og andre aktører med at skabe klarhed omkring bogføringsreglerne. Klimaskovfonden etablerer også et nationalt register, der skal sikre mod at CO2 enheder bliver dobbelttalt på det frivillige marked for klimakreditter i Danmark.

Når en virksomhed giver et bidrag til skovrejsning hos Klimaskovfonden er det samtidig et bidrag til at indfri de danske klimamål. Klimaeffekten kan tælles med hos lodsejer og vil også indgå i den nationale opgørelse. Virksomheden der giver bidrag kan fortælle sin klimahandling i CSR-rapporter mv., men det kan ikke bruges til at modregne CO2-udledning i virksomhedens klimaregnskab.

Alle kan bidrage til klimaindsatsen

Når du giver et bidrag til den danske klimaindsats via Klimaskovfonden bruges beløbet til at støtte skovrejsningsprojekter i Danmark. Træer optager CO2 til glæde for klimaet og de kommende generationer.

Giv bidrag

Du kan være med til at plante skov i Danmark ved at give bidrag til den danske klimaindsats gennem Klimaskovfonden. Vi sikrer, at der bliver rejst mere skov i Danmark, der binder CO2 og forbedrer natur, biodiversitet, rent drikkevand og friluftsliv.

Blogindlæg om standard for bidrag gennem skovrejsning